FREDERICK 1.
( 11/7 1657 - 25/2 1713 )
KURFYRSTE AF BRANDENBURG 1688 - 1701
KONGE AF PRØJSEN 1701 - 1713

Frederick blev født i byen Königsberg den 11. juli 1657, som næstældste søn af kurfyrst Frederick Wilhelm af Brandenburg ( 1620 - 1688 ) og prinsesse Louise Henriette af Orange-Nassau ( 1627 - 1667 ).
I 1674 døde hans storebror, prins Charles Emil af Brandenburg, kun 19 år gammel og det betød så at den 17 årige Frederick blev arving til Brandenburgs kurfyrstetrone.


KURFYRST FREDERICK WILHELM OG HANS FAMILIE I 1680.

Han fik en førsteklasses militærudannelse af sin far, selvom fyrstedømmets økonomi var meget ringe. Fyrstedømmets hær var i fuldstændig forfald, og selve fyrstedømmet var ikke særligt stort, så Frederick havde store planer om at få fjernet disse store problemer, når han engang skulle efterfølge sin far.
I 1679 blev Frederick gift med prinsesse Elizabeth Henrietta af Hesse-Cassel ( 1661 - 1683 ), men trist nok nåede de kun at få en datter, Louise ( 1680 - 1705 ), inden Elizabeth pludselig døde som kun 22 årig i 1683.
Året efter giftede han sig med prinsesse Sophia Charlotte af Hannover ( 1668 - 1705 ) og fik senere sønnen, Frederick Wilhelm ( 1688 - 1740 ), som skulle efterfølge sin far på tronen.
Den 9. maj 1688 døde hans far, kurfyrst Frederick Wilhelm af Brandenburg, 68 år gammel og hermed var den 31 årige Frederick blevet Brandenburgs nye kurfyrste med titlen, kurfyrst Frederick 3. af Brandenburg.


KURFYRST FREDERICK 3. BRANDENBURG I 1690.

Frederick kæmpede en hård kamp med at få fyrstedømmets økonomi i orden, men det lykkedes for ham med årene og Frederick var meget glad for pomp og hofbal, ligesom man havde i det i kong Ludvig 14. af Frankrigs meget fornemme hof og Frederick havde faktisk besluttet at gøre sit fyrstedømme til et kongerige, men på grund af hans fyrstedømme kun var en provins i det tysk-romerske rige, som blev regeret af kejser Leopold 1. ( 1640 - 1705 ) kunne det ikke lade sig gøre her og nu.
Men snart skulle Frederick få sin store chance for at gøre indtryk på den tyske kejser.
I slutningen af år 1700 truede der en ny krig i Europa, den Spanske Arvekrig 1701-1714.
Frankrigs kong Ludvig 14. havde sat sin franske sønnesøn på den spanske kongetrone og næsten alle Europas stormagter var imod denne franskmand som Spaniens nye konge, så Storbritannien, Holland og det tysk-romerske rige gik sammen og oprettede en ny Storalliance mod Frankrig og kurfyrst Frederick udnyttede sig til at give alt den militærstøtte til den tyske kejser som han kunne få fra Brandenburg.
Kejseren blev meget tilfreds med Fredericks militærstøtte og i november år 1700 gav kejser Leopold sin tilladelse til at kurfyrst Frederick kunne krone sig til konge.
Den 18. januar 1701 blev Frederick kronet til konge af Brandenburg-Prøjsen med sin kongelige titel, kong Frederick 1. af Brandenburg-Prøjsen. Senere skiftede han sit nye kongeriges navn til Prøjsen og hermed var kongeriget Prøjsen blevet født.


KRONINGEN AF KONG FREDERICK 1. AF BRANDENBURG-PRØJSEN I 1701.


KONG FREDERICK 1. AF PRØJSEN I 1701.

I september 1701 brød krigen ud, men selve krigen begyndte først rigtig i starten af 1702.
Da den Spanske Arvekrig var i fuld gang i sommeren 1702, gik Prøjsen ind på Storalliancens side mod Frankrig og Bayern.
Kong Frederick deltog også selv med sine tropper i krig og blev meget hurtig populær blandt sine tropper og hos sine allierede, og selv hos hans fjender i krigen vandt kong Frederick stor respekt.
I slaget ved Blenheim i Bayern den 13. august 1704 deltog kong Frederick og hans prøjsiske hær sammen med Storalliancens feltherre, hertugen af Marlborough mod en større fransk hær.
Franskmændene havde en hær på 60.000 mand og de allierede havde en hær på ca. 52.000 mand, så Alliancen var i undertal, men hertugen af Marlborough havde jo ikke tabt et slag under krigen.
Slaget startede med at hele den franske hær angreb på Alliancens højre flanke, hvor den prøjsiske hær var under kong Fredericks ledelse.


SLAGET VED BLENHEIM DEN 13. AUGUST 1704.

Da franskmændene sendte en kæmpe stor musketregn mod prøjsernes stilling, blev Kong Frederick ramt i hovedet af musketskugle, og dermed troede den prøjsiske hær at deres konge var død, så de begyndte at trække sig tilbage under franskmændenes angreb.
Men trods at Frederick var hårdt såret beordrede han sin hær til at angribe franskmændene med ham selv i spidsen og kort tid efter angreb Marlboroughs hær franskmændene bagfra.
Den franske hær blev knust, de mistede 40.000 mand, hvor Marlborough kun mistede 11.000 mand. Det var en afgjort sejr for Alliancen og et knusende nederlag for kong Ludvig 14.
Efter dette slag måtte kong Frederick overlade ledelsen af den prøjsiske hær til en af sine andre dygtige feltherrer, men da kong Frederick vendte tilbage til Prøjsen i slutningen af 1704, blev han modtaget som en nationalhelt.
Men så blev han ramt af en personlig sorg, i 1705 døde hans elskede dronning Sophia Charlotte, kun 37 år gammel.
Hele Prøjsen sørgede med deres konge og kong Frederick giftede sig først for sidste gang i 1708 med prinsesse Sophia Louise af Mecklenburg-Schwerin ( 1685 - 1735 ).


KONG FREDERICK 1. AF PRØJSEN I 1710.

Den 24. januar 1712 blev kong Frederik bedstefar, da hans søn, kronprins Frederick Wilhelm endelig havde fået en søn, som mange år senere skulle blive kendt som Prøjsens allerstørste krigerkonge, kong Frederick den Store af Prøjsen ( 1712 - 1786 ).


KONG FREDERICK 1. AF PRØJSEN I 1712.

Men så den 25. februar 1713 døde kong Frederick af sine krigssår, han blev kun 56 år gammel. Han nåede desværre ikke at opleve freden i 1714, Frederick havde regeret sit land i 25 år, men kun de 12 år som Prøjsens nye konge.
Han blev efterfulgt af sin søn, kong Frederick Wihelm 1. af Prøjsen.
Kong Frederick 1. af Prøjsen var udentvivl Prøjsens største feltherre, da kongeriget lige var født, men han blev først overgået da hans barnebarn, Frederick den Store, blev konge af Prøjsen i 1740.