DRONNING MARGRETE 1.
( 1353 - 28/10 1412 )
DRONNING ELLER RIGSFORSTANDER AF
DANMARK-NORGE-SVERIGE FRA 1387 - 1412
Margrete blev født i 1353 i Danmark.
Hun var det yngste barn af kong Valdemar 4. Atterdag og dronning Helvig.
Margrete var 3 x tipoldebarn til Valdemar den Store.
Hun blev trolovet med den norske konge Håkon 6. og de blev gift ved et storslået bryllup i april 1363. Margrete var kun 10 år gammel, hvorimod hendes brudgom var 13 år ældre end hende selv.
I 1370 fødte hun sit første og eneste barn Oluf, og da hendes far kong Valdemar 4. døde i 1375, blev Oluf udråbt til Danmarks nye konge, selvom Margretes ældste søster Ingeborgs søn, Albrecht 4. af Mecklenburg, stod nærmest til at arve den danske trone.
Grunden til valget af Margretes søn som Danmarks konge er noget uklart, men muligvis foretrak man Margretes norske søn Oluf end Ingeborgs tyske søn Albrecht.
Margrete udtalte ved et rigsrådsmøde i 1376:
”Jeg, kong Valdemars datter og sande arving til Danmarks rige”.
Men Rigsrådet havde endnu ikke levnet nogen plads til kvindelige regenter og regerende dronninger af Danmark.
Så Margrete måtte nøjes med at være formynder og midlertidlig regent for sin søn kong Oluf 1, og betingelsen var en vidtgående håndfæstning som nævnt under omtalen af barnekongen.
Året efter sønnens tronbestigelse afholdte Margrete et danehof, hvor 150 danske adelsmænd undertegnede en forsikring om, at de ville støtte landets arbejde på at styrke freden i landet.
Men Danmark var svækket utroligt meget efter en blodig borgerkrig, hvor Margretes far Valdemar Atterdag var sejrherren i krigen.
Da Margretes gemal kong Håkon 6. af Norge døde i 1380, blev deres søn Oluf udråbt til norsk konge, men Margrete blev anerkendt som hans formynder i både Danmark og Norge.
I 434 år var Danmark og Norge i fællesunion og havde fælles konger, indtil i 1814 hvor Sverige overtog Norge efter fredsaftalen ved Napoleonskrigenes afslutning ved Wienerkongressen i 1814.
I 1385 blev Oluf erklæret for myndig og året senere døde Sveriges konge uden at have nogen arvinger, så Margrete overtog den svenske trone til sin søn.
Men så indtraf katastrofen, i starten af 1387 blev kong Oluf pludselig alvorlig syg og døde samme år den 3. august 1387.
Dronning Margrete blev helt slået ud og kom aldrig over sin søns tidlige død, men fandt en løsning på problemet.
MARGRETE 1. I 1387.
Margretes søster prinsesse Ingeborg havde en datter Maria af Mecklenburg som var gift med hertugen af Pommern og de havde sønnen Bogislaw. Margrete adopterede Bogislaw og gav sin fostersøn det mere danskklingende navn Erik af Pommern.
Året efter i 1388 blev Margrete valgt til regent i både Danmark og Norge på livstid, og samtidig udråbte Ingeborgs søn, Albrecht af Mecklenburg, sig selv til Sveriges nye konge.
Men han fik hverken støtte fra de svenske stormænd og den svenske befolkning, så da Margrete ankom til Sverige i maj 1388, bad de hende om hjælp til at få Albrecht fjernet fra tronen.
Den 24. februar 1389 blev kong Albrechts hær slået af en dansk-svensk hær ved rytterslaget ved Åsle nær Falköping i det nordlige Sverige, både Albrecht og hans søn blev taget til fange.
Hertugdømmet Mecklenburg erklærede krig mod Danmark, men Margrete svarede tilbage:
”Hvis I vil have Albrecht tilbage, så betal 60.000 sølv mark til mig”.
Men mecklenburgerne kunne slet ikke betale sådan en kolossal sum penge, så Albrecht og hans søn døde i dansk fangenskab mange år senere.
Og dermed fik mecklenburgerne frataget deres arveret, men Erik af Pommern blev gjort til Margretes designerede efterfølger.
I starten af 1394 døde Eriks far hertugen af Pommern og Erik blev hans efterfølger og valgte at indlemme Pommern i det kommende store nordiske kongerige.
I januar 1396 fik Margrete Erik hyldet til konge af Danmark og Norge, dog under hendes formynderskab, samme sommer blev Erik konge over Sverige og Finland.
I 1397 var de fire stærke nordiske riger herved blevet forenet til et stort nordisk imperium under en konge, Erik af Pommern.
MARGRETE 1. OG HENDES FOSTERSØN KONG ERIK 7. AF POMMERN I 1397.
I sommeren 1397 blev der indkaldt et stort unionsmøde i Kalmar i Sverige.
Efter mange forhandlinger blev Erik kronet til Kalmar-unionens første konge den 17. juni 1397, og den 13. juli blev kroningsbrevet underskrevet af kong Erik og hans formynder dronning Margrete.
Kalmar-unionen omfattede Danmark, Norge, Sverige, Finland, Grønland, Island, Shetlandsøerne og Pommern.
KALMAR-UNIONEN I ÅR 1400.
Det allerstørste nordiske imperium var blevet skabt, Kalmar-unionen varede i 126 år.
I 1401 trak Margrete sig tilbage som regent, rigsforstander, og formynder for sin 18 årig fostersøn, men hun forsatte med uændret myndighed i henhold til kroningsbrevet i 1397.
I 1410 udbrød der oprør i hertugdømmerne Slesvig og Holsten og i slaget ved Eggebæk samme år blev kong Eriks hær slået af den holstenske adelshær, og så trådte Margrete til som fredsdiplomat for at få en hurtig våbenhvile sat i stand.
Dronning Margrete var mere fredsdiplomat end sin fostersøn som var rigtig krigsgal hvilket blev til hans fald, da han måtte fraskrive tronen på livstid i 1440.
I 1412 var våbenhvilen endelig blevet underskrevet og den 24. oktober 1412 kunne Margrete drage ind i det genhvervede Flensborg, hvor hun på kong Eriks vegne modtog borgernes hyldest.
Men så midt i hendes store øjeblik blev hun smittet af pest under en epidemi, der på dette tidspunkt hærgede byen.
Fire dage senere, den 28. oktober 1412 døde dronning Margrete af pest, hun blev 59 år gammel.
Hun blev begravet i Roskilde Domkirke, men i 1423 blev hun begravet i en meget flot pragt sarkofag ved domkirkens alter af sin fostersøn kong Erik 7. af Pommern.
Dronning Margrete 1. havde været Danmarks første kvindelige regent i 25 år og der skulle gå omkring 560 år før dronning Margrethe 2. kom på den danske trone.
