HERMANN WILHELM GÖRING
( 12/1 1893 - 15/10 1946 )
RIGSMARSKAL AF DET TREDJE RIGE.
GRUPPENFÜHRER FOR DET TREDJE RIGES SA.
GENERALFELTMARSKAL FOR DET TYSKE LUFTWAFFE.

Hermann Wilhelm Göring blev født 12. januar 1893 i byen Rosenheim i Bayern.
Hans far, Heinrich Ernst Göring ( 31. oktober 1839 - 7. december 1913 ), var tysk officer og guvernør i en tysk koloni i Sydvestafrika, og han var gode venner med den tyske rigskansler Otto von Bismarck.
Hans mor Franziska Tiefenbrunn ( 1859 - 15. juli 1923 ) kom fra en fornem tysk familie.
Hermann Göring boede det meste af sin barndom med sine 4 andre søskende sammen med sin mor og jødiske gudfar Hermann von Epenstein, på hans slot i Bayern.
Görings gudfar var Görings mor’s hemmelige elsker, så formentligt fik Hermann Göring et personligt had til jøderne allerede fra barndommen.
Göring gik ikke meget i skole, fordi han hadede skolen, hans mor sagde:

"Hermann vil enten blive en stor mand eller en stor forbryder".

I 1909 blev Göring sendt til den prøjsiske kadetskole nær Berlin, hvor familien mente at den 16 årige Hermann Göring skulle opdrages ordenligt.
I sin tid på kadetskolen, blev han overraskende nok til en ambitiøs kadet, det var åbenbart en lettelse at slippe væk fra familien, især hans strenge gudfar.
I 1911 bestod han officerseksamen med de højeste karakterer og to år senere efter den endelige eksamen, blev Göring udnævnt til løjtnant i et infanteriregiment.
I 1914, da 1. verdenskrig brød ud, blev løjtnant Göring sendt til Vestfronten, hvor han udmærkede sig og modtog jernkorset 1. klasse.


LØJTNANT HERMANN WILHELM GÖRING I 1915.

I starten af 1915 fik Göring problemer med helbredet som soldat, så han blev overflyttet til det nydannede tyske luftvåben.
Og i 1916 udkæmpede Göring sit første luftslag og blev meget hurtig en berømt kamppilot i det tyske luftvåben.
I midten af 1917 blev Göring belønnet med Tysklands højeste medalje, Pour le Mérite, for sin tapperhed og for at havde skudt 20 fly ned. Göring blev forfremmet til oberstløjtnant i det tyske flyvevåben.
Senere blev han forflyttet til Tysklands mest berømte eskadrille, von Richthofen-eskadrillen, hvor Tysklands mest berømte kamppiloter var samlet under ledelse af baron Manfred von Richthofen eller kendt i eskadrillen som den røde baron, på grund af sin røde flyver.


OBERSTLØJTNANT HERMANN WILHELM GÖRING I 1917.

Den 21. april 1918 blev von Richthofen skudt ned under et luftslag, så Göring blev udnævnt til øverstbefalende for von Richthofen-eskadrillen, indtil krigen sluttede 7 måneder senere.
Efterkrigstiden var forvirrende for hele Tyskland.
Göring var en af de soldater, som følte sig forrådt og mente at Versailles-traktaten var vanærende for Tyskland.
Han ville blive ved med at flyve, så han fløj som civil pilot mellem Danmark og Sverige.
Mens Göring var i Stockholm i 1922 mødte han, Carin von Kantzow.
Hun var gift med Kaptajn Nils von Kantzow og de havde et barn sammen, men hun faldt for Görings charme, og forlod både mand og barn.
Hun flyttede sammen med Göring til Tyskland, hvor de blev gift året senere.
Samme år, 1922, meldte Göring sig ind i Adolf Hitlers nazi-parti, og i december blev han udnævnt til SA-Gruppenführer for nazi-partiets stormtropper, og gjorde det sammen med SA-lederen Ernst Røhm til den privat stærke hær.
Under kupforsøget i 1923, blev Göring alvorligt såret og måtte flygte til Østrig sammen med sin kone.
På grund af smerter fra de sår Göring fik under kuppet, blev han afhængig af morfin, resten af sit liv.
I 1925 havde han store problemer med forbruget og hvis han ikke havde råd til morfinen, blev han voldsom mod sin kone.
Til sidst blev Göring indlagt på et østrigsk sindssygehospital, hvor han måtte opholde sig indtil 1927, hvor han havde fået en politisk amnesti og kunne vende tilbage til Tyskland.
Adolf Hitler tog Göring ind i partiet, hvor han blev næstøverst befalende i SA.
I 1928 blev han valgt ind i Rigsdagen.
Göring brugte mest tid på at gøre SA stærkere, men efterhånden måtte han gå af som leder for SA og Ernst Røhm overtog magten som øverste leder for SA, efter en mindre magtkamp mellem Göring og Røhm.


SA-GRUPPENFÜHRER HERMANN WILHELM GÖRING I 1929.

Den 17. oktober 1931 døde Görings kone af tuberkulose, et stort tab for Göring, men han trøstede sig med af have flere skuespillerinder som sine hemmelige elskerinder.
Senere giftede Göring sig med skuespillerinden, Emmy Sonnemann, og i 1938 fik de datteren, Edda, og Hitler var selvfølgelig gudfar til Görings datter.
I januar 1933, hvor Hitler blev ny tysk rigskansler, udnævnte han Göring som Rigsdagens nye præsident, en stor titel i den tyske regering, men efter kort tid opløste Hitler Rigsdagen og kunne så regere uden en egentlig regering, hvilket betød at demokratiet i Tyskland var fuldstændig færdigt.
I 1934 blev Ernst Røhm og ledelsen af SA henrettet på grund af at Røhm og SA-ledelsen skulle havde planlagt at lave et statskup, men det passede ikke, fordi det havde SS-Reichführer Heinrich Himmler, fundet på, for at få den totale magt i SS, men Göring bevarede sin stilling i SA som dens Gruppenführer indtil 1945.
I 1935 havde Hitler efter en aftale med England og Frankrig om at Tyskland skulle have et begrænset luftvåben og flåde, så Hitler udnævnte Göring til det nye tyske luftvåbens, Luftwaffe, hvor han blev generalfeltmarskal.
Samme år var Göring en af grundfædrene til Nürnberg-lovene, som frarøvede alle tyske jøder deres rettigheder.
I 1938 lykkedes det for Göring at få afskediget den gamle krigsminister, feltmarskal Werner von Blomberg, og den tyske hærs øverstbefalende general Werner von Fritsch, de to havde nægtet at sværge troskab til Hitler.
Efter denne opgave troede Göring at Hitler ville belønne ham med disse titler, men Hitler overtog posterne selv, så Göring måtte nøjes med sine poster i SA og Luftwaffe.
Og da 2. verdenskrig brød ud i september 1939 vandt Görings Luftwaffe en let sejr over Polens mindre luftvåben og som tak blev Göring forfremmet til Det Tredje Riges Rigsmarskal, den aller højeste rang i den tyske hær og øverstbefalende for Luftwaffe, en stor tak Göring fik af sin elskede fører, fra nu af fulgte Göring Hitler igennem ild og vand.


RIGSMARSKAL HERMANN WILHELM GÖRING I 1939.

I 1940 var Görings Luftwaffe efter sin egen mening, Europas stærkeste luftvåben, mere stærk end Englands RAF.
Da Frankrig faldt i maj 1940, mente Göring at hans stærke Luftwaffe kunne slå Englands RAF uden støtte fra hæren og flåden.
Kampen mellem RAF og Luftwaffe, blev kaldt for Slaget om England.
Trods Görings Luftwaffe havde 2500 kampfly og bombefly, kunne de ikke knuse RAF, så slaget om England var Görings første nederlag. Men Göring fortsatte med at bombe London om natten fra 1940 til 1943.
Under slaget om England, mistede Luftwaffe 1700 kampfly og bombefly, et stort tab for både Luftwaffe og Göring.
Den 29. juni 1941, en uge efter Tysklands angreb på Rusland, blev Göring udnævnt til Hitlers første efterfølger, så nu var Göring Tysklands næstmægtigste mand.
Efter nazi-lederne havde holdt et hemmeligt møde i Wannnsee nær Berlin om hvad der skulle ske Europas jøder, meddelte Göring, at man burde sende dem i de tyske KZ-lejre, især til de 6 nye udryddelseslejre, hvor de skulle gases til døde og brændes, så Göring vidste fuldstændig hvad der skete med de 6 millioner jøder der blev myrdet under krigen, fordi Göring også var finansminister. Her fik han også kendskab til alle ofrenes værdier som blev
taget fra jøderne især guldure, guldtænder og guldringe.
Man kaldte det for Den Endelige Løsning på jødeproblemet, men det var bedre kendt som Holocaust.
Men da krigen efterhånden var ved at være slut, var Görings Luftwaffe ved at være fuldstændig knust, da USAs og RAFs bombetogter knuste Tysklands mange flyfabrikker, våbenfabrikker og mange store tyske byer.
Selvom Hitler var rasende på Göring, fordi de allierede nu efterhånden havde magten over luftrummet i Tyskland, snakkede Göring om at man ville opfinde bedre og hurtigere kampfly, men det lykkedes ikke for tyskerne.
Så i starten af 1945 kunne Göring se at krigen var tabt på tysk side, så han kunne kun se en mulighed for at slutte krigen, nemlig ved at overtage magten over Tyskland.
Den 23. april 1945 sendte Göring et telegram fra Berchtegaden til Hitler i Berlin, at Hitler skulle overlade magten til Göring, så Tyskland kunne overgive sig uden at landet blev fuldstændig ødelagt.
Men Hitler så telegrammet som et ultimatum og blev så rasende at han fratog Göring alle hans poster og SS-soldater holdt ham i husarrest på et af Görings jagtslotte.
Efter Hitlers død, den 30. april, blev Göring befriet af sine egne Luftwaffe-soldater og flygtede sammen med sin kone og datter til Hitlers ørnerede i Berchtegaden, hvor han overgav sig til amerikanske luftstyrker den 9. maj 1945 sammen med kone og datter.
Ved Nürnberg-processen var Göring den “højeste” nazist der kom for retten.
Göring så sig selv som en uskyldig person i Nürnberg-processen og erklærede sig uskyldig, men det var han selvfølgelig ikke.
Den 1. oktober 1946 blev Gøring fundet skyldig i:
Forbrydelser mod freden, deltagelse i sammensværgelse om at begå forbrydelser mod freden, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, og dømt til døden ved hængning.
Göring sank lidt sammen, da han fik sin dom, men bevarede sin selvtillid og var iskold til det sidste.
Efter dommen skrev han tre breve.
Til sin kone og datter, til fængselspræsten og til de allierede.
I brevet til konen og datteren, skrev han:

“Jeg havde gerne ladet mig skyde. Men det er ikke muligt at hænge den tyske rigsmarskal.
Så jeg vælger derfor i stedet at dø som den store Hannibal.
Alle skal dø, men dør man en martyrdød, bliver man udødelig.
En dag vil Tyskland lægge vore ben i marmorkister.”

Den 16. oktober 1946, dagen hvor han skulle hænges, tog Göring sit eget liv i sin fængselscelle med en cyankaliumkapsel, som en jagtkammerat og en amerikansk officer havde skaffet ham.
Rigsmarskal Hermann Wilhelm Göring havde snydt døden.


HERMANN WILHELM GÖRINGS LIG I 1946.

Efter de andre dødsdømte var blevet hængt, blev deres lig kremeret og strøet ud i Isar-floden nær Dachau, så der blev ikke noget fint gravsted til 53 årige Hermann Wilhelm Göring.