ERICH JOHANN ADOLF RAEDER
( 24/4 1876 - 6/11 1960 )
KRIGSDELTAGER TIL SØS I 1. VERDENSKRIG: 1914 - 1918.
KONTRAADMIRAL I DEN TYSKE FLÅDE: 1922 - 1925.
VICEADMIRAL I DEN TYSKE FLÅDE: 1925 - 1928.
ADMIRAL I DEN TYSKE FLÅDE: 1928 - 1936.
GENERALADMIRAL I DEN TYSKE FLÅDE: 1936 - 1939.
STORADMIRAL I DEN TYSKE FLÅDE: 1939 - 1943.

Erich Raeder blev født den 24. april 1876 Wandsbek, nær Hamborg i Tyskland.
Da Raeder var færdig med skoletiden i Realgymnasiet i Grünberg som 18 årig i 1894, meldte han sig ind i den kejserlige marine, som var Tysklands stolthed.
Den 25. oktober 1897 blev han udnævnt til premierløjtnant i marinen og blev senere stabchef for viceadmiral Franz von Hipper og hermed begyndte Raeders søofficerkarriere at køre med lynfart.
Da 1. verdenskrig brød ud i august 1914 var Raeder orlogskaptajn i marinen og gjorde militærtjeneste til søs.
Raeder kom for første gang i kamp i søslaget ved Doggerbank den 24. januar 1915, hvor admiral Franz von Hippers 3 slagskibe og 1 krydser kæmpede mod den engelske admiral David Beattys 5 slagsskibe.
Søslaget endte med engelsk sejr, tabene på den engelske side var 15 dræbte søfolk  og 21 såret, mens tabene på den tyske side var 974 dræbte søfolk og 260 såret. Desuden var den tyske krydser sunket.
Raeder deltog også i søslaget ved Jylland den 31.maj 1916, hvor den kejserlige flåde under kommando af admiralerne Reinhard Scheer og Franz von Hipper havde 18 skibe og kæmpede mod den engelske flådes 33 skibe under kommando af admiralerne Sir John Jellcoe og Sir David Beatty.
Ved søslagets slutning hævdede begge sider at de havde opnået sejr, den engelske flåde havde mistet 14 skibe og 6784 søfolk. Den kejserlige flåde havde mistet 11 skibe og 3058 søfolk. De sørglige rester af den kejserlige flåde forlod slagmarken sejlede hjem til deres base i Wilhelmshaven.
Efter dette søslag kæmpede den kejserlige flåde ikke mere mod den engelske flåde i denne krig. Storbritannien havde vundet krigen til søs.
Efter krigens slutning i november 1918 fortsatte han sin karriere i marinen, og blev i 1922 kontreadmiral og viceadmiral i 1925.
I oktober 1928 blev Raeder forfremmet til admiral og øverstbefalende for den tyske marine.
Selvom Raeder hadede Adolf Hitlers naziparti og dens håndlangere, så støttede han Hitlers ønske om at genopbygge marinen så Tysklands flåde kunne blive stærkere end den engelske flåde.
I 1935 blev han udnævnt til marinechef.
4 dage før Raeders 60 års fødselsdag den 20. april 1936, modtog han af Hitler rangen som Generaladmiral.
3 år senere i 1939 blev Raeder udnævnt til Storadmiral.
Raeder var en af hovedpersonerne bag Operation Weserübung, det tyske angreb på Danmark og Norge, som fandt sted fra april til maj 1940.
Under krigen led den tyske marine flere nederlag til den engelske flåde, hvorimod u-bådstyrkerne under kommando af Karl Dönitz havde stor succes. Det endte det med at Raeder blev degraderet i januar 1943 efter flere voldsomme skænderier med Hitler.
Dönitz overtog posten som øverstbefalende for den tyske marine samme måned, hvilket betød at Raeder trak sig tilbage i maj 1943.

Han blev tiltalt den 1. oktober 1946 i Nürnberg-Processen for 3 følgende anklagepunkter:

1. Forbrydelser mod freden.

2. Deltagelse i sammensværgelse om at begå forbrydelser mod freden.

3. Krigsforbrydelser.

Disse 3 anklagerpunkter betød at Erich Raeder blev idømt livsvarigt fængsel.
Men på grund af dårligt helbred, blev han løsladt den 26. september 1955.
Raeder nåede lige at få udgivet sin livhistorie, inden han døde den 6. november 1960 i Kiel. Erich Raeder blev 84 år gammel.