HARALD 1. BLÅTAND
                                     ( 911 - 1/11 987 )
                 KONGE AF DANMARK FRA 958 - 985

Harald Blåtand blev født i år 911 i den lille landsby Jelling i Jylland.
Haralds far, kong Gorm den Gamle var vikingehøvding i Jylland, og han var en af de mægtigste høvdinge i Danmark.
Haralds mor, dronning Thyra Dannebod, var datter af den engelske konge, kong Edward I og dronning Edgina af Wessex.
Dronning Thyra var også grundlægger til fæstningsvolden, Dannevirke. Hun døde i 935.
Haralds lillebror Toke ( 912 - 985 ) havde ikke meget til overs for sin bror, så han levede som vikingehøvding, indtil han faldt i slaget ved Fyrisvallen i 985.
Men Toke blev stamfar til den berømte Hvide-slægt, det vil sige at han er ærkebiskop Absalons tiptipoldefar.
Det lykkedes for Gorm den Gamle at få samlet hele Jylland inden sin død i ca. 958.
Harald fik et øgenavn, Blåtand, efter en kamp, hvor hans ene tand blev blå, men kampen endte med, at Harald dræbte sin modstander.
Efter sin fars død begyndte Harald at samle hele Danmark under sig, og det lykkedes også for ham efter en del års blodige krige.
I 960erne indførte han en ny statstro, kristendommen, men det kom til at tage mange år før danskerne blev kristne, fordi vikingerne stadigvæk var tro mod deres hedenske guder, Odin
(Sejrsguden), Thor (Tordenguden), Freja (Frugtbarhedsgudinden) og Tyr (Krigsguden).
I år 970 satte Harald en mindesten til ære for sin far. Gorm den Gamle havde sat en mindesten til ære for sin kone Thyra i 935.
Jellingstenene findes ved byen Jelling, lidt nord for Vejle i dag.
Mindestenen over Gorm, fortæller: ”Harald konge, lod sig rejse denne sten over Gorm sin fader og Thyra sin moder, som vandt alt Danmark, Norge og gjorde danerne kristne”.
Så den store Jellingsten er et nationalt symbol på Danmarks fødsel som en national stat i 900-tallet.


HARALD BLÅTAND BLIVER DØBT AF MISSIONÆREN POPPO I 960’ERNE.

Men selv om Danmark var blevet kristent, var vores nabo det tysk-romerske kejserrige, ikke tilfreds. Så i 973 invaderede den tyske kejser, Otto 2., Danmark  med en stærk hær,
og besejrede Haralds vikingehær ved Dannevirke.
Kejser Otto besatte hele Sønderjylland fra Holsten til Rendsborg, og ikke nok med det, tyskerne plyndrede også Danmarks rigeste handelsby, Hedeby.
Først ni år senere led kejser Otto 2. et stort nederlag til araberne ved et slag i Calabrien, og det følgende år tilbageerobrede Haralds søn, Svend Tveskæg, hele Sønderjylland.
Kongeriget var reddet og genoprettet, men freden varede kort, fordi Harald havde i mange været misundelig overfor sin meget populære søn, og han bestemte sig til at fratage Svend’s ret til at arve tronen. Derfor gjorde Svend og folket oprør mod deres gamle konge.
Striden udviklede sig til en blodig borgerkrig mellem far og søn.
Under borgerkrigen i slutningen af 970erne, byggede Harald de 4 store ringborge rundt i Danmark, Aggersborg, Fynkat, Nonnebakken og Trelleborg.
De skulle holde stand mod Svend Tveskægs hære, men alle 4 borge faldt for Svends hær, efter nogle blodige belejringer.
Krigen endte med at Harald Blåtand flygtede ud af landet i 985. Han var meget hårdt såret efter kampene, og Svend blev indsat som den nye konge af Danmark.
Den 1. november 987 døde Harald Blåtand i eksil, han blev 76 år gammel.
Men kong Svend 1. Tveskæg gav dog tilladelse til at få sin far begravet i Roskilde Domkirke og derefter blev det fastlagt, at Danmarks konger og dronninger skulle begraves i Roskilde.

Oversigten
Tilbage Næste side