MARTIN LUDWIG BORMANN
( 17/6 1900 - 2/5 1945 )
KRIGSDELTAGER TIL LANDS I 1. VERDENSKRIG: 1917 - 1918.
MEDLEM AF GADEBANDEN FREIKORPS: 1918 - 1924.
NAZIMEDLEM: 1927 - 1945.
REICHLEDER I DET TREDJE RIGE: 1933 - 1945.
RUDOLF HESS’ STABSLEDER: 1933 - 1941.
HITLERS PERSONLIGE SEKRETÆR: 1943 - 1945.

         

Martin Ludwig Bormann blev født den 17. juni 1900 i byen Wegeleben. Hans far var Theodor Bormann ( 1862 - 1903 ) som var ansat ved postvæsenet og moderen var Antonie Bernhardine Mennong.
Han forlod skolen tidligt for at arbejde på en farm i Mecklenburg.
I slutningen af 1. verdenskrig i 1918 var han soldat i et artilleriregiment i den tyske hær, men han nåede aldrig at deltage i krigen.
Da krigen var slut i 1918 meldte Martin Bormann sig ind i Frikorpset i Mecklenburg.
Den 2. september 1928 blev Bormann gift med den 19 årige Gerda Buch ( 23. oktober 1909 - 23. marts 1946 ). Hun døde blot 36 år gammel på et hospital i Merano i Italien af kviksølvforgiftning i forbindelse med kemoterapi, da hun havde fået konstateret kræft.
De fik sammen 10 børn, hvor den ene tvillingdatter Ehrengard døde som spæd i juli 1931:


GERDA BUCH BORMANN.

1. Adolf Martin Bormann ( 14. april 1930 ).
2. Ilse Bormann ( 9. juli 1931 - 1958 ).
3. Irmgard Bormann ( 25. juli 1933 ).
4. Rudolf Gerhard Bormann ( 31. august 1934 ).
5. Heinrich Hugo Bormann ( 13. juni 1936 ).
6. Eva Ute Bormann ( 4. august 1938 ).
7. Gerda Bormann ( 23. oktober 1940 ).
8. Fred Hartmut Bormann ( 4. marts 1942 ).
9. Volker Bormann ( 18. september 1943 - 1946 ).


GERDA BORMANN MED SINE 8 BØRN I 1943.

Efter Adolf Hitlers magtovertagelse i 1933 fik Martin Bormann en førende post i partiadministrationen, hvor han var stabsleder for Rudolf Hess.
Bormann var desuden Hitlers personlige sekretær og blev kaldt for Hitlers skygge.
Bormann var en af de helt store topnazister i Hitlers inderkreds, hvilket betød at han var stor tilhænger af udryddelsen af jøderne, samt drab på psykisk syge og åndsvage mennesker, som ikke passede ind i Nazi-rigets normer.
Martin Bormann opholdt sig i Førerbunkeren fra april 1945 til maj 1945 ved sin førers side.
Men efter Adolf Hitlers selvmord den 30. april 1945, flygtede Martin Bormann fra bunkeren den 2. maj 1945.
Mens han var på flugt fra de allierede soldater, gav han tilsyneladende op og tog sit eget liv med en cyankalium-kapsel, der er en meget stærk gift som er øjeblikkelig dræbende.

På trods af Martins Bormanns fravær efter krigen, blev han tiltalt den 1. oktober 1946 i Nürnberg-Processen for 3 følgende anklagepunkter:

3. Krigsforbrydelser.

4. Forbrydelser mod menneskeheden.

Disse 2 meget alvorlige anklagerpunkter betød at Martin Bormann blev dømt til døden
in absentia (når personen ikke er personlig til stede).

Der var flere forlydender efter krigen om at Martin Bormann var flygtet til Syd-Amerika, men det var blot løse rygter.
Den 27. december 1972 fandt nogle bygningsarbejdere nær ved Lehrter Bahnhof banegården i Vest-Berlin et skelet, som senere via kraniets tandsæt, blev sammenlignet med Bormanns tandlægesoplysninger. Og retstandlægerne var ikke i tvivl, man havde identificeret skelettet som Martin Bormann’s.
Der blev fundet små glasrester i tænderne, hvorfor retsmedicinerne konkluderede, at dødsårsagen var selvmord med en cyankalium-kapsel.
I 1999 blev det endeligt bekræftet ved en DNA-test, at skelettet som blev fundet i december 1972, uden tvivl var resterne af Martin Bormann.


SKELETTET OG KRANIET AF MARTIN BORMANN.


KRANIET AF MARTIN BORMANN.

 
KRANIET AF MARTIN BORMANN, SOM BLEV FUNDET MED RESTEN AF HANS SKELET NÆR VED LEHRTER BAHNHOF DEN 27. DECEMBER 1972.