KONG HANS
( 5/6 1455 - 20/2 1513 )
KONGE AF DANMARK-NORGE-SVERIGE FRA 1481 - 1513
Kong Hans blev født på det kongelige Aalborghus den 5. juni 1455.
Hans forældre kong Christian 1. og dronning Dorothea var grundlæggere til den nye danske kongeslægt, den oldenborgske kongeslægt 1448-1863.
Christian 1. nedstammer fra den oldenborgske greveslægt i grevestaten Oldenburg i det nordvestlige Tyskland, og slægten var en af de ældste og mest udbredte fyrsteslægter i hele Europa.
Slægtens stamfar var grev Egilmar 1. som blev omtalt så tidligt som i 1088.
Christian 1.s mor grevinde Hedvig nedstammer fra kong Erik Klippings datter Richiza.
Den unge prins Hans voksede op sammen med sine søskende, prinsesse Margrete
( 1456-1487 ) og den senere kong Frederik 1. ( 1471-1533 ) som blev hertug af Slesvig-Holsten, da deres far døde.
Den 20. maj 1466 blev Hans udråbt til kronprins og som sin fars efterfølger på den danske trone. Imens i Sverige havde Kalmar-unionens modstandere ved at få flere tilhængere og da kong Christian 1. døde den 21. maj 1481, blev der indkaldt til rigsdagsmøde i Halmstad i Sverige.
Først efter meget lange forhandlinger i januar 1483. blev det afgjort, at Hans skulle krones som unionens nye konge og den 1. februar 1483 kunne den nye konge besegle den nye unionshåndfæstning, der gjorde ham til både konge af Danmark og Norge.
KONG HANS I 1483.
Men Sverige blev stadigvæk ledet af den oprørske rigsforstander, Sten Sture den Ældre
( 1440 - 1503 ), som var meget stærk modstander af unionen og han så sig selv som Sveriges befrier og det lykkedes ham at få indlemmet Finland i Sverige i 1495.
STEN STURE DEN ÆLDRE I 1497.
Nu begyndte forholdet mellem kong Hans og Sten Sture at blive værre og i 1497 erklærede Sten Sture sig for Sverige-Finlands konge med stor opbakning fra sine tilhængere i det svenske rigsråd, og hermed erklærede kong Hans Sverige krig uden det danske rigsråds samtykke.
Kong Hans samlede en stor hær, som for første gang i nordiske historie blev forstærket af tyske lejesoldater af regulere landsknægte under kommando af junker Thomas Schlentz og rykkede ind i Skåne.
I slaget ved Rotebro den 28. september 1497 blev kong Sten Stures svenske hær slået af kong Hans’ hær og Sture var på fuld tilbagetog til Stockholm Slot.
SLAGET VED ROTEBRO DEN 28. SEPTEMBER 1497.
Stockholm blev belejret af kong Hans i en uge, og den 6. oktober faldt byen.
Sten Sture måtte nu anerkende Hans som Sveriges konge, og trække sig som både konge og rigsforstander af Sverige og blev sendt i eksil til Gotland.
Kong Hans havde fået Sverige og Finland tilbage til unionen.
Og den 29. maj 1499 blev kong Hans’ søn, prins Christian (2.), udråbt som sin fars efterfølger på unionstronen.
Men freden i unionen varede meget kort, fordi kongens bror, hertug Frederik af Slesvig-Holsten, var i åben strid med ditmarskerne om øen Helgoland. Kong Hans fik overtalt sin bror til et fælles angrebstogt med en hær på 2000 mand mod det selvhævdende og frihedselskende Ditmarsken i Nordtyskland, som nægtede at anerkende kong Hans som deres herre, kun ærkebiskoppen af Hamburg-Bremen var deres hersker.
KONG HANS TIL HEST UNDER SLAGET VED HEMMINGSTED.
Felttoget fik katastrofale følger, fordi i slaget ved Hemmingsted i Ditmarsken den 17. februar 1500 led kongens hær et kæmpe stort nederlag til ditmarskernes hær. Kongen og hertug Frederik undslap døden med kun nød og næppe, men under slaget fik ditmarskerne et stort krigsbytte, den berømte Dannebrogsfane fra det berømte felttog i Estland i 1219.
Dannebrogsfanen skal være ophængt som sejrstrofæ i kirken i den tyske by Meldorf, den daværende hovedstad i ditmarskernes bonderepublik.
I Sverige modtog unionens modstandere nyheden om det store nederlag med så stor begejstring, at de hentede deres oprørsleder Sten Sture tilbage til Sverige til at stå i spidsen for en ny krig mod Danmark.
I 1501 drog Sten Sture af sted med en stærk hær mod Stockholm, hvor kongens dronning Christine holdt stand, men efter 7 måneders blodig belejring faldt Stockholm og dronningen blev taget til fange.
STEN STURE DEN ÆLDRE TIL HEST UNDER BELEJRING AF STOCKHOLM.
I oktober 1503 døde Sten Sture den Ældre pludselig og dronningen blev omgående løsladt efter næsten 3 år i svensk fangenskab, men oprørerne fortsatte modstandskampen med at udråbe Sten Stures søn, Svante Nilsson Sture ( 1460 - 1512 ), som deres nye leder.
I Norge prøvede nogle oprørske rigsrådsmedlemmer at lave en aftale med Svante Sture, men i 1506 blev oprøret i Norge brutalt slået ned af prins Christian (2.) og han blev indsat som vicekonge af Sverige.
For at isolere Sverige forlangte kong Hans at hansestæderne skulle indstille deres handel med det oprørske Sverige.
Men Lübeck nægtede at følge trop, og kong Hans svarede igen med at konfiskere al lübsk ejendom i Danmark og lod lübske købmænd arrestere.
I 1509 gik Sverige med til en våbenstilstand, men den holdte kun et år.
I 1510 erklærede Lübeck Danmark krig og Sverige gik med ind i krigen på Lübecks side.
Den søkrig, som nu fulgte, blev ført med stor kraft fra dansk side, godt hjulpet af kong Hans’ storstilede flådebyggeri af en stærk flåde. I løbet af et år var både den lübske flåde og den svenske flåde knust af den danske flåde, og Danmark havde nu herredømmet over Østersøen. Senere i vinteren 1511 gennemførte prins Christian (2.) et vellykket felltog i Skåne.
Efter 15 års lang strid med Danmark var Sverige blevet gjort mør, og da oprørslederen Svante Nilsson Sture døde i januar 1512, blev der endelig underskrevet fred mellem Danmark og Sverige og Lübeck.
Kong Hans forlangte at Lübeck skulle betale en krigsskadeserstatning på 30.000 gylden i over 12 år og Sverige skulle betale 60.000 rigsdaler i 15 år som erstatning.
Men freden i Kalmar-unionen var stadigvæk usikker.
KONG HANS I 1512. KONG HANS SAMMEN MED SIN FAMILIE.
I slutningen af 1512 var kong Hans og hans dronning Christine på en ridetur i Jylland, men så pludselig styrtede kong Hans med sin hest og fik meget alvorlige kvæstelser efter styrtet med hesten. Efterhånden blev kongen mere og mere svag, og den 20. februar 1513 døde kong Hans på sit barndomshjem, det kongelige Aalborghus.
Kong Hans blev 57 år gammel.
