HJALMAR HORACE GREELEY SCHACHT
( 22/1 1877 - 3/6 1970 )
DOKTORGRAD I ØKONOMI: 1899 - 1945.
ØKONOMIMINISTER I DET TREJDE RIGE: 1934 - 1937.
BANKDIREKTØR FOR DET TREDJE RIGES REICHBANK: 1939 - 1943.

Økonomiminister Hjalmer Schacht

Han blev født den 22. januar 1877 i Tinglev, Danmark, som søn af William Leonhard Ludwig Maximillian Schacht, født 2. juli 1845, og dansk baronesse Constanze Justine Sophie von Eggers, født 6. juni 1850 i Kolding, hun døde i 1936 som 86 årig.
Faderen arbejdede som privatlærer i Tinglev, Sønderjylland indtil de flyttede til Hamburg i 1887. Hjalmar Schacht studerede medicin, filosofi og politisk videnskab indtil han fik en doktorgrad i økonomi i 1899.
Han blev gift med Louise Sowa og de fik sammen børnene Inge Schacht født 11. november 1903 og Jens Hjalmar Schacht født 14. oktober 1910 i Berlin.
Hjalmar Schacht blev direktør for den tyske Reichsbank i 1916. Senere i 1923 blev han også tysk rigsminister i Berlin. Hans dygtighed gjorde Schacht i stand til at reducere den tyske inflation og stabilisere den tyske mark (valuta).
Den 7. marts 1930 trådte han tilbage som direktør for den tyske Reichsbank.
Han lærte Adolf Hitler at kende i 1930 og hjalp Hitler med at rejse de økonomiske midler til at Adolf Hitler kunne komme til magten. Da nazisterne kom til magten i 1933 fik Hjalmar Schacht sin job tilbage som direktør for den tyske Reichsbank.
I 1934 udnævnte Adolf Hitler ham til Tysklands økonomiminister.
Herefter medvirkede Hjalmar Schachr til den tyske oprustning idet han var overbevist om, at han sammen med Adolf Hitler kunne genoprette den tyske økonomi.
Han blev dog af forskellige årsager særdeles kritisk overfor det nazistiske regime og han trådte tilbage som tyskland økonomiminister i 1937.
Forinden havde han haft flere skænderier med Adolf Hitler og Hermann Gøring om den fortsatte oprustning af Tysklands militær.
Han fortsatte som direktør for Tysklands Reichsbank indtil 1939.
Hans hustru Louise Sowa døde den 25. maj 1940.
Desuden var han minister uden porteføjle i årene 1937-1943.
Efter attentatet imod Adolf Hitler den 20. juli 1944 blev Hjalmar Schacht arresteret for deltagelse i sammensværgelsen imod Hitler, selvom han intet havde med den at gøre. Hjalmar Schacht blev sendt til koncentrationslejren i Dachau som "speciel fange".
Han blev løsladt i april 1945 men blev kort derefter anholdt af de allierede styrker. Herefter han blev anklaget for forbrydelser ved Nürnberg-processen i 1945-1946.

Han blev tiltalt den 1. oktober 1946 i Nürnberg-Processen for alle 4 anklagepunkter:

1. Forbrydelser mod freden.

2. Deltagelse i sammensværgelse om at begå forbrydelser mod freden.

3. Krigsforbrydelser.

4. Forbrydelser mod menneskeheden.

Hjalmar Schacht blev dog frikendt for alle 4 anklagepunkter på grund af manglende beviser i oktober 1946.
Han blev dog igen kort efter anholdt og anklaget ved en tysk domstol hvor han blev dømt til 8 års fængsel i arbejdslejr. Hjalmar Schacht blev dog løsladt i september 1948 og var herefter endelig en fri mand.
Han oprettede Düsseldorfer Aubenhandelsbank Schacht & Co. og han blev også økonomi og finansrådgiver for udviklings-landene.
Hjalmar Schacht døde den 3. juni 1970 i München 93 år gammel.