KNUD 2. DEN STORE
( 995 - 12/9 1035 )
KONGE AF DANMARK FRA 1018 - 1035
Knud blev født i året 995 i Danmark.
Han var næstældste søn af kong Svend Tveskæg og dronning Gunhilde.
Knud deltog sammen med sin far i et erobringstogt til England i 1013, og det lykkedes for dem at erobre store dele af England, som blev kaldt for Danelagen. Da Knuds far døde den 3. februar 1014, blev han hyldet af størstedelen af hæren i England som deres nye konge.
Men kort tid efter kom englændernes landflygtige konge, Ethelred den Rådvilde, tilbage til England fra sit asyl i Normandiet, og i løbet af ganske kort tid fik han samlet en større og mere slagkraftig hær end Knuds.
I slaget ved Gainsborough i 1014 i Danelagen, blev Knuds hær besejret af Ethelreds hær og Knud måtte flygte til Danmark og tilbringe et års asyl hos sin bror Harald.
I Danmark var Knuds storebror, Harald 2., blevet Danmarks konge efter deres far, og han var utrolig misundelig på sin bror.
Harald sagde til sin bror, da Knud kom hjem:
” Jeg glæder mig over din ankomst, kære broder, og er dig taknemlig, fordi du besøger mig. Men det falder mig hårdt at høre, hvad du siger om rigets deling. Den arvelod, som vores fader med dit samtykke har overgivet mig, styrer jeg. Det gør mig ondt, at høre du har mistet din arvelod, som var større end denne, og jeg er rede til at yde dig hjælp. Men mit rige vil jeg ikke dele”.
Et år senere i 1015 stod Knud i spidsen for en stor flåde mod England på 200 skibe, og Knud gik i land med en stærk hær på ca. 10.000 mand.
Det blev til et års hårde og meget blodige kampe mellem Knud og kong Ethelred.
I april 1016 døde Ethelred og hans søn Edmund indgik fred med Knud og tilbød ham Danelagen og hele Mercia, hvis Edmund fik lov til at beholde resten af England, og Knud sagde ja til fredstilbudet.
Men så i starten af 1017 døde kong Edmund pludselig, og nu var Knud blevet til enekonge over hele England.
Knud lod England inddele i fire jarledømmer, hvor han selv overtog det umiddelbare styre i Edmunds gamle kerneområde Wessex og Danelagen.
Englands rigelige midler gjorde Knud til en meget rig mand, og som landets konge havde han nu fuld kontrol med det beskatningssystem, som var blevet skabt for at opfylde vikingernes mange krav om betalinger.
I 1018 indsamlede han mere end 82.000 pund sølv, den største danegæld, og med denne umådelige sum betale han størstedelen af sin hær for at drage hjem til Danmark.
For sikkerheds skyld beholdt han 3000 mand svarende til fuld mandskab på 40 af de største skibe.
Knud stillede krav om, at krigerne i dette hærkorps skulle være særdeles pragtfuldt udrustede, fordi der var stadigvæk fare for angreb fra hans bror kong Harald 2. af Danmark og andre private vikingeflåder.
I 1018 ødelagde Knuds flåde en vikingeflåde på 30 skibe og dræbte hele deres besætning.
Dertil kom Knuds mere vidtrækkende planer om skabelsen af et nordisk imperium med ham som overhovedet.
KNUD DEN STORE OG HANS DRONNING EMMA I 1030.
Da Knuds bror, kong Harald 2., allerede døde som 29 årig i 1018, blev Knud også konge af Danmark. Men på det tidspunkt var Knud blevet mere knyttet til England end sit fødeland, så han besøgte kun Danmark fire gange, efter at han var blevet konge af Danmark og af England.
Som konge af England blev han primært betragtet som en stor konge med et stort organisatorisk talent. For eksempel oprettede han det engelske mønt- og skattesystem, genoprettede lov og orden i landet og bevarede et godt forhold til både den kristne kirke i England og paven i Rom.
Knud havde store ambitioner om at skabe et stort kristen imperium med ham selv som enekonge, så i 1020erne var Knud på erobringstogter rundt i hele Norden.
I 1030 havde Knud nået sit højdepunkt af sin magt. Hans imperium omfattede Danmark, hele England, dele af Skotland, hele Norge, Island, Normandiet og store dele af Sverige, det største nordiske imperium gennem Danmarks historie.
KNUD DEN STORES IMPERIUM I 1035.
Hen imod slutningen af sin regeringstid gennemførte han en møntreform i Danmark, Norge og Sverige, men ikke efter engelsk mønster.
De engelske administrationssystemer vandt ikke indpas i Danmark og slet ikke i Norge og Sverige.
Alt i alt må Knud den Store karakterises som en konge der til fulde levede op til sit navn “Den Store”..
Knud den Store var en dygtig hærfører, organisator og blev til sidst overordentlig rig.
Han betragtede England som sit imperiums centrum.
Wessexkongernes gamle hovedresidens i byen Winchester med dens kongelige palads, kirker og klostre var hans foretrukne opholdssted, da han var konge over sit nordiske imperium.
KONG KNUD 2. DEN STORE.
Knud den Store døde pludselig den 12. september 1035, han blev kun 40 år gammel.
Han blev begravet i katedralen i Winchester.
Efter hans død faldt hele hans imperium sammen og England blev kastet ud i kaos, men 31 år senere kom der fred i England, da William 1. Erobreren erobrede England efter det berømte slag ved Hastings i 1066 og blev Englands nye konge.
