GUSTAV 2. ADOLF
( 9/12 1594 - 6/11 1632 )
SVENSK FELTHERRE OG KONGE AF SVERIGE 1611 - 1632.

Gustav Adolf blev født på Stockholm Slot den 9. december 1594 som søn af hertug Karl af Söndermanland, den senere kong Karl 9. af Sverige, og hans anden hustru, Kristina af Holsten-Gottorp.
Han blev opkaldt efter sin berømte farfar, kong Gustav 1. Vasa af Sverige, navnet Adolf efter sin morfar, hertug Adolf af Holsten-Gottorp.
Familien blev støttet af kong Sigismund 3. Vasa, som var konge af Sverige fra 1592 - 1599 og var også nevø til Gustav Adolfs far, men kong Sigismund var faktisk også konge af Polen, så han lod sin onkel, hertug Karl af Söndermanland, være rigsforstander for Sverige.
Men da Polen var et katolsk land, så ville kong Sigismund afskaffe den protestantiske kirke og indføre den katolske kirke i Sverige, men både den svenske befolkning og den svenske adel gik imod kongens krav om at indføre den katolske kirke igen, og det svenske rigsråd ville hellere have hertug Karl til konge af Sverige, så Sigismund rejste hjem til Polen for at opbygge en hær for at tage kampen op mod hertug Karl.


KONG SIGISMUND 3. VASA AF SVERIGE I 1598.

En mindre borgerkrig var brudt ud i Sverige i 1598.
Den 30. juni 1598 ankom kong Sigismund til Kalmar med en polsk-svensk hær og marcherede mod Stockholm.
Den 25. september 1598 mødte hertug Karl og kong Sigismund med deres hære i slaget ved Stångebro.
Slaget endte med at Sigismunds hær blev fuldstændig knust og hermed var Sigismund færdig som Sveriges konge, han måtte nøjes med at være konge af Polen indtil sin død i 1632.


SLAGET VED STÅNGEBRO I 1598.

Den 24. juli 1599 blev Sigismund afsat som konge og det svenske rigsråd indsatte hertug Karl som landets rigsforstander, men Karl blev først kronet som landets konge i 1607 på grund af at landet stadigvæk var truet af Sigismund, som nu var Polens konge.
I år 1600 besluttede hertug Karl at gå i krig mod Polen, fordi kong Sigismund af Polen havde besat den svenske provins, Livland ( i dag Letland), så den 31. juli år 1600 erklærede Sverige krig mod Polen.


HERTUG KARL AF SÖNDERMANLAND I ÅR 1600.

Den 9. august gik hertug Karl med en svensk hær på 12.000 mand ind i Livland og i løbet af vinteren år 1600 var det nordlige Livland svensk.
Krigen rasede frem og tilbage, Polen skulle vise sig at blive en hård nød at knække, krigen sluttede først i 1629.
Den 15. marts 1607 blev Karl kronet som Sveriges kong Karl 9. og hermed var Gustav Adolf kronprins.
I de år Gustav Adolfs far regerede Sverige, var landet efterhånden blevet til en stærk handelsmagt, f.eks. steg eksporten på kobber og jern meget og Sverige var utrolig meget rig i kobber og jern, så i staren af 1610 var Sverige meget mere rig end Danmark.
Men efterhånden truede der en ny krig mellem Sverige og Danmark.
Kong Karl 9. ønskede at bryde Danmarks handelsmonopol med stormagten Rusland og at Sverige skulle blive den førende stormagt i Norden.


KONG KARL 9. AF SVERIGE I 1610.

Og da Danmarks berømte kong Christian 4. også ønskede at erobre Sverige, så erklærede han Sverige krig den 31. januar 1611, Kalmarkrigen var begyndt.
Så nu kæmpede Sverige pludselig på to fronter, da krigen mod Polen stadigvæk rasede.
Men så i oktober 1611 døde kong Karl 9. af sine krigssår efter havde blevet såret i et slag og den 17 årige Gustav Adolf var nu Sveriges nye konge, kong Gustav 2. Adolf af Sverige.
Det lykkedes for den danske hær med Christian 4. i spidsen at indtage byen Kalmars fæstning i 1612, og nu krigen faktisk slut, men Christian 4. så det som en stor sejr over Sverige og krævede en million rigsdaler for krigsskader i 10 år, så hermed blev Sveriges økonomi ødelagt.
Den 28. januar 1613 sluttes der fred mellem Danmark og Sverige.
Selvom Gustav 2. Adolf havde sluttet fred med Danmark, kæmpede svenskerne stadigvæk mod polakkerne i Estland og Livland.
I oktober 1617 blev Gustav Adolf kronet som landets konge.
Gustav 2. Adolf vidste godt hvis landet skulle komme på fode igen, måtte man have en perfekt stærk hær, så kongen indførte almindelig værnepligt i Sverige, hvilket gav den svenske hær en kæmpe fordel.
Gustav 2. Adolf blev gift med hertuginde Maria Eleonora af Brandenburg, men de fik kun datteren, Kristina ( 1626 - 1689 ).
Den 13. august 1621 indtog Gustav 2. Adolf Livlands hovedstad, Riga, og det var vendepunktet i krigen, hermed var krigen efterhånden ved at være tabt for kong Sigismund af Polen.


KONG GUSTAV 2. ADOLF AF SVERIGE I 1620ERNE.

I 1629 havde Gustav 2. Adolf fået indlemmet Finland, Estland og Livland i sit svenske kongerige, men snart skulle Gustav 2. Adolf indrages i en meget større krig 30 årskrigen 1618 - 1648.
30 årskrigen var slags kirkekamp mellem de katolske og protestantiske kirker, hvor Det Tysk-Romerske Rige, Østrig og Spanien kæmpede mod England, Bøhmen og Holland. Senere gik Frankrig med ind på den protestantiske side i krigen, selvom Frankrig var katolsk.
Da Danmarks kong Christian 4.'s hær blev totalt knust i nogle blodige slag i 1626 og 1628, så var Danmark slået ud af krigen og det betød så at den protestantiske hær manglede en dygtig feltherre med en stærk hær, så England bønfaldte Sverige om at gå med ind i krigen, og derefter ville englænderne støtte svenskerne økonomisk i krigen.
I slutningen af 1628 vedtog det svenske rigsråd at kongen skulle tage imod det engelske tilbud og hermed gik Sverige med ind i 30 årskrigen.
Den 25. juni 1630 gik Gustav 2. Adolf i land i Nordtyskland med sin veltrænede hær på
omkring 13.000 mand, men da Gustav 2. Adolfs hær var for svag mod de tyske hære, måtte han tilbringe resten af året 1630 med at rekruttere tyske bønder til sin hær.


GUSTAV 2. ADOLF GÅR I LAND DEN 25. JULI 1630.

I januar 1631 gik Frankrig med til at støtte Sverige i krigen med at betale 400.000 rigsdaler i 5 år, så nu havde Gustav 2. Adolf en god krigsøkonomi.
I foråret 1631 var Gustav 2. Adolf klar med en veltrænet, vellønnet og disiciplineret hær på ca. 16.000 mand, det meste af hæren bestod af tyske lejesoldater.
I byen Magdeburg havde Gustav 2. Adolf modtaget et brev om at de ville slutte sig til ham i kampen mod den tyske kejser og de havde en hær ca. 5000 mand, så den svenske hær rykkede mod Magdeburg for at slutte sig til magdeburgernes hær, men den katolske hær kom først.
Den kejserlige hær var under kommando af den tyske feltmarskal Johann von Tillys hær på 50.000 mand. Efter to dages kamp udenfor Magdeburg, faldt byen til tyskerne, som plyndrede og myrdede løs i byen og nedbrændte byen ned inden de forlod Magdeburg.
Da den svenske hær nåede Magdeburg, var byen ikke andet end afbrændte murbrokker, den svenske konge var rystet over synet og hermed lovede Gustav 2. Adolf sig selv at hævne sine allieredes død.
Ødelæggelsen af Magdeburg chokerede også resten af Europa og gav anledning til det protestantiske krigsråb "Magdeburg pardon", hvilket betød ingen pardon for den slagne.
De Forenede Provinser i Nederlandene, det senere Holland og Belgien, sluttede sig straks til Frankrig for at støtte Gustav 2. Adolfs felttog.
Feltmarskal von Tilly fik forstærkninger og havde taget opstilling ved Werben med en hær på 22.000 mand og Gustav 2. Adolf rykkede mod von Tillys hær, men den svenske hær havde kun 16.000 mand, mere har vi ikke mere brug for sagde Gustav 2. Adolf til sine medofficerer.
Den 22. juli 1631 angreb Gustav 2. Adolf Tillys hær ved Werben og det lykkes for svenskerne at slå tyskerne tilbage.
Men Tilly regrupperede sin hær og angreb den svenske hær seks dage senere, men igen blev Tilly slået tilbage med meget store tab og trak resten af sin hær tilbage til Sachsen, hvor Tilly fik forstærkninger.
Tilly tog opstilling ved landsbyen Breitenfeld, lidt nord for Leipzig, med en tysk hær på ca. 50.000 mand og den 15. september 1631 mødte han med Gustav 2. Adolfs hær ved Breitenfeld.
Svenskekongen havde også fået forstærkninger fra sachsernes hær, så han havde ialt 42.000 mand.
Under slaget flygtede svenskernes allierede, sachsernes hær på 17.000 mand. Derfor måtte resten af svenskekongen Gustav 2. Adolf’s hær på ca. 25.000 tyskere og svenskere kæmpe alene mod tyskernes hær.
Men da Gustav 2. Adolfs tyske og svenske soldater var meget mere veltrænet end sachserne og von Tillys hær, så lykkedes det for ham at holde stand og ved slutningen af dagen var von Tillys hær totalt knust af den svenske hær. Slaget ved Breitenfeld var en kæmpe sejr for både de protestantiske hære og Gustav 2. Adolf.


SLAGET VED BREITENFELD I 1631.


GUSTAV 2. ADOLF UNDER SLAGET VED BREITENFELD.

Svenskerne mistede 3500 mand, men von Tilly havde mistede ialt næsten 7600 mand og von Tilly selv blev hårdt såret under slaget.
I december 1631 ved byen Mainz gav Gustav 2. Adolf von Tillys hær endnu et nederlag og i slaget ved Lech i 1632 faldt von Tilly under slaget og den tyske kejser måtte genindkaldte grev Albrecht von Wallenstein til at overtage kommandoen over den kejserlige hær og slå Gustav 2. Adolfs hær.
I juli 1632 slog Wallenstein den svenske hær ved Nürnberg. Gustav 2. Adolf regruppede sin hær og angreb Wallensteins hær ved Fürth, lidt udenfor Nürnberg, i september 1632, men slaget endte uafgjort.
Gustav 2. Adolf ville have en afgjort sejr over Wallenstein og fandt Wallensteins hær på 16.000 mand ved Lützen den 1. november 1632. Gustav 2. Adolf havde 15.000 mand, den svenske hær gik til fuld angreb på Wallensteins hær og i spidsen for den svenske hær var Gustav 2. Adolf.
Under et stormangreb på Wallensteins venstre flanke blev Gustav 2. Adolf ramt i hovedet af et pistolskud og faldt død om på slagmarken, den svenske hær var rystet over deres konges død, men deres store sorg gjordel at de førte et meget voldsom angreb på Wallenstein, som til sidst måtte flygte fra slagmarken, slaget ved Lützen var en stort sejr for svenskerne, men de havde ikke lyst til at feste, da deres konge, kong Gustav 2. Adolf af Sverige, kun 37 år gammel var faldet under slaget.


GUSTAV 2. ADOLFS DØD I SLAGET VED LÜTZEN I 1632.

Den svenske overgeneral Axel Oxenstierna overtog kommandoen over den svenske hær
i Tyskland kort tid efter kongens død.
Da 30 årskrigen sluttede i 1648, fik Sverige en stor del af Nordtyskland, så Sverige gik sejrigt ud af krigen som Nordens stærkeste stormagt.


KONGERIGET SVERIGE I 1648.

Gustav 2. Adolf blev efterfulgt af sin datter Kristina, tiden efter Gustav 2. Adolf fik Sverige sin storhedstid frem til 1720 og blev en europæisk stormagt.
Kong Gustav 2. Adolf af Sverige var og er den dag i dag en af Sveriges allerstørste nationalhelte og største feltherrer.