GAJUS JULIUS CÆSAR
( 12/7 100 F.KR. - 15/3 44.FKR. )
ROMERSK FELTHERRE
ROMERSK PROKONSUL 58 F.KR. - 49 F.KR.
ROMERSK DIKTATOR 46 F.KR. - 44 F.KR.

Gajus Julius Cæsar blev født den 12. juli år 100 f.kr. og han kom fra en kendt og meget gammel aristokratisk familie i Rom, som ifølge overleveringen kunne spores helt tilbage til forfaderen Julius, søn af den trojanske prins Æneas, der ifølge myten var søn af Venus.
I år 45 f.kr. byggede Julius Cæsar et tempel for Venus Genetrix i Rom, for derved at bevise sin egen mystiske forbindelse til guden.
Julius Cæsar’s familie var ikke rig sammenlignet med de adelige i Rom, og der var ikke nogen i familien som havde udrettet noget af betydning i mange år.
Cæsars far Gaius Julius Cæsar den ældre ( 135 - 85 f.kr. ) døde tidligt da Cæsar kun var 15 år gammel. Hans mor Aurelia Cutta ( 120 - 54 f.kr. ) sørgede godt for Cæsars uddannelse. Cæsar giftede sig i 84 f.kr. med Cornelia ( 94 - 68 f.kr. ) som var datter af Cinna. Det var et politisk ægteskab, der senere hen førte til mange problemer for Julius Cæsar, da diktatoren Lucius Cornelius Sulla Felix ( ca. 138 - 78 f.kr ), eller blot Sulla, krævede at Cæsar skulle indgå skilsmisse med sin hustru Cornelia i år 82 f.kr.
Cæsar nægtede at indgå skilsmisse, hvorefter han hurtigt og klogt forlod Rom, for at gøre  tjeneste i militæret. Han kom vidt omkring ligefra Asien til Cilicia som lå på den sydøstlige kyststrækning i nutidens Tyrkiet.
Julius Cæsar vendte først tilbage til Rom i år 78 f.kr., da Sulla døde og begyndte derefter på sin politiske karriere som anklager.
Cæsar rejste til Rhodos for at studere filosofi ( Naturvidenskab på den tid ) og blev på vejen dertil kidnappet af pirater.


JULIUS CÆSAR I ÅR 78 F.KR.

Mens Cæsar sad i fangenskab overtalte han sine fangevogtere til at forhøje løsepengene for ham, og dette øgede hans prestige i Rom.
Da Julius Cæsar blev frigivet fra sit fangenskab, organiserede han hurtigt en flåde og det lykkedes for ham at fange piraterne, hvorefter Cæsar korsfæstede dem.
Efter at Cæsar havde opnået positionen quaestor ( embedsmand ) i Spanien i år 69 f.kr. blev han valgt til curule aedile( leder af kontoret for vedligeholdelse af offentlige bygninger og planlægning af festivaler ) i år 65 f.kr., til pontifex maximus ( den store brobygger ) i år 63 f.kr. og til praetor ( stedfortræder for en konsul i krigstid ) i år 62 f.kr.
Lucius Sergius Catilina ( ca. 108 - 62 f.kr. ) mistede sin politiske indflydelse i senatet, da han ikke blev valgt som konsul i år 63 f.kr. Catilina planlagde derfor en sammensværgelse, hvor han ville myrde adskillige medlemmer af senatet, for at komme tilbage til magten. Catilina samlede sin hær i byen Etruria og forberedte sig til et kup.
Marcus Tullius Cicero ( 3. januar 106 - 7. december 43 f.kr. ) opdagede hvad der skulle til at ske og advarede senatet den 7. november år 63 f.kr., hvorefter Catilina måtte flygte med resterne af sin hær på ca. 10.000 soldater. Julius Cæsar og flere andre hærførere sendte en stor hær ud for at bekæmpe Catilina og hans hær. I slaget ved Pistoria i år 62 f.kr. blev
Catilina’s hær fuldstændig knust og hans afhuggede hoved blev bragt til Rom, så alle kunne se at Catilina virkelig var død.
Da Cæsars kone Cornelia døde som 25 årig i 68 f.kr. giftede han sig med Pompeia, Sullas barnebarn, men måtte lade sig skille i år 62 f.kr. på grund af en skandale.
I år 61 f.kr. var Cæsar guvernør i provinsen Hispania Ulterior, og i år 60 f.kr. blev han valgt til konsul.
I år 59 f.kr. indgik Cæsar en alliance med to meget indflydelsesrige politikere, Marcus Licinius Crassus ( 105 - 53 f.kr. ) og Gnæus Pompejus Magnus ( 29. september 106 - 29. september 48 f.kr. ) eller blot Pompejus.
Crassus var den rigeste mand i Rom, Pompejus var datidens mest succesrige hærfører. Cæsar bidrog i alliancen med sin politiske popularitet og sin dygtige lederevner.
Pompejus giftede sig med Cæsars datter Julia Caesaris ( 104 - 40 f.kr. ).
Denne alliance blev senere kaldt for "Det første triumvirat". og var slutningen på den romerske republik.
De tre magtfulde mænd delte i 56 f.kr. Romerriget imellem sig, Cæsar fik Gallien, Pompejus fik Spanien og Crassus fik Syrien.


JULIUS CÆSAR I 56 F.KR.

Julius Cæsar blev i år 58 f.kr guvernør over Gallien.
Som prokonsul i Gallien i årene fra 58 f.kr. til 49 f.kr. førte han krig mod mange fjender.
Han besejrede helvetierne ( Schweiz ) i år 58 f.kr., det belgiske forbund i år 57 f.kr., og i
år 55 f.kr. forsøgte Cæsar at invadere Britannia ( England ).
Julius Cæsar besejrede i slaget ved Alesia en stor hær af gallere i år 52 f.kr. Alle disse fremstød blev rapporteret til senatet, og disse rapporter er bevaret i afskrifter.


GALLERNES LEDER VERCINGETORIX OVERGIVER SIG TIL CÆSAR.

Crassus blev dræbt i 53 f.kr. i kamp med partherne, og derefter udbrød en tvist mellem Cæsar og Pompejus, da Pompejus blev i Rom og fik mere og mere magt.
I 50 f.kr. var hele Gallien romersk provins, Cæsars største erobring, hvilket gjorde ham meget populær i Rom. Samme år blev Cæsar af senatet beordret til at opløse sin hær.
Men Cæsar nægtede, og hermed brød en borgerkrig ud.
Cæsar krydsede floden Rubicon den 10. januar år 49 f.kr. og sagde:

"Terningen er kastet!"

og forfulgte derefter Pompejus til Brundisium, da han håbede at de kunne blive enige om fred og fortsætte deres ti år gamle aftale.
Men Pompejus ville ikke tale med Cæsar, som med sin hær udførte en utrolig 27 dages march til Spanien, for at eliminere Pompejus' folk der. Derefter vendte Cæsar tilbage østpå, for at udfordre Pompejus i Grækenland.
Den 10. juli år 48 f.kr. undgik Cæsar med nød og næppe et katastrofalt nederlag til Pompejus.
Men ved Farsalos i Grækenland lykkedes det Cæsar at slå Pompejus.


CÆSAR UNDER SLAGET VED FARSALOS I 48 F.KR.

Cæsar blev konsul i 4 år, mens Pompejus flygtede til Ægypten, hvor han blev myrdet af en officer under Ptolemaios 13. af Ægypten. Men Cæsar var ikke tilfreds.
Han tog til Ægypten, hvor han støttede Kleopatra 7. ( december 70 - august 30 f.kr. ), der blev hans kone under ægyptisk lov (ikke under romersk lov). Cæsar fortsatte med at bekæmpe Pompejus' støtter i Afrika ved Thapsus i år 46 f.kr. og i Spanien ved Munda i år 45 f.kr.
I år 46 f.kr. blev Cæsar udnævnt som diktator for en 10-års periode.
I 44 f.kr blev han erklæret diktator og konsul på livstid og blev kaldt Pater Patriae eller Landsfader. Han tog også titlen Imperator.
Hans kalenderreform byggede på solåret istedet for måneåret og er stadig grundlag for den kalender vi benytter idag.
Måneden juli blev opkaldt efter ham og bærer hans navn den dag i dag.
Han grundlagde over 20 kolonier i Gallien, Spanien og i Nordafrika og arrangerede kornuddeling til de fattige i Rom. Statuer af ham blev opstillet på linje med de oldgamle konger, og han havde en gylden trone i senatet og på tribunatet.


ROMERRIGET I 45 F.KR.

Cæsars arrogance og ambitioner om at blive en ny Alexander den Store gjorde ham upopulær, og hans ligemænd stolede ikke på ham.
Han blev myrdet den 15. marts år 44 f.kr. i Pompejus' Teater ( hvor senatet mødtes efter at senatshuset var nedbrændt ).
Han blev stukket ned 23 gange af en gruppe på godt 60 sammensvorne, der forsøgte at bevare den demokratiske republik i modsætning til Cæsars monarki. Imellem de sammensvorne var der ifølge en sen overlevering også Cæsars adopterede søn Marcus Junius Brutus som var efterkommer af den Brutus som dræbte den sidste romerske konge, og derved oprettede den romerske republik. Cæsar faldt for fødderne af en statue af Pompejus og hans berømte sidste ord var: "Også du, min søn?".


JULIUS CÆSARS DØD I 44. F.KR.

Ifølge overleveringen havde Cæsars kone Calpurnia, som han giftede sig med i 59 f.kr., advaret ham aftenen før, men Cæsar havde svaret "Der er intet at frygte, ud over frygten selv".
Mere korrekt er det at sige, at ved at lade sig vælge som livsvarig diktator, kunne han kun afsættes ved at blive myrdet.
Efter Cæsars død udbrød der en magtkrig mellem hans adopterede søn, den 18-årige Gajus Octavius, kaldet Octavian, Cæsars medarbejder og medkonsul Marcus Antonius og Cæsars mordere sammen med Brutus og dennes svoger Gajus Cassius Longinus. Antonius besejrede Cæsars mordere, men faldt i unåde i Rom, da han allierede sig med Kleopatra. Octavian vandt derfor magtkampen i år 31 f.kr. og blev i år 27 f.kr. den første romerske kejser under navnet Augustus Cæsar.

                        
TO BUSTER AF JULIUS CÆSAR.

Selvom Cæsar ikke fik muligheden for at blive Roms første kejser, så er han stadigvæk husket den dag idag som en af Italiens største feltherrer.