HORATIO NELSON
( 29/9 1758 - 21/10 1805 )
VICEADMIRAL OG LORD AF DET BRITISKE IMPERIUM.

Horatio Nelson blev født den 29. september 1758 i Burnham Thorp, Norfolk, England.
Hans far, pastor Edmund Nelson ( 1722 - 1802 ) var rektor på Burnham Thorp skolen og byens fornemmeste præst.
Hans mor, Catherine Suckling ( 1725 - 1767 ), var af en fornem familie, hun døde i barselssengen efter havde født sit 11. barn i 1767.
Så da moderen døde var pastor Nelson alene med 11 børn, men heldigvis fik han hjælp andre familiemedlemmer.
Pastor Nelson håbede at hans søn, Horatio vil blive præst, men Horatio ville heller være sømand, fordi hans fars bror var kaptajn i den britiske flåde.
Med hjælp fra hans onkel, meldte den 12 årige Horatio sig ind i den britiske flåde.
Han startede for første gang som sømand den 1. januar 1771 ombord på krigsskibet, Raissonable, som hans onkel var kaptajn på.
Efter 6 års hårde prøvelser  til søs, blev Nelson i 1777 udnævnt til søløjtnant, og han blev udstationeret ved de vestindiske øer, hvor han kæmpede på britisk side under den amerikanske revolution.
I juni 1779 blev den 20 årige Nelson, forfremmet til kaptajn på fregatten, Hitchenbroke.

KAPTAJN HORATIO NELSON I 1779.

Han fortsatte med at gøre aktiv krigstjeneste mod amerikanerne indtil krigen sluttede i 1783.
I 1784 blev Nelson udstationeret i det caribbiske hav, hvor han på øen, Nevis, mødte Fanny Nesbit og de giftede sig den 11. marts 1787. Horatio Nelson førte sin nygifte brud med hjem til England, men samtidig blev han afskediget fra flåden på grund af fredstid.
Først 6 år senere, i 1793 udbrød der krig mellem Frankrig og England, og Nelson blev genindkaldt og fik kommandoen på fregatten, Agamemnon. Han blev sendt til Middelhavet for at holde øje med de spanske og franske flåder.
Under søslaget udenfor Calvi ved Korsika i 1794, blev Nelson ramt af en træsplint i ansigtet, hvilket kostede ham synet på hans højre øje, men han vandt slaget og erobrede to franske skibe.
I 1796 blev Sir John Jervis udnævnt til øverstbefalende for Middelhavsflåden og Nelson blev udnævnt til Jervis' næstkommandende med rangen kommandørkaptajn.
I februar 1797 udkæmpede Nelson et stort søslag ved Cape St. Vincent udenfor Spaniens sydkyst, hvor den spanske flåde på 27 skibe kæmpede mod den britiske flåde på 15 skibe. Slaget endte med en stor sejr for Nelson og den britiske flåde og tvang Spanien ud af Napoleonskrigene, for en tid.
Samme år i april 1797 blev Nelson forfremmet til kontreadmiral og øverstbefalende for Middelhavsflåden.

KONTREADMIRAL HORATIO NELSON I 1797.

Senere samme år under en mislykket jagt på et spansk skatteskib ved de canariske øer ud for det nordvestlige Afrika, blev Nelson ramt i højre albue af et musketskugle, hvilket førte til at han mistede sin højre arm næsten op til skulderen. Han var først klar til kamp i starten af december 1797.
Om morgenen den 2. august 1798 havde Nelson vundet en af sine største sejre ved søslaget ved Nilen, hvor han kæmpede mod den franske flådes 15 skibe, hvor han selv kun havde 14 skibe, men den britiske flåde var mere kampklar end den franske flåde, så derfor vandt Nelson slaget.

SØSLAGET VED NILEN 1-2 AUGUST 1798.

Og ikke nok med at han knuste den franske flåde, han standsede også den franske general Napoleon Bonaparte, som var i Ægypten med sin hær og gav den senere berømte feltherre Napoleon, en af hans første nederlag.
Hele Europa fejrede Nelson og Storbritannien gav ham titlen, Baron af Nilen og gjorde ham til lord Horatio Nelson af det britiske imperium.
I december 1798 invaderede den franske hær i Italien det lille kongerige Neapel, men heldigvis nåede Nelsons flagskib at redde kongefamilien og den britiske ambassadør Sir William Hamilton og hans smukke kone lady Emma Hamilton, som senere blev Nelsons hemmelige elskerinde.

LADY EMMA HAMILTON I 1799.

Efter hjemkomsten til England i 1799 sammen med ambassadørparret, kunne Nelson og lady Hamilton kun se hinanden i smug, fordi de begge to var jo gift, men alligevel fik de en datter, Horatia, i 1801.
Nelsons kone Fanny nægtede at blive skilt, så  Nelson og Emma kunne aldrig blive gift, men de forblev sammen, for altid håbede de.
I januar 1801 blev Nelson udnævnt til viceadmiral og samtidig havde England erklæret Danmark krig. Så den britiske flåde blev sendt afsted under kommando af admiral Sir Hyde Parker og lord Nelson som næstkommanderende.
Kl. 10 om morgenen den 2. april 1801 startede slaget på Reden, hvor  Nelson kæmpede mod den stærke og ubesejrede danske flåde udenfor Københavns havn.
Kl. 13.15 sendte admiral Parker signal nr. 39 - "Indstil Kampen" - til alle de britiske skibe, men Nelson satte kikkerten for det blinde øje og sagde at han kunne ikke se noget signal og fortsatte kampen.
Kl. 15 om eftermiddagen var slaget slut, kampen endte næsten uafgjort, men kostede dyrt på både engelsk side og dansk side, med omkring 1000 døde søfolk på begge sider.
Nelson tvang den danske kronprins Frederik, senere Frederik 6., til at slutte fred, så man kan godt sige at Nelson vandt slaget. Nelson vidste godt selv at slaget endte uafgjort, men hjemme i England så man det som en stor sejr.

VICEADMIRAL HORATIO NELSON I 1801.

I maj 1801 blev Nelson udnævnt til chef for Østersøens flåde, men Nelson vidste godt, at Frankrig var begyndt at planlægge en invasion af England og han havde ret.
I september 1805 blev Nelson genindkaldt til at tage kommandoen over den britiske flåde i Middelhavet, og han fik til opgave at sørge for at holde den fransk-spanske flåde væk fra den engelske kanal.
Den 21. oktober 1805 mødte den britiske flåde på 29 skibe den fransk-spanske flåde på 33 skibe ved Trafalgar udenfor Spaniens sydkyst og kl. 11.55 sendte Nelson fra sit nye flagskib, HMS Victory, sit berømte budskab til flåden:

"England forventer at hver mand gør sit pligt".

Den fransk-spanske flåde havde kastet anker, og havde opstillet deres skibe i en linieform og ventede på at den britiske flåde ville sejle op og lægge op ved siden af dem, som man gjorde i søkrigsførelsen.
Men Nelson brød reglerne og opstillede sin flåde i to rækker og angreb de franske og spanske stillinger. Det skulle vise sig at blive et blodigt søslag.
Mens kampen var i fuld gang, tog Nelson kampen op mod det franske linieskib Redoutable, men da Nelsons flagskib kæmpede mod Redoutable, blev Nelson ramt i ryggen af en  musketkugle fra en fransk snigeskytte og måtte bæres ned under dækket.
Om aftenen var slaget var slut, og den britiske flåde havde erobret 22 franske og spanske skibe, uden at miste et eneste skib selv, en kæmpe stor søsejr, men den britiske flåde havde ikke lyst til at feste, fordi lord Nelson døde af sit skudsår. Han nåede dog lige at høre at man havde erobret de 22 skibe, inden han trak vejret for sidste gang.

HORATIO NELSONS DØD UNDER SLAGET VED TRAFALGAR I 1805.

Viceadmiral lord Horatio Nelson blev kun 47 år gammel, men han var faldet  for sit fædreland i sejrsstunden.
I januar 1806 blev Nelson begravet i St. Paul Cathedral i London, hvor han stadigvæk i dag ligger begravet i en meget fornem stenkiste.
Sejren ved Trafalgar gav England herredømmet over verdenshavene endnu 100 år , og forhindrede den franske kejser Napoleon i at invadere England.
Horaito Nelson er stadigvæk i dag, 201 år efter hans død, som Englands største og mest berømte feltherre til søs.