ERWIN JOHANNES EUGEN ROMMEL
( 15/11 1891 - 14/10 1944 )
TYSK GENERALFELTMARSKAL

Erwin Johannes Eugen Rommel blev født den 15. november 1891 i byen Heidenheim nær Ulm i det sydlige Tyskland.
Han var næstældste søn af Johannes Erwin Rommel ( 1865 - 1913 ) og Helena von Luz
( 1869 - 1940 ), børneflokken endte med 5 børn.
Rommels far var Heidenheims fornemme skolelærer, som hans far og farfar havde været før ham, og man forventede at unge Erwin skulle følge i sin fars fodspor, men Erwin var meget mere interesseret i blive soldat. Så i 1910 blev Erwin meldt ind på Danzigs militærskole og han blev udnævnt til korporal i det 124. infanteri regiment i 1912.
Mens Rommel var godt i gang med sin militæruddannelse, blev han meget forelsket i den 17 årige Lucie Maria Mollin ( 6. maj 1894 - 26. september 1971 ) og hun blev også hurtig forelsket i Rommel.
Det forelskede par blev forlovet i slutningen af 1913.


ERWIN ROMMEL I 1913.

I 1914 blev den nyudnævnte sekundløjtnant Rommel indkaldt til militærtjenneste på vestfronten da første verdenskrig brød ud i august, og Rommel fik hurtigt et ry for at være en meget tapper officer og god krigskammerat for både sine medofficerer og sine soldater i regimentet. I januar 1915 blev Rommel belønnet med jernkorset første klasse, en tysk tapperhedsmedalje.
Efter havde været på østfronten i efteråret 1916 fik Rommel orlov og tog hjem.
Den 27. november 1916 blev Rommel og hans forlovede Lucie gift i Danzig, men efter en meget kort brylluprejse blev Rommel igen kaldt til fronten i det nordlige Italien.
I november 1917 besluttede sekondløjtnant Rommel med sit regiment på 200 soldater at angribe et af Italiens stærkste fæstninger i Alperne, hvor det lykkes at indtage fæstningen og han tog 9000 italienske soldater til fange, en stor sejr for den unge Rommel.
Rommel blev udnævnt til kaptajn og modtog Tysklands højeste tapperhedsmedajle, Pour le Mérite, af selveste kejser Wilhelm 2.

KAPTAJN ERWIN ROMMEL I 1917 MED POUR LE MÉRITE-MEDAJLEN OM HALSEN.

Denne medalje blev ellers kun belønnet til generaler i hæren, så mange højtstående tyske officerer blev meget misundelige på Rommel, men Rommel var ligeglad og fortsatte sin militærtjeneste indtil krigen sluttede den 18. november 1918.
I 1921 blev Rommel udnævnt til militærinstruktør på Dresdens militærskole, hvor han underviste og trænede nye unge mennesker til soldater. Han var meget populær blandt soldater og kadetterne på skolen, fordi han behandlede dem meget bedre end de andre strenge officerer i hæren, kort sagt Rommel ville være et forbillede for alle de tyske soldater og det lykkedes også for ham senere i livet.
Den 24. december 1928 fødte Lucie Rommel deres eneste barn, sønnen Manfred Rommel. Erwin Rommel forgudede sin kone og hun ham, så de var det perfekte par.
I 1933 blev nazilederen Adolf Hitler Tysklands nye rigskansler og et år senere havde Hitler den totale magt i Tyskland som dens fører og statsoverhoved.
I slutningen af 1930erne var Rommel og Hitler blevet meget nære venner og det bekymrede både højtstående nazister og generaler, fordi i 1938 blev Rommel udnævnt til oberst og chef for Hitlers militærhovedkvarter.
Og da den tyske hær angreb Polen den 1. september 1939 var Rommel chef for en panserdivision der dræbte eller tog flest polakkere til fange. Hitler forfremmede Rommel til generalmajor, Rommel var ved at blive Hitlers yndlings general.
Da tyskerne planlagde angrebet på Frankrig i starten af 1940, spurgte Hitler hvad Rommel ønskede og Rommel sagde:

"Jeg vil lede min egen panserdivision i kamp mod franskmændene".

Og så blev Rommel øverste leder for den 7. panserdivision.
Rommel var en meget snu feltherre og han var på mange måder ligesom Tysklands tidligere Frederick den Store.
I maj 1940 angreb tyskerne Frankrig og Rommels panserdivision var den som var helt i spidsen af hæren og dræbte og tog mange fanger, og Rommels division led også de største tab i slaget om Frankrig.
Den 19. juni 1940 overgav Frankrig sig efter seks ugers kampe og Rommels panserdivision havde alene taget 97.000 franskmænd eller englændere til fange. Rommel var nu Tysklands bedste panserchef og Hitlers mest betroede feltherre.

GENERALOBERST ERWIN ROMMEL I 1940.

Da Hitlers allierede Benito Mussolini led et stort nederlag til den engelske hær i Nordafrika
i slutningen af 1940, bad Mussoini Hitler om hjælp: Derfor sendte Adolf Hitler sin bedste hærfører Erwin Rommel til Nordafrika i februar 1941 for at lede den tyske hær i Nordafrika, som senere skulle blive kendt som Afrika-korpset og det var der at Rommel blev meget berømt og respekteret på begge sider og hans soldater gav ham hans berømte navn, Ørkenræven.
I marts 1941 angreb Rommel med sine tanks englænderne og tvang dem helt fra Nordafrika og helt tilbage til grænsen ved Ægypten, en strækning på ca. 1500 km.
Hver gang englænderne prøvede at angribe Rommel med tanks, slog Rommel dem tilbage og gav dem store tab.
I juni 1942 indtog Rommel englændernes fæstningsby, Tobruk, efter næsten et års belejring, det var Rommels allerstørste sejr og han blev kaldt hjem til Berlin.
Da Rommel kom til Berlin i juli 1942, blev han forfremmet af Hitler til den næsthøjeste rang i den tyske hær, generalfeltmarskal. Nu var Rommel Tysklands største folkehelt og feltherre.

ADOLF HITLER UDNÆVNER ROMMEL TIL GENERALFELTMARSKAL I 1942.

Men da den nyudnævnte generalfeltmarskal Rommel vendte til Afrika i august 1942, havde englænderne fået en ny øverstbefalende, generalløjtnant Bernard Montgomery, som skulle vise sig at blive Rommels overmand.
Pludselig i september blev Rommel alvorlig syg og måtte rejse hjem til Tyskland, så Rommel blev afløst af general von Armim, som ikke havde samme styrke som Rommel. Afrika-korpset havde heller ikke forsyninger nok til at forsætte længere ind i Ægypten og det udnyttede englænderne til fulde.
I slaget ved El Alamein, 96 km vest for Alexandria i oktober 1942, blev Afrika-korpset slået tilbage og måtte trække sig tilbage til Tobruk. I november 1942 generobrede englænderne Tobruk, så Afrika-korpset var på fuld tilbagetog til Nordafrika og ikke nok med det, den 9. november 1942 ankom den amerikanske hær til Marokko og truede nu Afrika-korpsets venstre flanke.
I starten af januar 1943 vendte Rommel tilbage til Nordafrika, og kunne se at Afrika-korpset var dødsdømt og han bad Hitler om at trække Afrika-korpset ud af Nordafrika og over til Italien, men fik svaret: Sejr eller død.

ØRKENRÆVEN GENERALFELTMARSKAL ERWIN ROMMEL I 1943.

Hermed begyndte Rommels beundring overfor Hitler at falde meget, men han havde ikke noget valg.
I februar 1943 gav Rommel den amerikanske hær deres største nederlag i slaget ved Kasserine-passet i Nordafrika, men da den amerikanske hær fik general George Patton som ny øverstbefalende, gav Patton Rommel samme mønt tilbage og Montgomery var nu også blevet forenet med amerikanerne.
I marts 1943 blev Rommel kaldt hjem til Tyskland og to måneder senere overgav Afrika-korpsets 200.000 mand sig til de allieredes hære i Nordafrika.
Da Rommel kom hjem, var han meget svækket og træt, så han fik en lang sygorlov hjemme hos sin kone og søn i byen Herrlingen nær Ulm.

GENERALFELTMARSKAL ERWIN ROMMEL OG HANS FAMILIE I 1943.

I november 1943 fik Rommel en ny opgave, han blev chef for kystforsvaret i Normandiet i Nordfrankrig og var næstøverstbefalende for den tyske hær i Frankrig.
Rommels chef, den berømte feltmarskal Gerd von Rundstedt ( 12. december 1875 - 24. februar 1953 ) var ikke meget for at samarbejde med Rommel, fordi von Rundstedt var også en af de tyske officerer der var misundelig på Rommels hurtige forfremmelser og sejre.
Derfor måtte Rommel kæmpe en hård kamp for at få opbygget forsvaret ved Normandiets kyster, fordi han vidste nemlig at hvis de allieredes hære i England ville få fodfæste i Frankrig, så ville Tyskland være i en tofrontskrig og det var Rommel meget imod, men Hitler ville ikke høre på Rommels undskyldninger.

GENERALFELTMARSKAL ERWIN ROMMEL I 1944.

I juni 1944 var forsvaret ved Normandiet langt fra færdigbygget, den 5. juni tog Rommel orlov, fordi næste dag havde hans kone fødselsdag.
Men næste morgen da Rommel var ved at fejre sin kones fødselsdag sammen med familie og nære venner, modtog Rommel denne telefonopringning:

"De allierede hære var gået i land i Normandiet".

Hermed gik det helt op for Rommel, krigen var tabt og troede at han kunne snakke Hitler til fornuft og slutte fred med de allierede og kæmpe videre mod Rusland, men Hitler svarede igen med at Rommels plan var et totalt nederlag og at Rommel skulle forsvinde fra hans åsyn, så hermed var Rommels troskab til Hitler meget svækkert og ringe.
Så da en hemmelig gruppe bestået af højtstående tyske officerer besluttede at myrde Hitler og slutte fred, støttede Rommel gruppen, men deltog ikke helt aktivt i at myrde Hitler, fordi hans egen plan var at anholde Hitler og hans mordiske håndlangere og stille dem for en domstol og henrette dem på den måde og at Rommel derefter skulle overtage regeringsmagten i Tyskland og slutte fred på alle fronter.
Men under en køretur i Normandiet den 17. juli 1944 blev Rommels stabsbil angrebet af et allieret jagerfly, heldigvis overlevede Rommel flyangrebet, men han måtte tilbringe en måned bevidstløs på et hospital.


ERWIN ROMMEL OG HANS STAB BLIVER ANGREBET AF ALLIERET JAGERFLY.

Tre dage senere, den 20. juli, skete bombeattentatet på Hitler, men desværre blev Hitler kun lettere såret ved bombeattentatet, statskuppet havde slået fejl.
5000 tyske officerer blev stillet for en tysk krigsret og henrettet i de næste fem uger og deres familier blev sendt i KZ-lejre, men hvor mange af disse personer der var aktive i kuppet vidste man ikke, fordi retssagen mod de 5000 tyske officerer var det rene skuespil og ikke en normal retssag som vi kender til i dag.
Under retssagen sagde en af officererne at Rommel var hovedmanden bag attentatet på Hitler, og mange af Rommels rivaler i både hæren og nazipartiet troede også på at Rommel var hovedmanden, fordi nu havde de alletiders chance for at slippe af med Rommel for altid. Men Rommels rolle i kupforsøget var totalt overdrevet, men da man fortalte Hitler om Rommels hovedrolle i kupforsøget, ville Hitler ikke stille Rommel for en domstol, på grund af Rommels store popularitet blandt det tyske folk og resten af verden.
Da Rommel var kommet sig, tog han hjem til familien og ventede på at han skulle få kommandoen på østfronten, fordi han mente at Hitler ikke ville svigte sin bedste feltherre.
Den 14. oktober 1944 ankom to tyske generaler til Rommels hjem og bad om de kunne snakke alene med Rommel og der fortalte de Rommel om hans overdrevne rolle i kupforsøget. Rommel var totalt rystet, men fik at vide at Hitler havde sagt til de to generaler at Rommel ikke ville komme for en domstol, han kunne begå selvmord med gift, fordi gjorde han det, så ville hans familie ikke blive sendt i KZ-lejr og man ville fortælle befolkningen at Rommel døde af sine krigssår fra Normandiet og Rommel ville få en fornem statsbegravelse og hans familie måtte ikke få sandheden at vide. Men Rommel trodsede Hitler for en sidste gang ved at fortælle sin kone om hvad der ville ske når han ikke var der mere og Lucie lovede at være stærk og tro på hendes mands usande død, selvom hun vidste hvordan han virkelig døde og hun fortalte også deres søn Manfred, men sagde til ham at de aldrig måtte fortælle det til nogen, ikke før krigen var slut.
Så da Rommel kørte afsted sammen med de to generaler i en bil, tog Rommel giftpillen og døde i løbet af et øjeblik, generalfeltmarskal Erwin Rommel blev 52 år gammel.
To dage senere, den 16. oktober 1944 fik Rommel sin statsbegravelse i Berlin, hele Tyskland sørgede over Rommels død og troede på at deres krigshelt Rommel døde af sine krigssår, men først efter krigens slutning kom sandheden frem.

GENERALFELTMARSKAL ERWIN ROMMELS BEGRAVELSESOPTOG I 1944.

Generalfeltmarskal Erwin Rommel var Tysklands allersidste sande feltherre, selvom han kæmpede på nazisternes side i krigen, var Rommel aldrig medlem af nazipartiet og han fik aldrig mulighed for at se krigens slutning og dø af alderdom.
Stadigvæk den dag i dag, 62 år efter hans død, er Rommel Tysklands sande krigshelt under
2. verdenskrig og vil altid blive husket som en af verdenshistoriens største feltherrer.