Luk

Log ind

Brugernr
Password
Log ind

Glemt password..?

Nyheder

Her kan du læse det seneste om hvad der sker i Bredalsparken. Siden opdateres løbende og indeholder nyheder fra bestyrelse og ejd. kontor, information om reparationer, status for datanetværk og lignende.

12.09.2016 kl. 10:15Datanet

Afvikling af email-mailserveren

Mailserveren er populært sagt vores posthus på internettet. Den står for at sende og modtage alle e-mail der ender på disse domæner:

 

@bredalsparken.dk

@grehnusene.dk

@bpmail.dk

@ghmail.dk

 

Selvom antallet af beboere der bruger vores mailserver falder, er der stadig mange der bruger den. Vi bliver i IT-Gruppen dog nødt til at prioritere hvilke opgaver vi skal bruge tid på, og mailserveren bliver nu misbrugt så ofte, at det kræver både flere og hurtigere indgreb, og det vil på sigt blive en umulig opgave for os.

 

I første omgang lukker vi for oprettelse af nye e-mail adresser. Derudover forbeholder vi os ret til, at nedlægge e-mail adresser som bliver misbrugt gentagende gange.

 

På længere sigt vil vi helt lukke for mailserveren, så man ikke længere vil kunne benytte e-mail adresser der ender på de fire førnævnte domæner. Derfor anbefaler vi at man allerede nu ser sig om efter en alternativ e-mailadresse hos f.eks. Apple, Google eller Microsoft, hvis man har en e-mailadresse der slutter på et af de førnævnte domæner

 

FORDEL ELLER ULEMPE?

Selvom det måske lyder som noget skidt, er der for de fleste i realiteten flere fordele end ulemper ved at skifte til en ny e-mail adresse. F.eks. kan man kun beholde sin e-mail adresse på vores mailserver, så længe man bor i Bredalsparken eller Grenhusene, og er tilmeldt internettet.

 

Hos e-mail-udbydere ude på internettet kan man beholde sin e-mail adresse, uanset hvor man bor og hvem man har som internetudbyder. Alt efter hvor man opretter sin nye e-mail adresse, får man også bedre og hurtigere opdaterede antivirus og spamfilter, kalender, kontopakke og andet software, der er med til at gøre livet lettere.

 

MISBRUG OG SIKKERHED

Der er flere årsager til arbejdet omkring mailserveren er steget. En af de ting deofte sker er, at nogen ude på internettegætter eller på anden måde får fat i adgangskoden til en e-mailadresse. Derefter bliver e-mailadressen brugt til at sende en masse spammail. Hvis IT-Gruppen ikke får lukket for e-mail adressen hurtigt nok, ender det med, amailservere ude på internettet blokerer for e-mail, der kommer fra vores mailserver.

 

Et andet problem vi ofte oplever er, at andre internet udbydere strammer op på sikkerheden. Bedre sikkerhed er selvfølgelig ikke et problem i sig selv, men det medfører oftere og oftere, at man ikke kan sende e-mail, når man f.eks. er i sommerhus eller på ferie.

 

Alt i alt er det uholdbart i længden, og da der kun er udsigt til at problemerne bliver større, har vi besluttet at afvikle mailserveren.

 

HVAD ER DER SKET?

Der er sket meget siden vi startede i 2003. Dengang var der f.eks. ikke noget der hed Gmail, e-Boks og Facebook. Det var heller ikke ikke så let, at finde en gratis e-mailadresse med fuld funktionalitet. Derfor havde man dengang typisk en e-mailadresse hos sin arbejdsgiver eller sin internet udbyder. En e-mailadresse som man så måtte opgive, hvis man skiftede arbejde eller internetudbyder.

 

Allerede dengang var det en stor ulempe at miste sin e-mail adresse. I dag kan det let blive en katastrofe. Det skyldes bl.a. at mange har fået smartphones, tablets og nye udgaver af Windows, hvor e-mailadressen er en helt central del af den måde disse ting fungerer på. Derudover skal man for det meste oplyse en e-mailadresse, når man opretter bruger-konti for f.eks. at handle eller deltage i debat fora på internettet.

 

Hvis man bruger en e-mailadresse på vores mailserver til disse ting og glemmer at ændre denne e-mailadresse på alle de konti, man har ude på internettet, inden man flytter fra Bredalsparken og Grenhusene, bliver man f.eks. afskåret fra at modtage e-mail med et nyt kodeord, hvis man har glemt det det gamle.

 

I værste tilfælde kan det betyde, at man ikke længere kan få adgang til musik, spil, bøger mv. som man har købt, og i nogle tilfælde endda at ens telefon eller tablet kan blive ubrugelig.

 

HVORNÅR LUKKER I?

Vi lukker for oprettelse af nye e-mail adresser d. 1. oktober 2016.

 

Vi har ikke nogen fast tidshorisont for hvornår vi lukker mailserveren helt. Det afhænger bl.a. af hvor meget tid, vi skal bruge på at holde den kørende. Et forsigtigt gæt er at vi lukker den helt i løbet af et år eller to, men som allerede sagt anbefaler vi, at man får en ny e-mailadresse så hurtigt som muligt.

 

Ind til videre kan man altså fortsætte med at bruge de e-mailadresser man har på Bredalsparken og Grenhusenes mailserver, men man kan ikke længere være sikker på, at de e-mail man sender, altid når frem til deres modtager rundt om i verden.

 

NY E-MAIL - ØHH, HVORDAN?

I dag er der mange muligheder for at få en gratis eller billig e-mail adresse, og de fleste har sikkert allerede en hos Google, Apple eller Microsoft.

 

Hvis man gerne vil have en e-mailadresse der ender på noget andet end gmail.com, apple.com eller outlook.com kan man også, uden at vi ligefrem vil anbefale det, få en e-mailadresse hos f.eks. sol.dk eller jubii.dk.

 

For dem der ikke selv kan finde ud af at skifte e-mailadresse, tilbyder IT-Gruppen hjælp til at oprette og skifte e-mailadresse i IT-Gruppens lokaler på Berners Vænge 18 kld. om tirsdagen mellem 19.00 og 21.00.


BREAKING NEWS
24.02.2017 kl. 11:25Telefon

Problemer med fastnet telefonen

Dansk Kabel Tv har fortsat problemer med fastnet telefonerne efter overgangen d. 20/2.

Dansk Kabel Tv har lokaliseret problemet til noget af det udstyr de har siddende hos os.

Udstyret skal udskiftes og de forventer at det kan ske i løbet af næste uge, men de tør ikke love noget endnu.

Opdateres når der er nyt

Mvh IT-gruppen

Find
Side
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12