DRABSSAGER - 1/7 - 31/12-2009:

Der blev i 2009 begået 55 drab i Danmark, heraf er 3 drab uopklaret.

         *************************************************************************

Onsdag den 1. juli 2009 kl. 11.35, blev den 26 årige iraner Ahmad Reza Jamali dræbt af skud, mens han sad på førersædet i en grå VW Polo, der holdt parkeret på Refshalevej udfor den Grå Hal ved Cristiania. Han var iført en skudsikker vest. En ukendt gerningsmand havde ventet på Ahmad Reza Jamali, hvorefter han på klods hold skød og dræbte ham med fire skud i hovedet, nakken og ryggen. Efter drabet flygtede gerningsmanden fra stedet på en cykel.
En kvinde fra Christiania fandt kl. 11.39 liget af Ahmad Reza Jamali i bilen, der stadig havde lyset tændt og motoren kørende. De tekniske undersøgelser på stedet viste, at gerningsmanden havde affyret skuddene bagfra igennem sideruden på den grå VW Polo.
Den 26 årige Ahmad Reza Jamali blev muligvis likvideret, fordi han ikke havde den fornødne tilladelse til at sælge hash på Christiania. Det var kriminalpolitiets foreløbige teori.
Tirsdag den 1. september 2009, blev en 28 årig Hells Angels rocker anholdt af politiet, sigtet for mordet på Ahmad Reza Jamali. Onsdag den 2. september 2009, han varetægtsfængslet i 27 dage, heraf 13 dage i isolation.
Torsdag den 27. maj 2010, anholdt politiet en 21 årig mand med tilknytning til Hells Angels, mens han opholdt sig i Fredens Ark på Christiania. Han blev sigtet for medvirken til drabet på Ahmad Reza Jamali den 1. juli 2009.
Tirsdag den 6. juli 2010 ved et nævningting i Københavns Byret, blev den nu 29 årige Lasse Mikkel Thorsen fra rockergruppen Hells Angels, idømt 16 års fængsel for likvideringen af den 26 årige Ahmad Reza Jamali.

          
EKSTRA BLADET - TORSDAG 2. JULI 2009.                VW POLO.

                
AHMAD REZA JAMALI - BLEV ISKOLDT LIKVIDERET ONSDAG DEN 1. JULI 2009.

         ***********************************************************************

Fredag den 3. juli 2009 gik den 72 årige Bent Holm amok, da han tævede sin 62 årige hustru Ruth Holm halvt ihjel i parrets hus i Klovborg. Bagefter tog han kvælertag på hende, hvorefter han placerede sin bevidstløse hustru op ad et læhegn, overhældte hende med benzin og satte ild.
En tilfældig forbipasserende der kl. 21.00 så flammerne ved hegnet, ringede omgående efter politi og brandvæsen. Efter ilden var slukket opdagede man det stærkt forbrændte lig opad læhegnet. Kvindens mand Bent Holm dukkede kort efter op på ejendommen og blev anholdt, sigtet for drab.
Lørdag den 4. juli 2009, blev Bent Holm fremstillet i et grundlovsforhør ved retten i Herning.
Han blev varetægtsfængslet frem til den 30. juli 2009, sigtet for drab. Han forblev varetægts- fængslet indtil den 24. juni 2010, hvor dommen blev afsagt.
Tirsdag den 16. marts 2010, fremsendte Statsadvokaten anklageskriftet til Retten i Herning, hvor et nævningeting skulle afgøre, om manden havde dræbt sin hustru Ruth Holm.
Torsdag den 24. juni 2010 ved et nævningeting i Retten i Herning, blev den nu 73 årige Bent Holm idømt 12 års fængsel for drabet på sin hustru Ruth Holm.

         ***********************************************************************

 
EKSTRA BLADET - SØNDAG 5. JULI 2009.

           FOTO FRA 8. DECEMBER 1996.
OLCAY ÜNAL - BLEV LIKVIDERET AF FLERE SKUD I BAGHOVEDET.

Lørdag den 4. juli 2009 kl. 18.26, blev den 33 årige tyrker Olcay Ünal skudt ned og dræbt
overfor Al Quds-skolen, på Theklavej 37 i Københavns Nordvestkvarter, da han mødte op
og deltog i en mindehøjtidelighed for Ahmad Reza Jamali, som blev likvideret på Christiania onsdag den 1. juli 2009.
Olcay Ünal stod sammen med nogle bekendte på gaden, da der pludselig blev affyret mindst 11 skud imod ham. Ingen andre personer på Theklavej blev ramt af skuddene.
Kriminalpolitiet blev alarmeret kl. 18.28 og ankom hurtigt til gerningsstedet på Theklavej, mellem Frederikssundsvej og Frederiksborgvej.
Olcay Ünal var blevet ramt på klods hold af flere skud i baghovedet. Han blev erklæret død
af sine kvæstelser kl. 18.45. Gerningsmanden havde iskoldt ventet på ham i forsamlingen af mennesker på Theklavej. Olcay Ünal var iført en skudsikker vest, da han frygtede for sit liv.
Kriminalpolitiet oplyste, at Olcay Ünal tidligere havde haft en vis tilknytning til rockergruppen Hells Angels, og han var gode venner med Michael Brokside.
Vidner på stedet så tre biler køre fra gerningsstedet i stor fart efter skuddrabet.
Kriminalpolitiet anholdt kl. 19.30 en mand, som formodentlig var fører af flugtbilen.
To timer efter drabet, anholdt politiet i det indre København yderligere to mænd, som blev
kørt til afhøring på Station Bellahøj. Senere lørdag aften blev endnu to mænd anholdt.
Søndag den 5. juli 2009 om aftenen, blev fire mænd løsladt af politiet efter endt afhøring.
Selvom der var masser af vidner til drabet på Olcay Ünal, ønskede ingen af dem at hjælpe kriminalpolitiet med opklaringen, formentlig af frygt for deres eget liv.
Onsdag den 15. juli 2009, blev Olcay Ünal begravet på Vestre Kirkegård i København.
Drabssagen om mordet på Olcay Ünal er fortsat uopklaret.
Natten til tirsdag den 11. august 2009, blev en 24 årig mand anholdt i Nordsjælland.
Han blev fremstillet i et grundlovsforhør på Frederiksberg, sigtet for drabet på Olcay Ünal.
Manden blev varetægtsfængslet fire uger, heraf to uger i isolation.

              
EKSTRA BLADET - MANDAG 6. JULI 2009.                 OLCAY ÜNAL BLEV 33 ÅR.

         ***********************************************************************

Natten til onsdag den 8. juli 2009 kl. 03.00, opstod der en ildebrand i et hus på Søndermarken
57 i Tølløse. Da branden var slukket, fandt man liget af den 30 årige Dennis Christensen på første sal, i den udbrændte lejlighed.
Kriminalpolitiets brandteknikere formodede kort efter, at branden var påsat.
Derfor blev en 18 årig mand anholdt, sigtet for mordbrand. Han nægtede sig skyldig.
Onsdag den 8. juli 2009 om eftermiddagen, blev den 18 årige mand fremstillet i et grundlovsforhør ved retten i Holbæk. Han blev varetægtsfængslet i 3 x 24 timer.
Fredag den 10. juli 2009 blev den 18 årige mand løsladt, da brandteknikerne ikke umiddelbart kunne bevise om branden var påsat.
En obduktion af Dennis Christensen viste, at han var død af røgforgiftning.

         ***********************************************************************

Lørdag den 11. juli 2009 kl. 20.00, kørte en 23 årig mand med stor hastighed i en grå Seat
Altea ad Roskildevej, hvor han udfor Damhus Torv i Rødovre kørte over for rødt lys.
Den 48 årige Bjarne Christensen kom kørende fra Damhus Boulevard for grønt lys, da hans
blå Fiat blev torpederet i siden af den 23 åriges bil.
Bjarne Christensen blev livsfarligt kvæstet ved den voldsomme påkørsel. En tilkaldt ambulance gav ham hjertemassage på stedet. Kort efter blev Bjarne Christensen kørt på hospitalet, hvor han blev erklæret død af sine voldsomme indre kvæstelser.
Den 23 årige mand havde drukket øl og vodka, samt sniffet kokain, inden han satte sig bag
rattet i sin fars bil.
Søndag den 12. juli 2009 ved retten i Glostrup, blev den 23 årige mand varetægtsfængslet
frem til den 6. august 2009, sigtet for uagtsomt manddrab under skærpende omstændigheder.

                                    
EKSTRA BLADET - 13. JULI 2009.                 ROSKILDEVEJ - DAMHUS BOULEVARD.

         ***********************************************************************

Tirsdag den 14. juli 2009 kort før kl. 04.00, opstod der et voldsomt skænderi imellem en 48 årig mand og en 44 årig polsk kvinde, i parrets lejlighed på Nitivej på Frederiksberg.
Kvinden tog en kniv og stak manden flere gange, heraf mindst et stik direkte i hjertet.
Naboer ringede til politiet, som hurtigt ankom til lejligheden. Her fandt politiet manden dræbt
af adskillige knivstik. Kvinden i lejligheden blev omgående anholdt, sigtet for drab.
Hun blev efterfølgende anbragt på Sankt Hans Hospital, da hun var psykisk syg.

         ***********************************************************************

Onsdag den 22. juli 2009 kl. 24.00, blev den kun 19 årige Pernille Larsen kvalt af sin 22 årige kæreste Lars Hvas. Drabet skete i en hvid Toyota Corolla, som stod parkeret på en
rasteplads ved motorvejen mellem Nyborg og Odense. Pernille Larsen ville forlade sin 22
årige kæreste Lars Hvas. Derfor slog det formentlig klik for Lars Hvas, da han i sygelig
jalousi kvalte sin kæreste Pernille Larsen.
Bagefter ringede Lars Hvas til sine forældre og svigerforældre, der fik beskeden om, at han havde kvalt Pernille Larsen. Desuden fortalte han dem, at han ville skyde sig selv.
Kort efter gjorde Lars Hvas alvor af sin trussel, da han rettede et haglgevær imod sit hoved
og begik selvmord.
Parret blev fundet døde i bilen af en politipatrulje, torsdag morgen den 23. juli 2009.

        
PERNILLE LARSEN - BLEV KVALT AF SIN KÆRESTE LARS HVAS.

         ***********************************************************************

Torsdag den 23. juli 2009 kl. 12.20, blev den 77 årige Ellen Ingwersen fundet myrdet i et aflåst udhus, på hendes ejendom Lodsensvej 2 i Hornbæk. Hun var blevet udsat for et bestialsk rovmord.
En obduktion af Ellen Ingwersen viste, at hun var blevet dræbt af flere voldsomme slag i
hovedet med en økse. Drabet på Ellen Ingwersen skete formentlig mandag den 20. juli 2009, hvor hun sidst blev set i live, i tiden op til kl. 15.00-16.00.
Torsdag den 23. juli 2009 kl. 14.00, blev der hævet 15.000 kr. fra ofrets bankkonto, idet morderen havde stjålet Ellen Ingwersen’s hævekort og pinkode.
Lørdag den 25. juli 2009 kl. 15.15, anholdt kriminalpolitiet en 35 årig mand fra Hornbæk, som blev sigtet for drabet.
Søndag den 26. juli 2009, blev den 35 årige mand fremstillet i et grundlovsforhør, sigtet for
drabet på Ellen Ingwersen. Han nægtede sig skyldig, men blev varetægtsfængslet i 12 dage.
En obduktion af Ellen Ingwersen viste, at hun var blevet slået i højre tinding og issen med en økse.
Der var også skader i nakken, formentlig begået  med bagsiden af øksen. Desuden var der begået stump vold imod øjet, panden og overlæben.
Onsdag den 23. juni 2010, blev den 36 årige CW idømt 13 års fængsel for drabet på Ellen Ingwersen. Han ankede omgående dommen til Landsretten.


EKSTRA BLADET - MANDAG DEN 27. JULI 2009.

         ***********************************************************************

Mandag den 27. juli 2009 om formiddagen, opstod der en brand i en lejlighed på Bentesvej i Gellerupparken i Århus. I lejligheden ovenover branden på 3. sal, forsøgte den 54 årige Rene Allan Bylund at flygte fra flammerne, formentlig ved at kravle over til naboens altan.
Desværre mistede Rene Allan Bylund fodfæstet og styrtede i døden.
Kriminalpolitiets brandteknikere undersøgte lejligheden, hvor branden opstod. Det viste sig efterfølgende, at branden var påsat. Lejligheden beboer, en 39 årig skizofren mand med
somalisk baggrund blev anholdt, sigtet for mordbrand.
Han blev tirsdag den 28. juli 2009 fremstillet i et grundlovsforhør.
Manden blev dog anbragt på en lukket psykiatrisk afdeling, da han var skizofren.

                                          
EKSTRA BLADET - ONSDAG 29. JULI 2009.                  RENE ALLAN BYLUND.

         ***********************************************************************

Tirsdag den 28. juli 2009 kl. 21.16, blev den 48 årige Jens Gregersen fundet dræbt af
adskillige knivstik i sin lejlighed i Korsgade 15 i Grenå.
Kort efter anholdt kriminalpolitiet en 46 årig mand, som blev sigtet for drabet.
Onsdag den 29. juli 2009 kl. 12.00, blev han fremstillet i et grundlovsforhør i Randers.
Den 46 årige mand som var psykisk syg, blev overført til et Psykiatrisk Hospital.

         ***********************************************************************

Søndag den 16. august 2009 kort før kl. 14.00, under et voldsomt skænderi i en lejlighed på Jellingvej 11 i Odense, blev den 13 årige Caroline Mille Rasmussen tævet ihjel af sin 40
årige far Lasse Nielsen. Pigen blev slået i hovedet mindst 20 gange med en svensknøgle, hvorved hun fik kraniebrud.
Caroline Mille Rasmussen blev erklæret død ved ankomsten til skadestuen.
Kriminalpolitiet anholdt kort efter pigens far Lasse Nielsen, som blev sigtet for drab.
Mandag den 18. august 2009 kl. 13.00, blev den 40 årige far fremstillet i et grundlovsforhør
i Odense, sigtet for drabet på sin datter Caroline Mille Rasmussen. Han nægtede sig skyldig
og forklarede i retten, at det var sket i selvforsvar, idet datteren var psykisk syg og havde
truet familien. Dommeren varetægtsfænglede Lasse Nielsen i fire uger.
Tirsdag den 25. august 2009, blev den 13 årige Caroline Mille Rasmussen bisat fra Paarup
Kirke i Odense. Hun blev stedt til hvile ved siden af sin mor Tina Rasmussen, som døde for næsten 6 år siden.

                              
EKSTRA BLADET - 17. AUGUST 2009.                       CAROLINE MILLE RASMUSSEN.

                                        
EKSTRA BLADET - 18. AUGUST 2009.           LASSE NIELSEN DRÆBTE SIN DATTER.

         ***********************************************************************

Søndag den 16. august 2009 kl. 20.58, blev den 33 årige Kenneth Helbæk Kristensen skudt
ned og dræbt på gaden, udfor Engtoftevej 28 i Dialalund nordøst for Slagelse. Ifølge vidner
blev han på klods hold ramt af to skud i hovedet og brystet fra et oversavet jagtgevær, da
han gik hen til en hvid Toyota Corolla, som var standset på gaden. Drabsmanden sad på det forreste passagersæde, da han på klods hold affyrede de to dræbende skud. Efter drabet på Kenneth Helbæk Kristensen, kørte chaufføren hurtigt fra stedet i den hvide Toyota Corolla.
Kriminalpolitiet betegnede drabet som en reel likvidering, og efterlyste mandag den 23 årige Janus Elleriis Malthe, som den formodede gerningsmand. Han var på flugt med ofrets eks-kæreste, den 20 årige Louisa Conde Bech.
Parret blev anholdt tirsdag den 18. august 2009 kl. 16.00, på en landevej nær Rørvig, ikke langt fra Nykøbing Sjælland i Nordvestsjælland, da tre politibiler standsede den hvide Toyota Corolla
som de kørte i.
Onsdag den 19. august 2009, blev Janus Elleriis Malthe og Louisa Conde Bech fremstillet i et grundlovsforhør, sigtet for drabet på Kenneth Helbæk Kristensen. Dommeren varetægtsfængslede dem i 4 uger, heraf 2 uger i isolation.
Fredag den 28. august 2009, blev Kenneth Helbæk Kristensen begravet fra Ruds Vedby Kirke.

                                                                                                                   KENNETH KRISTENSEN.
         
JANUS ELLERIIS MALTHE OG LOUISA CONDE BECH - VAR EFTERLYST FOR
DRAB OG MEDVIRKEN TIL DRAB PÅ KENNETH HELBÆK KRISTENSEN.
DE BLEV ANHOLDT NÆR RØRVIG I NORDVESTSJÆLLAND - DEN 18. AUGUST 2009.

         ***********************************************************************

Mandag den 17. august 2009 kl. 22.48 ringede et vidne til alarmcentralen, da han havde fundet en livløs mand liggende ved siden af en knalllert i Limfjordsgade i Nørresundby ved Ålborg. Ofrets styrthjelm lå ved siden af ham på gaden. Vidnet mente, at manden var blevet offer for
en trafikulykke. Men da falckfolkene nåede frem viste det sig, at manden var blevet ramt af flere knivstik i brystet og ryggen. Den 27 årige mand blev i hast kørt til Sygehus Syd i Aalborg, hvor lægerne erklærede ham død ved ankomsten.
Kriminalpolitiet anholdt natten til tirsdag den 18. august 2009 en 29 årig mand og en 28 årig kvinde, som opholdt sig i en lejlighed i Digmannsvej, tæt på Limfjordsgade i Nørresundby.
Manden blev sigtet for drabet på den 27 årige mand, mens kvinden blev løsladt tirsdag den
18. august 2009.

         ***********************************************************************

Natten til fredag den 28. august 2009 kort før kl. 04.00, udviklede et skænderi om en cigaret som voldsomt, da blev en 28 årig somalisk mand under et drikkelag, blev stukket med en kniv i halsen, maven og brystet, i en lejlighed på Helleborg 13, st. tv. ved Tingbjergkollegiet i Brønshøj. Politiet blev alarmeret kl. 04.11. ofret blev kørt til Rigshospitalets Traumecenter, hvor han kort efter døde af sine kvæstelser.
Kriminalpolitiet anholdt efterfølgende to somaliske mænd på 34 og 37 år i lejligheden , som blev sigtet for drabet. Det formodede gerningsvåben blev ligeledes fundet i lejligheden.
Efter en afhøring viste det sig, at de to mænd blot var vidner til drabet på den 28 årige mand.
Kriminalpolitiet eftersøgte nu den 26 årige Mohamed Ahmed Hassan fra Somalia, som var flygtet fra lejligheden efter knivdrabet i Tingbjerg.


MOHAMMED AHMED HASSAN - EFTERLYST FOR KNIVDRABET I TINGBJERG.

         ***********************************************************************

Søndag den 30. august 2009 kort før kl. 05.00, blev den 46 årige iraker Fawaz Abdelmalek
Zber ramt af fire skud, heraf to skud i hovedet. Politiet ankom til Hyltebjerg Alle 31 i Vanløse
kl. 05.20, hvor de fandt manden liggende hårdt såret i opgangen.
Fawaz Abdelmalek Zber blev kørt til Rigshospitalets Traumecenter, hvor han døde af sine kvæstelser kort efter kl. 16.00.
Kriminalpolitiet anholdt kl. 11.30 en 48 årig jordansk mand, som blev sigtet for drabsforsøg.
Da Fawaz Abdelmalek Zbert afgik ved døden på Rigshospitalet kort efter kl. 16.00, ændrede kriminalpolitiet sigtelsen til overlagt drab.
Mandag den 31. august 2009, blev den 48 årige jordaner fremstillet i et grundlovsforhør ved dommervagten i København. Han blev varetægtsfængslet i 14 dage.


FAWAZ ABDELMALEK ZBER - BLEV SKUDT OG DRÆBT - DEN 30. AUGUST 2009.

         ***********************************************************************

Mandag den 14. september 2009 kl. 10.05, ankom politiet til en lejlighed i Annebergparken i Nykøbing Sjælland. Med hjælp fra en låsesmed kom politiet ind i lejligheden, hvor de fandt
to lig af en 67 årig kvinde og hendes 55 årige mand. Det var sønnen der havde ringet til politiet, da han igennem et stykke tid forgæves havde forsøgt, at kontakte sine forældre.
Ved en obduktion på retsmedicinsk Institut blev det fastslået, at manden først havde skudt
sin 67 årige hustru, inden han bagefter skød sig selv i lejligheden.

         ***********************************************************************

Lørdag den 19. september 2009 kl. 00.23, blev den 33 årige Rasmus Bilenberg påkørt og dræbt på stedet, sekunder efter han gik over gaden for grønt lys, i krydset Hasle Ringvej og Paludan
Müllersvej i Århus.
En 41 årig mand kørte ad Halse Ringvej mod nordvest med 120-140 kilometer i timen, da han fortsatte ind i krydset for rødt lys i sin røde VW Golf 2. Her torpederede bilisten den 33 årige fodgænger Rasmus Bilenberg. Bagefter fortsatte den 41 årige bilist sin vanvittige kørsel og flygtede væk fra ulykken. Kriminalpolitiet eftersøgte kort efter flugtbilisten, og en falckmand fik senere øje på flugtbilen i Århus. Den 41 årige flugtbilist blev tidlig lørdag morgen anholdt af politiet, sigtet for uagtsomt manddrab under skærpende omstændigheder, undlade at hjælpe en nødlidende person, samt utallige overtrædelser af færdselsloven.
Lørdag eftermiddag den 19. september 2009 i et grundlovsforhør ved retten i Århus, blev gerningsmanden varetægtsfængslet i foreløbig 14 dage.
Lørdag den 26. september 2009, blev Rasmus Bilenberg begravet fra Nordre Kirkegårds Kapel i Århus.

         ***********************************************************************

Søndag den 20. september 2009 kort før kl. 04.00, kom en 23 årig mand op at skændes med en
31 årig mand mand på værtshuset James Dean. Herefter blev de to mænd smidt udenfor på gaden af dørmændene, og skænderiet fortsatte på Skt. Anne Plads i Odense.
Her blev den 23 årige mand tildelt et meget voldsomt slag i ansigtet, hvorefter han faldt bagover
og slog baghovedet ned i asfalten. den 31 årige mand fortsatte sin voldelige fremfærd, da han sparkede den 23 årige mand i hovedet flere gange.
Den 23 årige mand blev i en ambulance bragt til Odense Universitetshospital, hvor lægerne konstaterede flere blødninger i hjernen. Han blev omgående opereret og bragt i kunstigt koma
af lægerne. Den 31 årige voldsmand blev kort efter anholdt af politiet og fremstillet i et grundlovsforhør, sigtet for grov vold imod den 23 årige mand.
Fredag den 25. september 2009, døde den 23 årige mand af sine kvæstelser på Odense Universitetshospital, uden at være kommet til bevidsthed.

         ***********************************************************************

Søndag den 20. september 2009 kl. 12.15, blev den 29 årige Bettina Mikkelsen stukket
ufatteligt mange gange med en kniv, udenfor sin lejlighed i Fyensgade 14, 4. sal i Randers,
da hun flygtede fra sin eks-mand ned ad køkkentrappen til gården. Politiet blev kl. 12.12
tilkaldt af naboerne til husspetakler i lejligheden. Da politiet ankom til adressen, fandt de
den 29 årige Bettina Mikkelsen liggende død i en stor blodpøl i gården, tæt på døren til køkkentrappen. Hun var blevet dræbt i et ufatteligt blodbad af ikke mindre end 45 knivstik.
Kriminalpolitiet anholdt samtidig kvindens 35 årige eks-mand Ken-Jan Mikkelsen, som sad
stille i gården med blod på hænderne. Han blev sigtet for drabet på sin eks-hustru Bettina Mikkelsen, der var mor til tre børn. Politiet fandt flere knive på stedet.
Eks-manden Ken-Jan Mikkelsen havde kort forinden opsøgt sin tidligere hustru i lejligheden, hvorefter et voldsomt skænderi startede og førte til det blodige knivdrab på den 29 årige
Bettina Mikkelsen.
Mandag den 21. september 2009 i et grundlovsforhør ved retten i Randers, blev Ken-Jan Mikkelsen varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for drabet på Bettina Mikkelsen.

                                                                  
BETTINA MIKKELSEN - BLEV BRUTALT MYRDET AF SIN EKS-MAND.

         ***********************************************************************

                
EKSTRA BLADET - LØRDAG 3/10 2009.        EKSTRA BLADET - SØNDAG 4/10 2009.

 
EKSTRA BLADET 6/10 2009.       E. B. 7/10 2009.                        EKSTRA BLADET 8/10 2009.

Lørdag den 26. september kl 02.00, ringede den 52 årige Kirsten Bay Andersen til sin mand og bad ham om at hente hende ved politistationen på Gammelting i Haderslev. Hun havde været til en firmafest på sit arbejdeplads på Jobcenteret, Østergade 48 i Haderslev.
Da manden ankom til politistationen for at hente Kirsten Bay Andersen, var hun ikke til at se nogen steder. Ægtemanden formodede derfor, at hun var taget videre i byen med sine kollegaer.
Da hun ikke kom hjem i løbet af lørdagen gik han til politiet i Haderslev, som iværksatte en storstilet eftersøgning af Kirsten Bay Andersen.
Mandag den 28. september 2009, i en container på hjørnet af Hertug Hans Gade og Pakhuskaj i Haderslev havn, fandt politiet Kirsten Bay Andersen’s røde jakke og røde støvler. Desuden fandt politiet andre dele af hendes tøj og personlige papirer i containeren.
Kriminalpolitiet frygtede derfor, at Kirsten Bay Andersen var blevet udsat for en forbrydelse.
Der blev søgt efter hende med dykkere overalt i havnen, i vådområder og med helikopter, men alt var forgæves. Kirsten Bay Andersen var sporløst forsvundet.
Kriminalpolitiet eftersøgte den 44 årige John Knudsen, idet en politihund der forinden havde snuset til Kirsten Bay Andersen’s tøj fra affaldscontaineren, snusede sig frem til hans båd som lå i lystbådehavnen i Haderslev. Den blev omgående konfiskeret af kriminalpolitiet.
Kriminalpolitiet ransagede både John Knudsen’s båd og hans lejlighed i Gravene i Haderslev, men har var gået under jorden allerede mandag.
Han blev efterlyst som den mulige gerningsmand til Kirsten Bay Andersen’s forsvinden.
Kriminalpolitiet frygtede hun var blevet voldtaget og myrdet af den 44 årige John Knudsen.
Søndag den 4. oktober 2009 kom det frem, at den 44 årige John Knudsen var blevet varetægts- fængslet in absentia ved et lukket retsmøde i Sønderborg.
Han jages nu både i Danmark og resten af Europa. John Knudsen er sidst set i Tyskland.
Tirsdag den 6. oktober 2009, blev dykkere sendt ud på Hadelslev Fjord for at lede efter Kirsten Bay Andersen. Klokken 13.30 fandt dykkerne liget af Kirsten Bay Andersen på 7 meters dybt vand midt i Haderslev Fjord, mellem Over Åstrup og Sverdrup.
Liget som stod lodret op i vandet, blev holdt nede af en meget tung blyklods, der var surret fast til maven og lårene.
Onsdag den 7. oktober 2009 kunne retsmedicinerne ved en obduktion konstatere, at Kirsten Bay Andersen var blevet kvalt, inden gerningsmanden dumpede liget midt i Haderslev Fjord.
Fredag den 16. oktober 2009 kl. 14.00, blev Kirsten Bay Andersen begravet fra Vojens Kirke.
Onsdag den 4. november 2009 om aftenen, blev John Knudsen anholdt af Spansk politi i byen Zaragoza i Spanien.
Torsdag den 5. november 2009 om morgenen, blev politiet i Danmark blev underrettet om anholdelsen af John Knudsen. Han forventes udleveret til Danmark i løbet af 1-3 uger, sigtet for drabet på Kirsten Bay Andersen.
Onsdag den 18. november 2009 ankom John Knudsen til Københavns Lufthavn, sammen med to danske kriminalbetjente. Han blev omgående kørt til arresten i Sønderborg.
Torsdag den 19. november 2009 kl. 12.00, blev John Knudsen fremstillet i et grundlovsforhør ved retten i Sønderborg. Efter dørene blev lukket for offentligheden, indrømmede John Knudsen
drabet på Kirsten Bay Andersen. Han blev varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for drab.

  
KIRSTEN BAY ANDERSEN - FORSVANDT SPORLØST 26. SEPTEMBER 2009.
HUN BLEV FUNDET PÅ BUNDEN AF HADERSLEV FJORD - DEN 6. OKTOBER 2009.

                                               EKSTRA BLADET 9/10 2009.    EKSTRA BLADET 15/10 2009.
      
JOHN KNUDSEN - EFTERLYST FOR DRAB OG JAGES NU I HELE EUROPA.

                      
EKSTRA BLADET - 16. OKTOBER 2009.              EKSTRA BLADET - 17. OKTOBER 2009.

        
EKSTRA BLADET - 25/10-2009.          E.B. - 28/10-2009.         EKSTRA BLADET - 6/11-2009.

                  
EKSTRA BLADET - LØRDAG 7/11-2009.            EKSTRA BLADET - SØNDAG 8/11-2009.

          
EKSTRA BLADET - 14/11- 2009.                       EKSTRA BLADET - SØNDAG 15/11-2009.

 
EKSTRA BLADET - FREDAG DEN 20. NOVEMBER 2009.    EKSTRA BLADET - 22/11-2009.

          
B. T. - MANDAG 23. NOVEMBER 2009.              EKSTRA BLADET - 23. NOVEMBER 2009.

            
EKSTRA BLADET - FREDAG 30. APRIL 2010.       KIRSTEN BAY ANDERSEN.


B. T. - FORSIDEN - ONSDAG DEN 14. JULI 2010.

         ***********************************************************************

Mandag den 5. oktober 2009, blev en 61 årig mandlig invalidepensionist fundet død på sin bopæl
i landsbyen Bælum i Nordjylland. Kriminalpolitiet fandt dødsfaldet særdeles mistænkeligt, og fik manden obduceret på retsmedicinsk Institut. Selvom dødsårsagen endnu ikke var fastslået med sikkerhed, anholdt kriminalpolitiet en 38 årig mand, som blev sigtet for vold med døden til følge.
Han blev fremstillet i et grundlovsforhør og varetægtsfængslet.

         ***********************************************************************

Torsdag den 15. oktober 2009 kl. 01.00, blev en 25 årig mand stukket ihjel i sin lejlighed i Glyngøre. En kvinde ringede kl. 01.05 til alarmcentralen og fortalte, at en mand lå stærkt blødende i sin lejlighed. Der blev sendt en lægeambulance til stedet, men ofret var død af sine kvæstelser inden ambulancen nåede frem til gerningsstedet.
De to gerningsmænd på 19 år og 26 år fra Skive, flygtede efter drabet i ofrets bil. Vidnet gav politiet en beskrivelse af bilen, og de blev kort efter anholdt af politiet, sigtet for drab.
Ofret havde brændt et par shorts af til 300 kr, som tilhørte den 26 årige gerningsmand. Han ville straffe den 25 årige mand, men det udviklede sig til drab i stedet for.
Torsdag den 15. oktober 2009 om formiddagen, blev de to mænd fremstillet i et grundlovsforhør, sigtet for drabet på den 25 årige mand. De blev begge to varetægtsfængslet i fire uger.

         ***********************************************************************

Lørdag den 17. oktober 2009 kl. 19.40  i Lindevangsparken på Frederiksberg, blev den 18 årige hashhandler Samir Karsten Grothe Miary ramt af et skud i ansigtet, da en ukendt gerningsmand affyrede et haglgevær på klods hold. Han blev kort efter fundet livløs på jorden af sin kammerat, som omgående ringede efter en ambulance. Samir Karsten Grothe Miary blev i hast overført til Rigshospitalets Traumecenter i København, hvor lægerne kæmpede for at redde hans liv.
Lægerne konstaterede efterfølgende, at han var blevet ramt af 25-30 hagl i ansigtet
Heraf var 6 hagl fortsat igennem øjet og videre ind i hjernen.
Søndag den 18. oktober 2009, lå Samir Karsten Grothe Miary fortsat i koma på Rigshospitalet. Gerningsmanden blev eftersøgt af kriminalpolitiet, men der manglede vidner til skudepisoden.
Kriminalpolitiet var ikke i tvivl om, at drabet var sket forbindelse hash-handelen i området og den verserende bandekrig i København.
Onsdag den 21. oktober 2009 kl. 23.50, blev Samir Karsten Grothe Miary erklæret for død på Rigshospitalet.
Onsdag den 4. november 2009, blev Samir Karsten Grothe Miary bisat fra Frederiksberg Slotskirke på Frederiksberg. Begravelsen foregik under militær beskyttelse, hvor kun den nærmeste familie fik adgang til kirken.
                                                                                   FREDERIKSBERG SLOTSKIRKE.
                
SAMIR MIARY - BLEV SKUDT I ANSIGTET PÅ KLODS HOLD - 17. OKTOBER 2009.

         ***********************************************************************

Onsdag den 21. oktober 2009 kl. 09.30, blev den 38 årige Miki Sørensen stukket ihjel i et rækkehus på Karetmagertoften 197 i Højbjerg ved Århus. Drabsmanden var den 37 årige libaneser Ahmed Abu-Dabbous, som ankom til rækkehuset bevæbnet med en jagtkniv.
Han gik op på første sal, hvor Miki Sørensen lå og halvsov i sengen i soveværelset sammen med gerningsmandens eks-kæreste. Sygelig af jalousi gik Ahmed Abu-Dabbous direkte hen til Miki Sørensen og satte sig overskrævs på ham. Herefter huggede han jagtkniven ikke mindre end 60 gange i ansigtet, halsen, nakken, brystet og maven på Miki Sørensen, der desperat forsøgte at forsvare sig. En knivstik direkte i hjertet var næsten øjeblikkelig dræbende, idet Miki Sørensen udåndede kort efter det blodige overfald. Efter drabet på Miki Sørensen, sparkede Ahmed Abu-Dabbous til den livløse krop og råbte“Det er hvad der sker, når man stjæler en anden mands kone og barn”. Efter drabet flygtede Ahmed Abu-Dabbous fra stedet, men han blev anholdt kl. 09.51 af politiet nær Slet Møllevej og Bjødstrupvej.
Torsdag den 22. oktober 2009, blev Ahmed Abu-Dabbous fremstillet i et grundlovsforhør, sigtet for drabet på Miki Sørensen. Han blev varetægtsfængslet af dommeren i fire uger.
Desuden blev det besluttet, at han skulle mentalundersøges.


B. T. - FREDAG DEN 27. NOVEMBER 2009.

         ***********************************************************************


LISBET NIELSEN - HER SAMMEN MED - BJARNE ØSTERGAARD MADSEN.

Fredag den 23. oktober 2009 kl. 19.00, blev den 46 årige Lisbet Nielsen sidst set i live ved sin bopæl på Engholms Allé i Risskov ved Århus.
Mandag den 26. oktober 2009 blev hun meldt savnet, da hun ikke dukkede op til et kursus på sit arbejde på Århus Sygehus, hvor hun arbejdede som sygeplejerske.
Politiet satte i løbet af ugen hundepatruljer og en helikopter ind i eftersøgningen af Lisbet Nielsen, da man frygtde hun var blevet udsat for en forbrydelse.
Især ved stiområderne omkring Egå Engsø blev der ledt efter hende.
Fredag den 30. oktober 2009 kl. 16.30, blev hendes 42 årige kæreste Bjarne Østergaard Madsen
( 9. november 1966 - 31. oktober 2009 ) anholdt af politiet, sigtet for drab. Politiet var nu helt overbevist om, at Lisbet Nielsen var blevet myrdet, selvom liget endnu ikke var fundet.
Bjarne Østergaard Madsen var tidligere blevet dømt for drab på to kvinder, han var kærester med. Som kun 16 årig den 2. november 1983, kvalte han sin 15 årige kæreste Birthe Simonsen fra Kibæk ved Herning. Drabet skete på pigens værelse efter hun havde fortalt ham, at hun ville stoppe deres forhold. Efter drabet tog han sin knallert og kørte til Herning, hvor han meldte sig selv til politiet. På grund af sin lave alder, blev han blot idømt 3 års fængsel for vold med døden
til følge. Han blev løsladt i 1985 efter 2 års afsoning.
Som 23 årig, den 30. september 1990, kvalte han sin 21 årige kæreste Vivian Marie Nielsen.
Parret var kommet op og skændes, efter hun havde talt med en anden mand på nat-restauranten La Cabana i Herning. Han kvalte derefter i sygelig jalousi Vivian Marie Nielsen, hvorefter han skjulte liget i en fugtig garage i Sjællandsgade i Herning.
Dagen efter flygtede han imod Tyskland, men han blev afvist ved grænsen i Frøslev og anholdt.
Han blev ved retten i 1991 erklæret uegnet til straf, og idømt en tidsubestemt behandlingsdom på et Psykiatrisk Hospital for sindslidende, da han havde udviklet sygdommen skizofreni.
Bjarne Østergaard Madsen blev i 2005 løsladt fra et Psykiatrisk Hospital og udsluset i samfundet, da lægerne mente han var blevet helt rask.
Lørdag den 31. oktober 2009 kl. 12.30, blot 1 1/2 time før Bjarne Østergaard Madsen skulle fremstilles i et grundlovsforhør, begik han selvmord ved hængning i sin celle i Århus Arrest.
Tirsdag den 10. november 2009, var liget af Lisbet Nielsen fortsat ikke blevet fundet.
Eftersøgningen af Lisbet Nielsen blev nu koncentreret om de mange søer på Djursland, hvor et ekkolod skal hjælpe med at finde liget i det grumsede vand.
Torsdag den 12. november 2009, afsluttede Frømandskorpset 2 dages intens eftersøgning efter hendes lig i Stubbe Sø, Lange Sø og Øje Sø, beliggende på Djursland. Men desværre fandt man ikke Lisbet Nielsen.

                        
LISBET NIELSEN - FRYGTES DRÆBT AF SIN KÆRESTE - DEN 23. OKTOBER 2009.

                
EKSTRA BLADET - 31. OKTOBER 2009.            EKSTRA BLADET - 1. NOVEMBER 2009.

      
B. T. - NOVEMBER 1983.                                                     B. T. - OKTOBER 1990.


B. T. - FORSIDEN - SØNDAG DEN 1. NOVEMBER 2009.


B. T. - SØNDAG DEN 1. NOVEMBER 2009.


EKSTRA BLADET - MANDAG DEN 2. NOVEMBER 2009.

 
EKSTRA BLADET - TIRSDAG 3. NOVEMBER 2009.        LISBET NIELSEN.

                
EKSTRA BLADET - 4/11-2009.                 EKSTRA BLADET - 5. NOVEMBER 2009.


EKSTRA BLADET - SØNDAG DEN 8. NOVEMBER 2009.

    
EKSTRA BLADET - 16/11-2009.          B. T. - MANDAG DEN 16. NOVEMBER 2009.


EKSTRA BLADET - FREDAG DEN 8. JANUAR 2010.


EKSTRA BLADET - SØNDAG 11. JULI 2010.

         ***********************************************************************

Mandag den 26. oktober 2009 kl. 16.31, ankom politiet til den 27 årige Anne Holmstrøm’s  lejlighed, Skovlyporten 3, 1. sal i Holte. 45 minutter tidligere havde en bekendt ringet til politiet og fortalt, at samleveren havde truet med at slå hende ihjel. Da politiet ikke havde fået den helt nøjagtige adresse, gik der 45 minutter før betjentene ankom til gerningsstedet.
En dybt chokeret nabo, havde dog kort forinden fundet Anne Holmstrøm dræbt i lejligheden.
Det var et særdeles blodigt og bestialsk drab, som gerningsmanden havde begået.
Anne Holmstrøm var blevet uhyggeligt maltrakteret med en 40 cencimeter lang machete, som manden havde hugget mindst 10 gange i hendes ansigt og hovedbund, inden hun blev stukket flere gange i halsen med en brødkniv. Desuden havde Mnegela Shabani Milundumo stranguleret hende med en telefonledning,der stadig var snøret stramt om halsen, da liget blev fundet.
Inden drabet, som var sket omkring klokken 15.30, var hun blevet voldtaget af manden.
Anne Holmstrøm ( 16. maj 1982 - 26. oktober 2009 ), lå død i en stor blodpøl i lejligheden.
Der var blod overalt. Både vægge og gulve var smurt ind i blod fra ofret.
Drabsmanden havde efterladt en blodig machete og en savtakket køkkenkniv på køkkenbordet. Kriminalpolitiet eftersøgte omgående samleveren, den 35 årige Mnegela Shabani Milundumo
fra Tanzania. Han blev anholdt af politiet kl. 20.44 på Tagensvej i København, sigtet for drabet på den 27 årige Anne Holmstrøm. Ved anholdelsen var han i besiddelse af en stor slagterkniv.
Tirsdag den 27. oktober 2009, blev Mnegela Shabani Milundumo fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for drab. Han nægtede sig skyldig i drab, men blev varetægtsfængslet i fire uger.
Fredag den 6. november 2009 kl. 14.00, blev Anne Holmstrøm begravet fra Torpen Kapel i Humlebæk.


SKOVLYPARKEN 3 I HOLTE - HVOR ANNE HOLMSTRØM BLEV MYRDET.


EKSTRA BLADET - TIRSDAG DEN 27. OKTOBER 2009.

Tirsdag den 4. maj 2010 ved retten i Lyngby, blev Mnegela Shabani Milundumo idømt 14 års fængsel for det særdeles bestialske drab på  Anne Holmstrøm.
Desuden blev han idømt udvisning af Danmark for bestandig efter endt afsoning.

         ***********************************************************************


BO HOUEN JØRGENSEN - BLEV SKUDT OG DRÆBT AF POLITIET I AALBORG.

Fredag den 13. november 2009 kl. 16.13, ankom to politibetjente til Bynkevej 91 i Aalborg, hvor
de skulle hente den 34 årige psykisk syge Bo Houen Jørgensen, som skulle tvangsindlægges.
Han truede de to betjente med en bue og en pil, hvorefter de to politibetjente trak sig tilbage og tilkaldte forstærkning over radioen.
Dramaet skete på hjørnet af Bynkevej 91 og Blomstermarken i Aalborg.
Da de vendte tilbage med flere kollegaer, var Bo Houen Jørgensen bevæbnet med en stor kniv.
Da politifolkene forsøgte at anholde ham foran hoveddøren til Bynkevej 91, blev den ene betjent tildelt et dybt knivstik i ryggen, som fortsatte igennem kroppen og ud ved brystkassen.
Den anden betjent blev stukket i armen med kniven, hvorved en blodåre blev skåret over.
To betjente trak derefter deres 9 mm Heckler & Koch USP Compact tjenestepistoler, hvorefter de uden varsel affyrede skud imod den 34 årige psykisk syge Bo Houen Jørgensen.
Han blev ramt i hovedet af et dræbende skud, nær tindingen.
Bo Houen Jørgensen blev kørt i en ambulance til Aalborg Sygehus Syd, hvor lægerne forsøgte at redde hans liv. Men kl. 19.40 blev han erklæret for død af sine kvæstelser.
De to betjente blev også kørt til Aalborg Sygehus Syd, hvor de blev behandlet for deres stiksår.
De blev senere på natten opereret og meldt udenfor livsfare.
Et vidne på stedet fortalte, at det lignede et overlagt drab på Bo Houen Jørgensen, idet politiet hverken affyrede et varselsskud eller skød ham i armene eller benene, da han truede dem.
Endnu en skamplet for behandlersystemet af psykisk syge i Danmark, var nu en realitet.
Tirsdag den 27. april 2010, frikendte Statsadvokaten for Nordjylland de to politibetjente for noget ansvar, idet det var lovlig nødværge da de skød og dræbte Bo Houen Jørgensen.

  
BO HOUEN JØRGENSEN, SOM VAR PSYKISK SYG - BLEV SKUDT OG DRÆBT AF POLITIET UDENFOR SIN BOPÆL PÅ BYNKEVEJ 91 - DEN 13. NOVEMBER 2009.


B. T. - MANDAG DEN 16. NOVEMBER 2009.

         ***********************************************************************

Mandag den 30. november 2009 kl. 15.04, faldt den 61 årige Christian Arleth Thomsen om på gaden, udfor Stationsvej 28 i Tommerup Stationsby ved Odense. Først undervejs i ambulancen på vej til hospitalet opdagede redderne, at han var blevet stukket flere gange med en kniv.
Den 61 årige Christian Arleth Thomsen døde senere på eftermiddagen på Odense Universitets- hospital af sine kvæstelser. Kriminalpolitiet anholdt senere mandag eftermiddag den 51 årige formodede gerningsmand, som blev sigtet for drabet på Christian Arleth Thomsen.
Tirsdag den 1. december 2009, blev den 51 årige mand fremstillet i et grundlovsforhør, sigtet for drab. Han blev varetægtsfængslet i fire uger, frem til den 29. december 2009.
Torsdag den 17. december 2009 kl. 14.00, blev Christian Arleth Thomsen bisat fra Broholm Kirke.

                                            
CHRISTIAN ARLETH THOMSEN - HER MED LIZZY KLÜVER (TV) OG LONE SCHULZ.

         ***********************************************************************

Mandag den 30. november 2009 kl. 20.34, var den 48 årige Dorde Meiner ude at lufte familiens hund på Agerøvej i Tilst vest for Århus, da hun blev ramt af en flugtbilist, som kom kørende med stor hastighed. Dorte Meiner blev ved påkørslen slynget op i luften og 50 meter hen ad vejen.
Lægerne kæmpede for at redde hendes liv, men hun blev erklæret for død kort efter ankomsten til hospitalet af sine voldsomme kvæstelser. Føreren af bilen flygtede efter påkørslen fra stedet. Tirsdag den 1. december 2009 om morgenen, blev flugtbilen, en Ford Escort, fundet udbrændt på en rasteplads på Glamshøjvej tæt ved motorvejen, syv kilometer fra gerningsstedet.
Onsdag den 2. december 2009, eftersøgte kriminalpolitiet den formodede fører og ejer af flugtbilen, 36 årige Peter Bendix Petersen, for trafikdrabet på Dorde Meiner.
Lørdag den 5. december 2009 kl. 13.00, blev Dorde Meiner bisat fra Skjoldhøj Kirke i Brabrand.
Mandag den 7. december 2009 kl. 18.35, blev Peter Bendix Petersen anholdt hos sin mor i Virum på Sjælland, hvorefter han blev sigtet for uagtsomt manddrab på Dorde Meiner.
Tirsdag den 8. december 2009, blev Peter Bendix Petersen fremstillet i et grundlovsforhør ved retten i Randers. Han nægtede at være fører af bilen, flygte fra gerningsstedet og efterfølgende brænde bilen af. Dommeren varetægtsfængslede ham i fire uger, frem til den 5. januar 2010.
Onsdag den 23. februar 2010 ved retten i Århus, blev Peter Bendix Petersen blot idømt 15 måneders fængsel for trafikdrabet på Dorde Meiner. Han blev omgående løsladt til senere afsoning af sin dom. Desuden blev han frakendt sit kørekort i 5 år.


B. T. - TIRSDAG DEN 1. DECEMBER 2009.

                          
DORDE MEINER - BLEV 48 ÅR.                       DORDE MEINER.

  
EKSTRA BLADET - ONSDAG DEN 2. DECEMBER 2009.

                                  
B. T. - TORSDAG DEN 3. DECEMBER 2009.                        PETER BENDIX PETERSEN.


B. T. - ONSDAG DEN 24. FEB RUAR 2010.

         ***********************************************************************

Mandag den 30. november 2009 kl. 23.56, ankom en politipatrulje til Frederik Andersensvej i Kalundborg, da de havde modtaget en anmeldelse om en person, som gik og lyste ind i flere parkerede biler på Frederik Andersensvej.
Da de to politibetjente ankom til stedet og stod ud af deres patruljevogn, kom den 36 årige Michael Nielsen kørende i en rød stationcar i retning mod betjentene på gaden.
Herefter affyrede en 44 årig politibetjent 3 skud imod forruden på bilen, der fortsatte væk fra stedet, indtil den med stor hastighed kørte direkte ind i en mur ved en boligblok i Møllestræde udfor nr. 4. Den 36 årige Michael Nielsen sad livløs bag rattet, ramt af flere skud.
Han blev i hast kørt i en ambulance til sygehuset i Holbæk, hvor han tirsdag den 1. december 2009 kl. 00.38 blev erklæret død af sine kvæstelser.
Onsdag den 2. december 2009, kom svaret på obduktionen af Michael Nielsen. Han var blevet dræbt af to pistolskud i brystet.
Det første skud trængte igennem højre side af forruden, og ramte Michael Nielsen i Brystet. Det andet skud trængte igennem højre side af forruden, og fortsatte tværs igennem Michael Nielsens højre arm, inden projektilet ramte i venstre side af underlæben på ofret.
Det tredje skud trængte igennem højre side af forruden, og ramte Michael Nielsen i skulderen, hvorefter projektilet fortsatte igennem venstre siderude på bilen. Det fjerde skud trængte igennem bagerste højre siderude, hvorefter projektilet satte sig fast i venstre fordør.
Den 44 årige politiassistent Jesper Olsen, som affyrede de dræbende skud imod Michael Nielsen, havde tidligere i 2002 skudt den 25 årige biltyv Kim Jeppesen, der dog overlevede sine skudsår.
I 2004 havde politiassistent Jesper Olsen  placeret en fod på halsen af en anholdt, som lå ned på jorden. Anni Nielsen moderen til Michael Nielsen, meldte derfor betjenten til politiet for drabet på sin søn. Politiet oplyste ikke offentligheden om, hvorvidt betjenten blev suspenderet efter skudepisoden.

                                                                   TRE SKUDHULLER I FORRUDEN AF BILEN.
                    
MICHAEL NIELSEN - BLEV SKUDT OG DRÆBT AF EN 42 ÅRIG POLITIBETJENT.

Torsdag den 11. marts 2010, besluttede vicestatsadvokat Mette Vestergaard, at den nu 44 årige politiassistent Jesper Olsen skulle tiltales for vold med døden til følge, da hun mente han havde haft mulighed for at springe til side, i stedet for at skyde og dræbe Michael Nielsen.
De tre skudhuller i forruden på bilen viste med al tydelighed, at Jesper Olsen var en særdeles trænet pistolskytte.
Fredag den 23. april 2010 ved Retten i Holbæk, blev politiassistent Jesper Olsen frikendt for drabet på Michael Nielsen, da han ifølge rettens afgørelse handlede i nødværge.


POLITIASSISTENT JESPER OLSEN - SKØD OG DRÆBTE MICHAEL NIELSEN.

              
B. T. - FREDAG DEN 23. APRIL 2010.                                   ANNI NIELSEN - APRIL 2010.

         ***********************************************************************

Søndag den 6. december 2009, blev den 50 årige Sanne Irene Madsen slået og sparket i ansigtet af sin 46 årige kæreste. Overfaldet skete i Egebæk Havekoloni i Odense.
Manden henvendte sig kl. 19.00 til personalet på Slotskroen i Nørregade i Odense og fortalte, at han formentlig havde slået sin kæreste Sanne Irene Madsen ihjel. Da politiet ankom til havekolonien, blev hun fundet død. Manden blev derefter anholdt, sigtet for drabet på sin kæreste.
Mandag den 7. december 2009, blev manden fremstillet i et grundlovsforhør. Han nægtede sig skyldig i drab, men indrømmede at han havde været voldelig overfor kæresten.
Manden blev varetægtsfængslet i fire uger frem til den 4. januar 2010.
En obduktion af Sanne Irene Madsen viste, at hun var blevet tævet ihjel at sin kæreste og derefter kvalt. Drabet der formentlig skete i sygelig jalousi, var det 9. drab på Fyn i 2009.


B.T. - MANDAG DEN 7. DECEMBER 2009.


EKSTRA BLADET - MANDAG DEN 7. DECEMBER 2009.

         ***********************************************************************

              
NØRREVANG 16 - GRENÅ, HVOR JENS ERIK JENSEN BLEV FUNDET KVALT.

Søndag den 13. december 2009 kl. 09.00, blev den 69 årige Jens Erik Jensen fundet død i sit hjem på Nørrevang 16 i Grenå. Det var en kvindelig hjemmehjælper som fandt ham livløs, kort efter hun ankom til adressen. Jens Erik Jensen blev sidst set i live lørdag den 12. december 2009 kl. 12.00.
Retsmedicinerne foretog en obduktion som afslørede, at Jens Erik Jensen var blevet kvalt.
Kriminalpolitiet efterforskede drabet. Onsdag den 13. januar 2010 kl. 13.20 blev en 41 årig mand fra Glensborg på Djursland anholdt, sigtet for drab.
Torsdag den 14. januar 2010 kl. 09.30, blev den 41 årige mand fremstillet fremstillet i et grundlovs- forhør ved Byretten i Randers. Her forklarede manden, at han var blevet seksuelt misbrugt af Jens Erik Jensen igennem syv, i årene 1975-1982 fra han var 6 år til han blev 13 år. Motivet til drabet var hævn for det årelange sexmisbrug, som Jens Erik Jensen havde udsat ham for.
Lørdag den 12. december 2009 efter en julefrokost, havde han opsøgt sin onkel på Nørrevang 16.
Indenfor i huset tog han kvælergreb med begge hænder om halsen på Jens-Erik Jensen, indtil han var død. Den 41 årige mand blev varetægtsfængslet frem til den 11. februar 2010.
Fredag den 25. juni 2010 ved Retten i Randers, blev den 41 årige mand idømt 10 års fængsel for drabet på Jens-Erik Jensen.


B. T. - TORSDAG DEN 17. DECEMBER 2009.

           ***********************************************************************
 
BETTINA.     CAROLINE.      KIRSTEN.         LISBET.

EKSTRA BLADET - SØNDAG DEN 27. DECEMBER 209.


B. T. - SØNDAG DEN 27. DECEMBER 2009.

              
DRABSCHEF OVE DAHL - SES HER I EFTERÅRET 2008.

       **************************************************************************

Torsdag den 31. december 2009 kort før nytårsaften, gik den 43 årige Erik Bækgaard amok under et skænderi, da han pludselig tog et jagtgevær og skød sin 41 årige hustru Henriette Zimmermann Bækgaard, i parrets hjem på Dybendalsvej 5 i Gundsømagle ved Roskilde.
Efter drabet begik Erik Bækgaard selvmord, da han skød sig selv.
Tirsdag den 5. januar 2010 om formiddagen, fandt en kollega til Henriette Zimmermann Bækgaard, ægteparret dræbt i huset i Gundsømagle.


EKSTRA BLADET - ONSDAG DEN 6. JANUAR 2010.

Oversigten
Tilbage Næste side