CHRISTIAN 3.
( 12/8 1503 - 1/1 1559 )
KONGE AF DANMARK-NORGE FRA 1536 - 1559

Christian blev født på Gottorp slot i Slesvig den 12. august 1503.
Christians far, hertug Frederik af Slesvig-Holsten eller den senere kong Frederik l. og Christians mor, Anna af Brandenburg, var datter af kurfyrst Joachim 1. Nestor af Brandenburg, hun døde i barselssengen i 1514.
Men hertug Frederik giftede sig igen i 1518 med Sofie af Pommern ( 1498 -1568 ).
I 1523 blev kong Christian 2. afsat af Rigsrådet efter sit blodige nederlag i Sverige og derefter blev hans bror, den 52 årig hertug Frederik, Danmarks nye konge, Frederik 1.
Hans ældste søn Christian var nu blevet kronprins, og dermed var Kalmar-unionen færdig, fordi Sverige blev uafhængig og indlemmet Finland i deres nye kongerige, kun Sydsverige, Norge og det nordlige Estland var under dansk herredømme.
I sine unge år blev Christian undervist og opdraget af den kloge tyske professor, Wolfgang von Utenhof, som senere blev både Christian 3. s og hans far Frederik 1. s mest vigtige og magtfulde rådgiver og von Utenhof var protestantisk tilhænger af Martin Luther
( 1483 - 1546 ), og Christian blev snart selv tilhænger af den nye tro.


MARTIN LUTHER.

Danmark var et katolsk land, og derved var det ikke kongen der bestemte i Danmark, det var kirken og herremændene, men hvis Danmark blev protestantisk, så kunne kongen overtage kirkens magt.
Kong Frederik 1. vidste, at hvis han skulle have magt nok til at gøre landet protestantisk, så måtte han have en stærk hær som støtte, så Frederik 1. købte den berømte hærfører Johan Rantzau's tyske lejehær på 10.000 toptrænede soldater.
Da Christian blev myndig i 1521, blev han udnævnt til statsholder i Slesvig-Holsten og øverstbefalende for Rantzau's hær.
I efteråret 1525 blev Christian gift med den 14 årige Dorothea af Sachsen-Lauenburg og gennem deres 34 årige ægteskab fik de 5 børn, Anna ( 1532 - 1585 ) som blev gift med kurfyrst August af Sachsen, den senere kong Frederik 2. ( 1534 -1588 ), biskop Magnus af Osel ( 1540 -1583 ), hertug Hans den Yngre af Slesvig-Holsten-Sønderborg ( 1545 -1622 ) og til sidst datteren Dorothea ( 1546 -1617 ) der blev gift med hertug Wilhelm af Braunschweig-Luneburg-Celle.
Hertug Hans den Yngre blev stamfar til den glucksborgske slægt, som i dag er vores nuværende kongehus i Danmark, mens søsteren Dorothea gennem sine sønner blev oldemor til det nuværende britiske kongehus, Windsor-slægten.
Da kong Frederik l. døde den 10. april 1533, efter kun 10 år som konge, udbrød striden mellem Christian og det katolske rigsråd og kirken, fordi man ikke ville have en lutheraner som Danmarks konge, så Rigsrådet udskød kongevalget på ubestemt tid.
Der var også uro iblandt Rigsrådets 50 medlemmer. Grunden til at kongevalget blev udskudt var at 13 medlemmer af Rigsrådet var lutheranere og tilhængere af Christian, men da disse medlemmer blev fundet myrdet en efter en i slutningen af 1533 udbrød der strid mellem Christian og den katolske kirke i landet og til sidst brød borgerkrigen ud i Danmark.
Rigsrådet og kirken gik sammen og fik militærstøtte fra Lübeck og genindsatte Christian 2. som landets nye konge og det fik den danske adel til at gøre oprør mod Rigsrådet og kirken som dermed gik over på Christian 3.'s side.
Christian måtte indtil videre nøjes med at være hertug af Slesvig-Holsten, og fik militærstøtte fra adelen og Johan Rantazu's hær i Jylland.


JOHAN RANTAZU I 1536.

Johan Rantazu ( 1492 - 1565 ) havde været Christians fars hærfører under oprøret mod Christian 2. i 1523 og Rantazu var en meget dygtig dansk-holstensk feltherre og ledede hertug Christians hær gennem hele borgerkrigen.
I starten 1534 ankom en lübsk hær i både Nordsjælland og Skåne og i spidsen for hæren på Sjælland var den brutale feltherre, grev Christoffer af Oldenburg, som siden lagde navn til borgerkrigen: Grevens Fejde.


GREV CHRISTOFFERS HÆR PÅ VEJ MOD KØBENHAVN I 1534.

I juli 1534 faldt København og hele Sjælland til grev Christoffers hær og i august faldt Fyn og dermed troede Christian 2., at han sad fast i sadlen, men han tog fejl.
Sveriges konge, Gustav Vasa ( 1496 - 1560 ), indgik en alliance med hertug Christian i slutningen af 1534 og Prøjsen gik senere ind på hertug Christians side i borgerkrigen.
Efter et bondeoprør blev slået ned i Jylland af hertug Christian, kunne han den 8. marts 1535 udråbe sig som konge af Jylland, og i maj blev Fyn befriet af kong Christian 3.'s hær.
I starten af juni 1535 blev Christian 2.'s bondehær i slaget ved Øksnebjerg slået af Johan Rantzau's tyske hær og Christian 2. flygtede ud af landet, men Sjælland var stadigvæk besat af grev Christoffers hær.
Da den danske admiral Peder Skrams dansk-svensk-tyske flåde besejrede Lübecks flåde ved Bornholm og ved Svendborgssund, havde Christian 3. nu herredømmet over Østersøen og kunne i slutningen af juli 1535 sejle Rantzau's hær over til Sjælland, og for grev Christoffer var tabet af sin flåde en katastrofe, fordi nu kunne han hverken få forsyninger eller forstærkninger fra Lübeck.
Det kom til blodige kampe mellem Christian 3.'s hær og grev Christoffers hær gennem efteråret og vinteren 1535.
I august 1535 trak Christoffer sig tilbage til København og Christian 3. begyndte nu at belejre København. Det skulle vise sig at blive en meget lang og blodig belejring for begge sider.
I december 1535 var København helt omringet både fra landsiden og søsiden, så både grevens hær og Københavns befolkning måtte leve af græs, katte, hunde, mus og rotter.
I april 1536 blev den lübske hær i Skåne slået af Christian 3.'s hær og herved var Skåne tilbageerobret.
Nu var det kun København der holdt stand mod Christian 3.'s hær.
Den 6. august 1536 kunne Christian 3. sammen med sin dronning og sin hær indtage København.
2 års borgerkrig var nu endelig slut og i slutningen af august 1536 blev Christian kronet til konge af Danmark.


CHRISTIAN 3. OG DRONNING CHRISTINE INDTAGER KØBENHAVN I 1536.

Grev Christoffer var stukket af en måned før, men de sørgelige rester af hans lübske hær blev afvæbnet og måtte trave hele den lange vej hjem til Lübeck.
Den katolske kirke i Danmark fik den største straf, den blev afsat og kongen overtog kirkens jorde og rigdomme og indførte den protestantiske kirke som landets nye statstro.
Christian udgav også en ny bibel, som udkom i slutningen 1536 skrevet på dansk for allerførste gang, den findes i dag på Nationalmuseet i København.


CHRISTIAN 3. I 1550.

Der var ikke tid til at feste for Christian 3., da landets økonomi var totalt ødelagt efter to års borgerkrig og havde en enorm krigsgæld på over en million mark, så Christian 3. havde nok at slås med de første år som konge, men takket være hans kloge og meget dygtige kansler, Johan Friis ( 1494 -1570 ) så lykkedes det at få den store krigsgæld betalt, men den var først helt betalt flere år efter Christian 3.'s død den 1. januar 1559, han blev kun 55 år gammel.