OLIVER CROMWELL
( 25/4 1599 - 3/9 1658 )
LORD PROTECTOR AF ENGLAND FRA 1649 - 1658

Oliver Cromwell blev født den 25. april 1599 i Huntingdon, England.
Han var den første søn og 4 ældste barn af Robert William Cromwell ( 1560 - 1617 ) og Elisabeth Stewart ( 1565 - 1654 ), børneflokken endte med 11 sunde og raske børn.
De boede på et fornemt gods, som Olivers farfar, Henry Cromwell ( 1524 - 1603 ), havde bygget og der var meget gode muligheder for jagt, så kong James I af England kom tit på besøg for at gå på jagt, men som årene gik, blev familien Cromwells økonomi dårligere og dårligere, så det endte med at Olivers far solgte godset og købte en lille gård.
Oliver blev opdraget i en streng puritansk fromhed, der satte sit præg på ham for hele livet.
Efter et kort studieophold ved Cambridge Universitetet i 1616 måtte den unge Cromwell efter faderens død i 1617 rejse hjem for at styre fædregården, som han overtog samtidig med at han ægtede Elizabeth Bounchier, datter af en fornem købmand i London.
I 1628 valgtes Cromwell til parlamentsmedlem for Huntingdon i London, men tog kun del i forhandlinger om religiøse sager.
I disse år modnedes Cromwells religiøse udvikling, han blev en entusiastisk puritaner og ivrig modstander af ærkebiskop Lauds højkirkelige tvangspolitik. Han havde en dybt religiøs natur, og med sin sværmeriske fromhed så han alle vegne Guds personlige indgriben.
I 1629 begyndte Englands nye konge, Karl 1. at opløse parlamentet, han mente at det var kun kongen der skulle herske over landet, kort sagt han ville være enevældig konge.

KONG KARL 1. AF ENGLAND I 1630.

Som årene gik tømte kongen statskassen til sit store kunstforbrug, og både befolkningen og parlamentet var oprørt over af kongens store pengeforbrug, men Karl 1. gik med planer om at lave et statskup og indføre enevælde i landet.
Parlamentet begyndte at samle sig under Cromwell og gik med planer om at afsætte kongen, men kongen slog først.
I 1642 invaderede kongen sammen med sin personlige garde parlamentet i London og næsten alle parlamentsmedlemmerne blev anholdt. Cromwell og en del andre parlamentsmedlemmer slap væk og dermed udbrød der borgerkrig i landet.
Mens borgerkrigen rasede i det nordlige England, gik Cromwell igang med at skabe en ny moderne hær med veldisciplinerede soldater og det lykkedes for ham og snart var Cromwells hær den eneste parlamentshær der kunne modstå kongens hær.
I 1644 var det østlige England under parlamentets kontrol og parlamentets to stærke hære belejrede byen York i det nordlige England. Den samlede hær bestod af Lord Fairfaxs hær, Cromwells stærke og ubesejrede hær samt en skotsk hær under Alexander Leslie.
De kombinerede parlamentarinske hære udgjorde 20.000 infanterister og 5.000 ryttere, hvor over halvdelen af dem var fra Cromwells hær.
Kong Karl 1. sendte så sin nevø prins Rupert af Tyskland afsted for at undsætte de hårdt pressede yorkistiske styrker under William Cavendish, markis af Newcastle. Rupert ankom med en stærk kavaleriafdeling lige tids nok til at undsætte York og parlamentshæren måtte trække sig 11 km tilbage til Marston Moor og tog opstilling der.

OLIVER CROMWELL PÅ SIN HVIDE HEST UNDER
SLAGET VED MARSTON MOOR DEN 2. JULI 1644.

Prins Rupert, som troede han var under kongelige ordrer om at knuse fjenden, marcherede efter parlamentshæren. Selv med støtte af Newcastles mænd og en kavaleristyrke under general Lord George Goring, talte royaliststyrken kun 11.000 infanterister og 7.000 ryttere. Den 2. juli 1644 stødte Ruperts hær mod de parlamentarinske hæres stillinger ved Marston Moor.
Efter to dages hårde kampe, trak prins Rupert sin hær tilbage til York, efter et stort nederlag der kostede ham 4000 mand, parlamentshæren mistede kun ca. 1200 mand.
I 1647 blev Cromwell udnævnt til parlamentets næstøverstbefalende med rangen som generalløjtnant.

OLIVER CROMWELL UNDER SLAGET VED PRESTON I 1648.

Efter et firedags slag ved Preston i 1648 blev den royaliske hær endelig totalt besejret og dens hærfører, den skotske hærfører hertug James af Hamilton blev taget til fange og henrettet, og efter denne store sejr blev Cromwell udnævnt til den parlamentariske hærs nye øverstbefalende.
Efter et blodig slag i 1649 blev kong Karl taget til fange af Cromwells folk.

KONG KARL 1.’S HENRETTELSE DEN 30. JANUAR 1649.

Kongen kom for retten og dømt til døden for højtforæderi og den 30. januar 1649 blev Karl 1. halshugget, men i både Irland og Skotland holdte royalisterne stadigvæk stand, så borgerkrigen var ikke slut endnu.
Efter oprøret i Irland brutalt blev slået ned af Cromwell fra starten af 1649 til midten af 1650,  betød det at royalisterne nu kun havde Skotland tilbage under deres kontrol.
Den 1. januar 1651 blev den halshuggede Karl 1.s søn, Karl 2., udråbt til Skotlands konge, selvom royalisternes hær led et overvældende nederlag ved Dunbar i september 1650.

SLAGET VED WORCESTER DEN 3. SEPTEMBER 1651.

Efter det afgørende slag ved Worcester den 3. september 1651, blev den royalistiske hær fuldstændig udslettet af Cromwell og kong Karl 2. flygtede til Frankrig, hvor han levede i eksil.
I maj 1652 var det skotske oprør endelig slået ned og den ni år lange borgerkrig var endelig slut. Oliver Cromwell var rigsforstander over England, Skotland og Irland.
Monarkiet var blevet totalt afskaffet og en republik ( kaldt Commonwealth ) blev etableret under ledelse af Cromwell og det engelske parlament i London.

SIR OLIVER CROMWELL I 1655.

Gennem årene 1652-57 som Englands rigsforstander, blev Cromwell flere gange tilbudt at blive landets konge, men han takkede nej hver gang, han brød sig ikke om kongelige titler.
Han arbejdede hård på at gøre England til en rig og militærstærk stormagt, og som årene gik lykkedes det for ham.
I 1654 blev Cromwell adlet af parlamentet til Sir Oliver Cromwell.
I starten af 1658 begyndte hans helbred at svigte ham og den 3. september 1658, døde Oliver Cromwell, 59 år gammel.
Men Cromwells republik holdt ikke ret længe.
To år efter hans død, blev monarkiet genindført og Karl 2. blev landets konge.
Stadigvæk den dag i dag, er Cromwell husket som en af Englands største feltherrer og mest berømte herskere.