FREDERIK 4.
( 11/10 1671 - 12/10 1730 )
KONGE AF DANMARK-NORGE 1699 - 1730.

Frederik 4. blev født den 11. oktober 1671 på København Slot som ældste søn af Christian 5. og dronning Charlotte Amalie.
Den unge prins tilbragte sine unge år meget tid sammen med landets berømte søhelt, generaladmiralløjtnant og baron Niels Juel ( 1629-1697 ), som besejrede den svenske flåde i det berømte søslag i Køge Bugt i 1677 under den Skånske Krig 1675-1679.
Så Niels Juel var Frederiks meget store idol resten af sit liv.
Da hans far ikke var nogen boglig mand, ønskede Christian 5. ikke, at hans ældste søn skulle blive klogere end ham selv.
Men alligevel skulle Frederik blive en utrolig flittig og populær konge, som gik meget op i mange detaljer og forlangte at få alle sager forelagt, ligesom han gjorde sig de største anstrengelser for at sætte sig ind i kongerigets problemer, kort sagt Frederik 4. var en arbejdsnarkoman gennem sin 31 årige regeringstid. En af hans trofaste lakajer, Erik Torms
( 1684 - 1764 ) udtalte sig om Frederik 4.:

”En nådig og mild Herre og Konge, der ville vide alt, hvad i Rigerne passerede, en stærk Regner, var nøje påseende, en stor Økonomus, meget arbejdsom med at ville se og efterse alt, havde en overmåde høj Hukommelse, kunne udstå kulde og var gerne med, hvor slet Vejrliget og var”.

Fra 1692-93 foretog Frederik som et led i sin uddannelse en længere udlandsrejse gennem Tyskland til Italien og hjemrejsen via Frankrig og Holland.
Rejsen gav ikke kun Frederik interesse for kunst og videnskab, men også hans store lyst til unge kvinder som senere livet gav ham en del børn udenfor ægteskabet.
Den 15. december 1695 blev han gift med den fire år ældre hertugdatter, Louise af Mecklenburg-Güstrow ( 1667 - 1721 ).
Det var et lykkeligt ægteskab i starten og Louise fødte ham 5 børn, heriblandt den senere Christian 6.
Men efterhånden som årene gik, indledte Frederik flere forhold med andre kvinder, og den stakkes Louise måtte snart se den ene elskerinde efter den anden fortrænge hende fra Frederiks gunst.
Ifølge Kongeloven fra 1665 blev Frederik konge i samme øjeblik, da hans far afgik ved døden, nemlig den 25. august 1699, Christian 5. blev kun 53 år gammel.
Dagen efter udråbte storkansler Conrad Reventlow ( 1644 - 1708 ) tre gange oppe fra København Slot og ud over slotspladsen med ordene:

”Længe leve vor allernådigste Arvekonge og Herre, Kong Frederik 4.!”

Og dette budskab blev gentaget over hele hovedstaden af en herolder til hest.
I august 1699 blev Frederik 4. og dronning Louise kronet og salvet i Frederiksborg Slotskirke og bagefter var der fest i slottets riddersal, hvor der blev spillet for både det nye kongepar og deres 243 gæster. Festen sluttede med et stort festfyrværkeri.
Samme år som Frederik 4. var blevet konge fik han bygget sit nye sommerslot på Valby Bakke, Frederiksberg Slot 1699-1704 samt den store og flotte barokhave.


FREDERIK 4. I 1698.

Men freden mellem Danmark og Sverige var efterhånden ved at være slut efter 20 års våbenhvile.
I september 1699 tilsluttede Ruslands zar Peter den Store ( 1672 - 1725 ) sig til den dansk-polske alliance, som Christian 5. havde underskrevet med Polens konge August II den Stærke ( 1670 - 1733 ) i 1698.
Sverige svarede igen med at indgå en militæralliance med Danmarks rival mod syd, Hertug Friederich 4. af Holsten-Gottorp og hermed var en storkrig uundgåelig.
Men som altid var svenskerne meget bedre forberedt til krig end vi var og i februar år 1700 brød krigen ud. Krigen blev kendt som Den Store Nordiske Krig 1700-21.
August den Stærkes hær angreb svenskerne ved Riga i Letland og Peter den Stores russiske hær rykkede ind i Finland. Imens angreb Danmark Sveriges allierede Friederich 4. af Holsten-Gottorp nede fra Jylland.
Men så fik den krigsgale svenskekonge, Karl 12. ( 1682 - 1718 ), stormagterne Frankrig og England til at lægge pres på Danmark og den 4. august år 1700 gik Karl 12. med sin hær i land på Sjælland ved Humlebæk.


KARL 12. AF SVERIGE I 1701.

Frederik 4. måtte øjeblikkelig opgive spillet og sluttede fred den 18. august 1700 på slottet Traventhal i Holsten. Friederich 4. måtte trække sin hær ud af Holsten og indgå våbenhvile med Holsten-Gottorp og Sverige i 10 år.
Efter våbenhvilen var underskrevet, trak Karl 12. sin hær ud af Danmark og vendte sig mod Polen og Rusland. I neutralitetsårene efter år 1700 gik det fremad for handelen og industrien i flere byer i Danmark og indbyggertallet i København begyndte for alvor at vokse gennem Frederik 4.’s regeringstid.
I 1703 lod Frederik 4. sig hemmeligt vie til venstre hånd med sin elskerinde Elisabeth Helene von Vieregg ( 1679 - 1704 ), men hun døde allerede i 1704 i barselsengen, kun 25 år gammel efter at hun havde født kongen en søn, Frederik Gyldenløve, som døde i 1705, kun et år gammel.
I 1709 lod Frederik sig igen gifte med sin nye elskerinde, Charlotte Helene Schindel ( 1690 - 1752 ), som fødte ham en datter i 1710, men datteren døde senere samme år og Frederik lod sig skille fra Charlotte i slutningen af 1710.


FREDERIK 4. I 1709.

I de forgående år havde svenskekongen Karl 12. gået fra sejr til sejr i krigen.
Efter han havde afsat kong August af Polen i 1704, så gik Karl 12. til angreb på Rusland og besejrede den russiske hær i flere slag.
Imens havde en svensk hær hærget i Nordtysklands landområder for at skaffe madforsyninger til hæren i Rusland, blev det for meget for kongeriget Prøjsen som erklærede Sverige krig i 1706.
I 1707 gik England-Hannover ind på Prøjsens side i krigen, den Store Nordiske Krig var nu blevet til en europæiske storkrig.
Efter slaget ved Poltava i 1709 blev Karl 12. slået af Peter den Stores hær og måtte trække sin forslåede hær tilbage til Polen.
Da det svenske nederlag nåede frem til Danmark, erklærede Frederik 4. øjeblikkelig krig mod Sverige og Holsten-Gottorp, og kong August af Polen gik sammen med Danmark igen.
Karl 12. havde nu Danmark, Polen, Rusland, Prøjsen og England-Hannover mod sig og han kunne ikke regne med militærhjælp fra Frankrig, fordi kong Louis 14. af Frankrig var i krig mod Spanien, Østrig og England-Hannover, så derfor kunne Louis 14. slet ikke undvære soldater til svenskerne.
Den 12. november 1709 gik 15.000 danske soldater ind i Skåne med feltråbet:

”Nu eller aldrig”

Og nu håbede Frederik 4. at han kunne tilbageerobre de skånske landområder, som hans farfar, Frederik 3., måtte afstå i 1658. Men drømmen blev knust ved et stort dansk nederlag ved Helsingborg den 10. marts 1710, og få dage senere rømmede resterne af den danske hær Skåne.
Slaget ved Helsingborg havde kostet Frederik 4. næsten 6000 danske soldater livet og 2400 soldater var taget til fange, kort sagt var det Danmarks største militære nederlag under hele krigen.
En ny trussel fra syd, hvor den svenske overgeneral Magnus Stenbock ( 1664 - 1717 ) med sin hær var kommet op gennem Holsten fra de svenske besiddelser ved Østersøen blev afværget og det lykkedes, at få den svenske hær spærret inde i fæstningen Tønning i Sønderjylland.
General Stenbock måtte overgive sig til Frederik 4.s hær i 1713.


GENERAL STENBOCK OVERGIVELSE TIL FREDERIK 4. I SIT FELTTELT I 1713.

Krigen til søs gik bedre for den danske flåde.
Den 4. oktober 1710 var der endnu et stort søslag ved Køge Bugt.
Den danske generaladmiral Ulrik Christian Gyldenløve ( 1678 - 1719 ) skulle sejle den danske hær til Nordtyskland og pludselig blev den danske flåde angrebet af den svenske admiral Wachtmeisters flåde i Køge Bugt.
Under søslaget kæmpede Gyldenløves næstkommanderende, den dansk-norske kommandør Ivar Huitfeldt ( 1665 - 1710 ) en nådeløs kamp ombord på sit linieskib Dannebrog og da der brød brand ombord på Dannebrog bad Huitfeldts underofficerer ham at forlade skibet, men Huitfeldt sagde:

”Jeg bliver ombord på Dannebrog og kæmper til det sidste”.

Efterhånden nåede branden frem til krudtmagasinet på skibet, hvorefter Dannebrog sprang i luften med et kæmpe brag. Kun 3 matroser overlevede, mens 597 andre matroser og officerer samt Huitfeldt selv omkom på Dannebrog. Søslaget fortesatte et stykke tid endnu og endte uafgjort, men den svenske flåde trak sig tilbage for at undgå flere tab.


IVAR HUITFELDT I 1705.

Gyldenløve mistede 4 linieskibe og Wachtmeister mistede 9 linieskibe og fregatter og hermed kunne Gyldenløve sejle den danske hær ned til Holsten. Få år efter Huitfeldts død begyndte en meget ung nordmand at gå ham i bedene. Nordmandens navn var Peder Jansen Wessel
( 1690 - 1720 ) eller bedre kendt i Nordens historie som Peter Tordenskjold.
Wessel var en meget dygtig og snu søofficer som brugte alle kneb inden for søkrig.
I 1712 blev han udnævnt af Gyldenløve til krydserchef på fregatten Løwendahls Galej og patruljerede rundt i Kattegat og skulle sørge for at svenskerne ikke indsatte tropper på de danske øer. Han blev kendt hos svenskerne som Kattegats skræk, og de var meget bange for at møde ham i kamp.
Både Frederik 4. og generaladmiral Gyldenløve var meget glade for Wessel og støttede ham flere gange mod misundelige officerer i flåden.
I 1715 slog Wessel en mindre svensk flåde i Kattegat og erobrede den svenske fregat Vita Ørn.
Nu mente Wessel at han havde fortjent en forfremmelse og skrev et brev til Frederik 4. og den 24. februar 1716 modtog Wessel svar fra kongen:

”Hans kongelige majestæt og vor allernådigste herre, kong Frederik 4. har besluttede at De, Peter Wessel, kaptajn på Løwendahls Gelej i Kattegat er udnævnt til adelsmand i den dansk adel med titlen Tordenskjold.                 
                                           Kong Frederik 4. af Danmark-Norge”.

PETER TORDENSKJOLD I 1716.

I juni 1716 invaderede Karl 12. Norge og havde brug for flere forsyninger, hvis han skulle erobre Norge. Derfor var en svensk forsyningsflåde på vej til den smalle fjord Dynekilen mellem Strømstad og Iddefjord til den belejrede danske fæstning ved Frederiksten.
Den 8. juli 1716 mødte Tordenskjold svenskernes flåde ved Dynekilen, og da søslaget var slut havde Tordenskjold ødelagt hele den svenske forsyningsflåde og blev forfremmet til kommandør samt titlen øverstbefalende for Kattegateskadren.
Da nyheden om den svenske flådes nederlag nåede frem til Karl 12., måtte han trække sig tilbage til Sverige.
To år senere angreb Karl 12. Frederiksten igen med en hær på 40.000 mand.
Under belejringen blev Karl 12. dræbt af et skud, man mener at det var en svensk soldat der skød kongen, fordi svenskerne var efterhånden blevet trætte af krigen og de havde brugt alle deres kræfter i krigen.


KARL 12.’S LIGTOG VED FREDERIKSTEN I 1718.

I 1719 døde generaladmiral Gyldenløve pludselig og Frederik 4. havde en glimrende efterfølger, Peter Tordenskjold.
Samme år erobrede Tordenskjold den svenske fæstning Karlsten ved Marstrand og Tordenskjold blev forfremmet til Viceadmiral for den dansk-norske flåde. Det blev hans allersidste sejr som Nordens allerstørste søhelt. Under en rejse i Nordtyskland i 1720 blev Tordenskjold dræbt i en duel, han blev kun 30 år gammel og han ligger begravet i Holmen Kirke i København den dag i dag.
Den 3. juli 1720 blev der sluttet fred på Frederiksborg Slot mellem Danmark og Sverige som måtte betale 600.000 rigsdaler for at få deres provinser tilbage.
Hertugen af Holsten-Gottorp sluttede først fred den 4. juli 1721 og måtte afstå hele sit hertugdømme til Frederik 4.
Krigen var endelig slut efter 21 års krig, og der skulle gå 80 år før vi kom i krig igen.
Da krigen var slut bad Frederik 4. sin overgartner Johan Cornelius Krieger bygge et lille sommerslot på en grund, han ejede ved østsiden af Esrum Sø. Der lå i forvejen en ladegård, Østrup, som blev revet ned i forbindelse med nyanlægget. Sommerslottet skulle efter italiensk og fransk forbillede opføres i tæt forbindelse med et haveanlæg.
Fredensborg Slot blev indviet på Frederik 4.'s 51 års fødselsdag den 11. oktober 1722 og blev døbt Fredensborg efter den nyligt store fredsafslutning af den Store Nordiske Krig.
Da krigen rasede i 1711 blev København ramt af pesten og 20.000 københavnere mistede livet og kongen måtte forlade hovedstaden og opholdt sig indtil videre på det kongelige Koldinghus i Jylland.
Under et maskebal i Koldinghus traf Frederik 4. sin afdøde storkansler Reventlows 18 årige datter Anna Sophie Reventlow ( 1693 - 1743 ) og blev så meget forelsket i hende, at han lod hende bortføre fra hendes fædrene gods Clausholm til Koldinghus.
Og der gjorde han hende til hans kone til venstre hånd, men kongen var allerede gift med dronning Louise, så han var blevet til en rigtig bigamist, en person der er gift med to kvinder på samme tid.


ANNA SOPHIE REVENTLOW I 1721.

I 1721 døde dronning Louise og to dage efter begravelsen af Louise blev Frederik kirkelig viet med Anna Sophie Reventlow og gjorde hende til enedronning. Kongeparret forgudede og elskede hinanden meget højt og fik 3 sønner, men tragisk nok døde alle deres 3 sønner som spæde, og det var et stort tab for dem begge to.
I Frederik 4.’s sidste leveår var han meget religiøs og hans sidste store byggeprojekt var opførelsen af de 241 rytterskoler rundt i Danmark i årene 1721-1727 som skulle give de danske bønders børn en bedre uddannelse.


FREDERIK 4. I 1726.

Frederik 4. havde også tænkt sig at bygge København Slot om til et nyt barokslot, men planen blev knust ved den første store bybrand i København den 23. oktober 1728, hvor 1/3
af København nedbrændte fundstændigt og 15.000 indbyggere blev hjemløse.
Men som tiden gik blev Frederik 4. mere og mere svag og nåede lige at få papirerne i orden som skulle bevise, at hans ældste søn kronprins Christian (6.) var hans efterfølger.
Frederik 4. døde af lungebetændelse den 12. oktober 1730, dagen efter hans 59 års fødselsdag.