CHRISTIAN 4.
( 12/4 1577 - 28/2 1648 )
KONGE AF DANMARK-NORGE FRA 1588 - 1648

Christian blev født den 12. april 1577 på Frederiksborg slot i Hillerød som kong Frederik 2.'s og dronning Sofies første søn, Christian havde to storesøstre, Elisabeth og Anna som blev gift med Englands kong Jakob 1. og Christian blev senere storebror til 2 søstre og 2 brødre, i alt fik Frederik 2. 7 børn.
I 1580 blev den lille prins Christian valgt til tronfølger af det norske og danske rigsråd ved et stort rigsrådsmøde i Odense.
Frederik 2. lagde megen vægt på at forberede sin søn til en dag at blive konge af Danmark, så Christian blev sendt til Sorø for at begynde på sin kongelige uddannelse på det senere Sorø Klosterskole.
Hovedvægten i hans undervisning blev lagt på boglig lærdom, navnlig i fag som religion og latin, men også fransk, italiensk, matematik, tegning og musik var pænt repræsenteret på Christians skoleskema.
Prinsen var meget glad for at skrive på latin og fra tidsrummet 1584-93 havde han skrevet ikke færre end 1000 breve og opgaver, og Christian bevarede skrivelysten resten af sit lange liv.
Prins Christian blev også tidligt fascineret af den danske flådes mange spændende skibe og var meget ude og sejle på de store orlogsskibe og havde store planer om at udbygge flåden med nye og større skibe.
Christian bevarede interessen for skibe og livet til søs resten af livet.
Den 4. april 1588 døde Christians far, Frederik 2., efter et meget hårdt liv på både slagmarken og privat, som havde tæret ret stærkt på Frederik 2's helbred, han blev kun 53 år gammel og den nye kong Christian 4. var kun 11 år gammel da han blev udnævnt, men Rigsrådet regerede på drengens vegne indtil 1596.
Christians mor, enkedronning Sofie, prøvede at overtage magten til at styre som formynder mod både Christians og Rigsrådets vilje, men hun blev sendt i eksil af Rigsrådet på sit slot i Nykøbing-Falster.
Al denne uro kunne naturligvis ikke undgå at påvirke den unge konge, og i tiden efter enkedronningen blev sendt væk var forholdet til moderen ikke ret godt, men de blev forsonet efter Christians kroning.
Enkedronningen døde som 74 årig i 1631 og efterlod sig en kæmpe gæld på flere hundredtusind rigsdaler.
Den 17. august 1596 kunne den 19 årige kong Christian underskrive sin håndfæstning på et rigsrådsmøde i København som tegn på, at han var landets nye konge.
12 dage senere den 29. august satte Sjællands biskop Peder Winstrup ( 1549 -1614 ) den pragtfulde, nye kongekrone, som var udført på guldsmed Didrik Furiens værksted i Odense, på den unge konges hoved i Vor Frue Kirke.


CHRISTIAN 4.’S KONGEKRONE.

Efter kroningen var der et stort kongeligt optog og fest i Københavns gade, hvor rigshofmester Christoffer Valkendorf og kansler Christian Friis gik i spidsen af det kongelige optog gennem gaderne og smed tusindvis af guldmønter ud til de ca. 25.000 indbyggere i København, hele nationen fejrede deres nye konge, kong Christian 4. af Danmark-Norge.


KRONINGSFESTEN MED CHRISTIAN 4. TIL HEST I KØBENHAVNS GADER I 1596.

I de største byer i landet var der stor fest og fridag for indbyggerne, så det var ikke ret mange mennesker, der sov under den store fest, som varede i 14 dage i hele kongeriget.
Festen sluttede den 6. september i Helsingør med en kæmpe fyrværkeriaften og gratis øl til byens indbyggere.
Jo, Christian 4. lagde så sandelig ud med at blive renæssancens største og mest betydningsfulde konge i Danmark og når vi udtaler ordet renæssance så kommer vi fleste dansker til at tænke på Christian 4.
Christian arvede sin fars last til de våde varer, men ikke hans udholdenhed, for mens Christian 4. ikke sjældent måtte hjælpes fra bordet af sine tjenere, forstod Frederik 2. som regel at bære sin rus.
Men til gengæld var Christian 4. så om morgen helt frisk efter aftenens drikkegilde, sagde man.
På hjemmefronten havde Christian 4. både en del sejre og nederlag.
Han blev gift første gang i 1597 med den brandenburgske prinsesse Anna Cathrine, de fik 6 børn, men kun 3 børn overlevede barneårene, heriblandt den kommende kong Frederik 3.
Dronning Anna Cathrine døde af malaria i 1612.
I 1611 havde han et forhold til Kirsten Madsdatter og de fik en søn, hun døde i 1613. Christian 4. fandt endnu en elskerinde, Karen Andersdatter, og de fik 2 døtre og en søn, inden han forlod hende i 1614.
Christian var blevet forelsket og giftede sig med Kirsten Munk i 1615 og fik 12 børn, heraf to af dem døde som spæd.
Kirsten Munk var fra starten af 1630erne Christian 4. utro med en tysk greve og blev landsforvist fra sine børn resten af hendes liv.
Christian 4.'s sidste kvinde og elskerinde var, Vibeke Kruse, som var en af Kirsten Munks unge tjenestepiger, som gav ham en søn og en datter, inden hun døde i 1648. I alt fik Christian 4. med sine to koner og 3 elskerinder 24 børn.
Med sine 24 børn i og udenfor ægteskab satte Christian 4. endnu en rekord blandt Danmarks konger og slog Svend Estridsens rekord med 20 børn.
Christian 4. er mest husket som den store byggemester.
Af bygningsværker kan nævnes ombygningen af Frederiksborg slot 1602-20 og Bryghuset (Christian 4.'s Bryghus) 1616 -18, opførelsen af Tøjhuset 1599-1605, Proviantgården 1599-1605; Rosenborg slot 1606-34, som sammen med Frederiksborg slot var Christian 4.'s foretrukne residensboliger, endvidere bl.a. Danmarks første indkøbscenter Børsen 1619-40, Holmens Kirke 1619-43, Nyboder 1631-47, Trinitatis Kirke med Rundetårn var færdigbygget i 1642 også til sidst Christianshavn i 1640erne.
København var virkelig blevet bygget til og udvidet i Christian 4.'s tid og indbyggertallet steg i 1645 med 35.000.
København var nu landets største by og den rigeste.


CHRISTIAN 4. I 1610.

Christian 4. havde store planer på det udenrigske politiske felt, og han så sig selv som den store feltherre, men det skulle han ha’ holdt sig fra.
Ærkefjenden Sverige var begyndt at opbygge en stærk hær, som bestod af toptrænede soldater og dygtige officere, hvorimod den danske hær mest bestod af tyske lejesoldater, som også var toptrænede soldater, men til gengæld kostede de en formue at holde i stand om måneden.
Både Christian 4. og Sveriges kong Karl 9. var meget ivrige for at prøve deres landes militærstyrker mod hinanden, og i 1611 udbrød Kalmar-krigen, da Christian 4. erobrede Kalmar by i den svenske provins, Blekinge.
Da Karl 9. faldt i et slag i 1611, overtog hans søn, Gustav 2. Adolf ( 1594-1632 ) tronen og det lykkedes den 17 årige svenske konge at slå Christian 4.'s hær i en del slag under krigen, men Christian 4.'s hær slog tilbage og i 1612 var hele Blekinge erobret.
Krigen sluttede i januar 1613 og Sverige måtte se sig som taberen og måtte betale en 1 million rigsdaler og afstå Blekinge i 25 år.
Da krigen sluttede, var det startskuddet til 200 års strid og krig mellem Danmark og Sverige.
I 1618 udbrød der krig i Tyskland, 30 årskrigen 1618-1648, hvor katolske hære og protestantiske hære kæmpede mod hinanden om, hvilken tro der var den største i Europa, den katolske kirke med paven eller den protestantiske kirke med Martin Luther.
De katolske sejre i begyndelsen af krigen øgede nervøsiteten i de vesteuropæiske regeringer, og ikke mindst England var meget opsat på at få enten Christian 4. eller Gustav 2. Adolf til at stille sig i spidsen for protestantiske felttog mod katolikkerne og Habsbugerne
( Østrigerne ).


CHRISTIAN 4. TIL HEST UNDER KEJSERKRIGEN.

Både kong Christian og kong Gustav Adolf erklærede sig villige til at gribe ind i krigen, men svenskekongen stillede så store krav om støtte, at England accepterede det danske tilbud.
Det danske rigsråd var meget imod denne militæraftale og bad kongen at trække tilbuddet tilbage, men kongen svarede nej, fordi han havde jo sejret i Kalmar-krigen og ville igen sejre over de fordømte katolske bondekarle, men det skulle vise sig at blive hans største fejltagelse at gå ind i krigen.
Danmarks del i 30 årskrigen blev kaldt for Kejserkrigen.
I slaget ved Lutter am Barenberge den 17. august 1626 blev Christian 4.'s hær slået af den kejserlige general Tillys katolske hær og Christian 4. var nu på fuld tilbagetog til Danmark med kun ca. 30 ryttere.
Han havde mistet over 5000 lejesoldater og ryttere på kun en dag.
I 1627 rykkede en tysk hær op i Jylland og gjorde store ødelæggelser på de jyske byer og landsbyer rundt i Jylland.
Ved freden i Lübeck i 1629 slap Danmark meget billigt med at betale 2 millioner rigsdaler og afstå Holsten i 10 år for at få fred.
Christian 4. var rystet over hvor galt det var gået for ham i krigen og måtte indtage tilskuerens rolle, mens Gustav 2. Adolf fra 1630 gik ind i krigen og slog katolikkernes hær i mange slag, inden han selv faldt i slaget ved Lutzen i 1632, men hans svenske hær fortsatte med stor succes indtil krigen sluttede i 1648, og gik sejrrig ud af krigen som Nordens stærkeste og førende stormagt.
Danmark havde mistet sin første plads i Norden og røg ned til at være en lille stormagt med en ødelagt økonomi.


CHRISTIAN 4. I 1643.

I december 1643 erklærede Sverige Danmark krig og en svensk hær under kommando af overgeneral Lennart Torstensson gik ind i Jylland fra Holsten, Torstensson-krigen var begyndt.
I januar 1644 var hele Jylland besat af svenskernes hær.
Kun den danske flåde havde en chance mod svenskernes flåde og gennem foråret og sommeren 1644 kæmpede de i mange og blodige søslag.
I søslaget ved Kolberger Heide den l. juli 1644 deltog Christian 4., og under slaget blev han ramt og faldt om på dækket og alle troede kongen var død, men Christian rejste sig op igen og sagde at de skulle fortsætte kampen.
Slaget endte uafgjort, men Christian 4. fik ødelagt sit venstre øje.
Det var fra dette slag at den berømte sang: “Kong Kristian stod ved højen mast i røg og damp” stammer fra.


DEN SÅREDE CHRISTIAN 4. UNDER SLAGET VED KOLBERGER HEIDE I 1644.

Men den danske flåde blev slået efter slaget ved Kolberger Heide, og svenskerne kunne nu sejle frit i Østersøen og forsyne deres hær i Jylland.
Ved freden i Bremsebro i Sverige måtte Danmark afstå øerne, Ösel og Gotland samt de norske provinser Jämtland og Härjedalen og give Halland i pant i 30 år til Sverige plus mange millioner rigsdaler i krigsskader.
Christian 4. havde gjort landet svagt og meget fattigt, statsgælden voksede gennem årene, og både befolkningen og Rigsrådet var rasende på kongen.
Om morgenen den 28. februar 1648 døde Christian 4. på sit elskede Rosenborg slot, han blev 70 år gammel.


CHRISTIAN 4. SOM 70 ÅRIG I 1648.

Christian 4. havde været konge i 60 år, aldrig har en dansk regent regeret så længe som ham, men Christian 4. efterlod sit land til en meget usikker fremtid.
Men det skulle gå helt galt under hans søn, kong Frederik 3.