DRABSSAGER - 1984:

Der blev i 1984 begået 49 drab i Danmark, heraf er 2 drab uopklaret.

       *********************************************************************

Den 1. januar 1984 skød en 56 årig mand sin hustru i parrets hus i Holbæk. Manden barrikaderede sig efter drabet i huset, og politiet måtte bruge tåregas for at få manden ud af huset. Derefter blev han anholdt og sigtet for drabet på sin hustru.

       *********************************************************************

Torsdag den 8. marts 1984 blev den 55 årige Harald Vorgaard Mikkelsen stukket i låret med en kniv foran et værtshus i Horsens. Han forblødte og døde kort efter. En 23 årig mand blev sigtet for knivstikket, men blev senere frikendt på grund af manglende beviser.
Drabssagen om mordet på Harald Vorgaard Mikkelsen er fortsat uopklaret.

       *********************************************************************

Tirdag den 24. april 1984 blev den 49 årige danske romanbladsforfatter Benny Aaholm fundet myrdet i sin lejlighed i Torremolinos i Spanien. Han var blevet overfaldet af to purtugisiske mænd, der havde kneblet og bagbundet Benny Aaholm. Retsmedicinerne konstaterede, at Benny Aaholm havde været død i 6-7 dage, da liget blev fundet. Benny Aaholm færdedes i de homoseksuelle kredse i feriebyen Torremolinus, og havde mødt de to portugisere på en bar.
Han havde derefter inviteret dem med hjem i sin lejlighed, hvor drabet fandt sted.
De to portugisere havde efter drabet stjålet 10.000 pesetas i lejligheden, inden de stak af og flygtede til Cordoba. Kriminalpolitiet efterforskede det bestialske drab, og anholdt den 13. maj 1984 de to gerningsmænd, der blev sigtet for rovmordet på Benny Aaholm.
De erkendte begge to under en afhøring hos kriminalpolitiet, rovmordet på Benny Aaholm.

       *********************************************************************

                
NAUM CONEVSKI - HENRETTEDE TO DRENGE VED NAKKESKUD 20. MAJ 1984.


EN COLT PISTOL KALIBER 38 - BLEV BRUGT TIL DOBBELTDRABET 20. MAJ 1984.

Søndag den 20. maj 1984 kl. 04.21, myrdede den 34 årige jugoslav Naum Conevski med iskoldt blod to drenge på 16 og 20 år.
Den 16 årige bagerlærling Brian John Petersen, den 20 årige tidligere konstabel Enrico Per Nielsen og den 16 årige skoledreng Dennis Ruben Andersen, havde rejst et telt og tændt et bål. Drengene var ved at lægge sig til at sove i teltet ved Femøren på Amager, da Naum Conevski fløjtende kom forbi og henvendte sig til de tre drenge. Pludselig tog han en Colt pistol kaliber 38 frem, hvorefter han henrettede de to drenge Brian John Petersen og Enrico Per Nielsen ved nakkeskud.
Den tredje kammerat Dennis Ruben Andersen nåede at flygte, selvom Naum Conevski også forsøgte at dræbe ham, idet han skød flere gange efter ham, da han flygtede fra stedet.
Kriminalpolitiet fandt senere i 1984 gerningsvåbnet, en Colt pistol kaliber 38, liggende på en hylde i en garage i Sydhavnen i København, der var lejet af Naum Conevski.
Pistolen havde han tidligere stjålet ved et indbrud hos en tandlæge i Nordsjælland.

                                                        
16 ÅRIGE BRIAN JOHN PETERSEN OG 20 ÅRIGE ENRICO PER NIELSEN - BLEV ISKOLDT HENRETTET VED NAKKESKUD AF NAUM CONEVSKI - 20. MAJ 1984.


NAUM CONEVSKI - I HÅNDJERN IMELLEM TO KRIMINALBETJENTE.

Onsdag den 26. juni 1985 ved et nævningeting i Østre Landsret i København, blev Naum Conevski idømt fængsel på livstid for dobbeltdrabet på Brian John Petersen og Enrico Per Nielsen. Han ankede omgående straffen til Højesteret, der 26. november 1985 stadfæstede dommen, fængsel på livstid.
Naum Conevski blev overført til Anstalten ved Herstedvester, men tre år senere blev han erklæret for sindssyg, og blev overført til Sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland. Her blev Naum Conevski behandlet med medicin. I januar 1998 blev han erklæret som ikke farlig af lægerne. Året efter i 1999, blev han overflyttet til psykiatrisk behandling på Sankt Hans Hospital i Roskilde, hvor han stadig afsoner dommen fængsel på livstid. Her får Naum Conevski stadig medicin som gør ham ufarlig, men hvis han ikke får sin medicin, kan han igen blive en farlig person for samfundet.
I marts 2010 sad Naum Conevski fortsat fængslet under psykiatrisk behandling på Sankt Hans Hospital i Roskilde, næsten 25 år efter det bestialske dobbeltdrab på Amager.

       *********************************************************************

      
HENNING NORBERT KNUDSEN I ET TV-INTERVIEW MED BARBARA GRAM.

        
HENNING NORBERT KNUDSEN MED SIN HUSTRU.

 
AVISOMTALE AF DRABET PÅ HENNING NORBERT KNUDSEN.


MAKRELLEN - HENNING NORBERT KNUDSEN.


TEGNING AF DRABET PÅ HENNING NORBERT KNUDSEN.

                          
MAKRELLENS BIL EFTER ATTENTATET.       SKUDHULLER I FORRUDEN.

Fredag den 25. maj 1984 kl. 10.25, blev den 24 årige præsident for rockergruppen Bullshit, Henning Norbert Knudsen kaldet Makrellen ( 11. januar 1960 - 25. maj 1984 ), likvideret i sin bil, et folkevognsrugbrød, på Agerlandsvej 19 udenfor sit hus på Amager.
Drabsmanden var den 24 årige Jørn “Jønke” Nielsen, fra den rivaliserende rockergruppe Hells Angels, som med en Stengun maskinpistol affyrede utallige skud imod forruden, og Henning Norbert Knudsen blev ramt af flere skud. Hustruen den 22 årige Pia Soldthved Larsen ( født 12. marts 1962 ), nåede at springe ud af bilen og komme i sikkerhed bagved bilen. Derefter gik Jørn “Jønke” Nielsen nogle skridt hen til bildøren og affyrede endnu en skudsalve i ryggen på ham. Henning Norbert Knudsen lå nu dræbt halvt hængende ud af bildøren, ramt af 16 skud i halsen, brystet og ryggen. Jørn “Jønke” Nielsen flygtede efter mordet til udlandet, først til Frankrig og senere til Canada, hvor han blev i 4 år.
Henning Norbert Knudsen blev i juni 1984 begravet på Tårnby Kirkegård.

Den 22. marts 1985 ved et nævningeting i Østre Landsret i København, blev den 26 årige Jens-Peter Kristensen fra rockergruppen Hells Angels, idømt 12 års fængsel for medvirken
til likvideringen af Henning Norbert Knudsen.
Den 28 årige Christian Middelboe fra rockergruppen Hells Angels, blev samtidig idømt 7 års fængsel for medvirken til likvideringen af Henning Norbert Knudsen.
Anker Walther Marcus, der var den nye præsident for rockergruppen Bullshit i perioden fra juni 1984 til den 21. december 1985, blev torsdag den 9. januar 1986 begravet på Tårnby Kirkegård, ved siden af Henning Norbert Knudsen.

I 1986 to år efter drabet på Henning Norbert Knudsen, mødte den nu 24 årige Pia Soldthved Larsen en ny mand, hvorefter hun forlod rockermiljøet. Hun fik senere to børn.
Rockergruppen Bullshit blev opløst i 1988.

Torsdag den 3. marts 1988, vendte Jørn “Jønke” Nielsen tilbage til Danmark, da han ankom med KLM-flyet fra Amsterdam til Københavns Lufthavn. Han blev kl. 09.42 anholdt af kriminalpolitiet, sigtet for mordet på Henning Norbert Knudsen.
Den nu 29 årige Jørn “Jønke” Nielsen, blev senere i 1989 idømt 16 års fængsel for mordet på Henning Norbert Knudsen.
Jørn “Jønke” Nielsen blev i juli 1998 prøveløsladt, med en reststraf på 6 år og 5 års prøvetid.

    
HENNING NORBERT KNUDSEN - BLEV SKUDT I SIN BIL AF JØRN “JØNKE” NIELSEN - FREDAG DEN 25. MAJ 1984.

          
JØRN “JØNKE” NIELSEN - VED ANHOLDELSEN I LUFTHAVNEN - 3. MARTS 1988.

                      
JØRN “JØNKE” NIELSEN - MARTS 1988.               JØRN “JØNKE” NIELSEN I 1984.


HENNING NORBERT KNUDSEN’S BEGRAVELSE.


HENNING NORBERT KNUDSEN’S BEGRAVELSE.


HENNING NORBERT KNUDSEN’S GRAVSTEN.

                          
PIA SOLDTHVED LARSEN - I 2007.                   PIA SOLDTHVED LARSEN - I 2009.

Ved en gennemgang af Tårnby Kirkegård lørdag den 6. marts 2010 kunne man konstatere, at Henning Norbert Knudsen’s gravsted var blevet nedlagt.
Flere år efter fredningstiden af urnen var udløbet, blev hans gravsted sløjfet.
Fællesgravstedet for Bullshit med gravstenene på Anker Walther Marcus, kaldet Høvding, som blev skudt og dræbt den 21. december 1985 på Christiania, samt Jan Sonberg der blev skudt og dræbt den 21. december 1986 foran klubhuset på Amager, fandtes dog stadigvæk.
Se nedenstående fotos.

  Foto: 6. marts 2010.
ROCKERGRUPPEN BULLSHIT’S FÆLLES GRAVSTED - TÅRNBY KIRKEGÅRD.

  Foto: 6. marts 2010.
ROCKERGRUPPEN BULLSHIT’S FÆLLES GRAVSTED - TÅRNBY KIRKEGÅRD.

       *********************************************************************

Tirsdag den 12. juni 1984 mødte en 43 årig mand op i Drabsafdelingen på Politigården i København, hvor han fortalte de forbløffede kriminalbetjente, at han havde myrdet sin kærestes 17 årige søn. Bagefter havde han transporteret liget af den 17 årige Brian Larsen fra Hvidovre til en lille skov tæt på Næstved, hvor han begravede Brian Larsen. En patrulje fra Næsteved politi blev omgående sendt til skoven ved Karrebækstorp, men betjentene kunne ikke finde liget i skoven. Derefter blev manden placeret på bagsædet af en politibil fra Politigården, hvorefter han sammen med to kriminalbetjente kørte afsted mod Næsted.
Da bilen ankom til skoven ved Karresbæktorp, steg de alle tre ud af bilen. Den 43 årige formodede drabsmand gik direkte hen til stedet, hvor liget af den 17 årige Brian Larsen lå
død i skovbunden, skjult under nogle grene og bregner. Liget af drengen var allerede i stærk forrådnelse. Ved obduktionen konstaterede retsmedicinerne, at Brian Larsen var blevet dræbt af adskillige voldsomme slag i hovedet, begået med et stumpt instrument.
Den 43 årige drabsmand fortalte i retten, at drabet på Brian Larsen var nødvendigt. Han kunne dog ikke forklare nærmere om, hvorfor drengen skulle slås ihjel.
Ved en nævningedomstol i Østre Landsret i 1985 blev den nu 44 årige drabsmand idømt en tidsubestemt behandlingsdom på et hospital for sindslidende.
Kriminalpolitiet havde også den 44 årige mand fra Hvidovre mistænkt for det særdeles bestialske drab på den 4 årige Charlotte Arp Hedensted, der forsvandt sporløst fra en legeplads i Avedøre Stationsby i Hvidovre den 11. april 1983. Hendes mishandlede lig blev fundet onsdag den 8. juni 1983 i Nørreskoven vest for Furesøen i Farum af to skovarbejdere.
Drabssagen om mordet på Charlotte Arp Hedensted er fortsat uopklaret.

       *********************************************************************

Fredag den 22. juni 1984, blev den 78 årige Marye Hviid stukket ned og myrdet med 80 knivstik i sit ensomt beliggende hus i landsbyen fra Floes øst for Randers. Mordet havde ifølge politiet et seksuelt motiv. Hendes lig blev fundet mandag den 25. juni 1984.
Drabssagen om mordet på Marye Hviid er fortsat uopklaret.

       *********************************************************************

Onsdag den 8. august 1984 ankom Lilli Andersen til København, da hun ville besøge sin 20 årige søn Morten Andersen ( 1964 - 29. juli 1984 ). Hun tog direkte ud til hans lejlighed i Søborg, men der var ikke nogen hjemme. Hun meldte efter nogle dage sønnens mystiske forsvinden til politiet, men de kunne ikke hjælpe hende. Lilli Andersen måtte derfor vende tilbage til Norge. Den 13. december 1984 blev Morten Andersen efterlyst via Interpol.
I marts 1985 ville Socialforvaltningen i Søborg ikke længere betale for Morten Andersen’s lejlighed. Derefter overgik sagen til kriminalpolitiet i København. Først i 1987 blev to unge mænd anholdt af kriminalpolitiet, sigtet for drabet på Morten Andersen. Den ene af gerningsmændene forklarede under en afhøring til kriminalpolitiet, at de søndag den 29. juli 1984 havde lokket Morten Andersen ned i sit kælderrum. Nede i kælderen var den ene gerningsmand bevæbnet med en 9 mm Browning-pistol. Han affyrede otte skud imod Morten Andersen, der blev ramt i hovedet og maven. Han var dræbt på stedet. Efter drabet placerede de liget af Morten Andersen i plasticsække, som de tapede til. Til sidst kom de et tæppe omkring liget. Derefter placerede de liget ovenpå tagbagagebageren på bilen, og kørte 80 kilometer til et sommerhus, der tilhørte den ene gerningsmands forældre. Her ankom de mandag den 30. juli 1984 kl. 06.30 med liget af Morten Andersen. Natten til tirsdag den 31. juli 1984 begyndte de at grave i haven bagved en stor brændestabel. Derefter tog de tøjet af liget på Morten Andersen, fjernede hans halskæde og ring, hvorefter de med en hammer smadrede flere af tænderne, formentlig for at forhinde en mulig identifikation af liget.
Kriminalpolitiet tog derefter til sommerhuset, hvor det stærkt opløste lig af Morten Andersen blev gravet op. Retsmedicinerne konstaterede ved en obduktion, at dødsårsagen var flere skud igennem hovedet og halsen.
Drabssagen kom for et nævningeting i Østre Landsret i København den 19. juni 1989.
Begge gerningmænd var under 18 år, da de begik drabet på Morten Andersen, og kunne derfor maximalt idømmes 8 års fængsel for deres forbrydelse.
Den 23. juni 1989 blev gerningsmanden idømt 8 års fængsel for det bestialske drab på Morten Andersen, mens medhjælperen fik 8 års fængsel for medvirken til drab.


MORTEN ANDERSEN BLEV BRUTALT MYRDET DEN 29. JULI 1984.

       *********************************************************************

Natten til den 2. oktober 1984 blev en 23 årig højgravid kvinde myrdet ved Brøndby Strand
af en 25 årig rocker. 4 politibiler med 8 bevæbnede betjente var under udrykning på vej til kvindens bopæl, i et forsøg på at redde kvindens liv, men forgæves. Da politiet ankom til stedet, sigtede den 25 årige rocker med sin pistol imod betjentene, som affyrede flere skud og dræbte dem 25 årige mand.

       *********************************************************************

Mandag den 15. oktober 1984 blev Hans Gunnar Mortensen stukket ihjel med utallige knivstik på Nørrebro i København. Kort efter blev gerningsmanden anholdt, sigtet for drab.
Fredag den 24. maj i Østre Landsret i København, blev den 56 årige invalidepensionist Leif Weinholdt Jacobsen idømt 8 års fængsel, for drabet på Hans Gunnar Mortensen.

       *********************************************************************

Fredag den 22. november 1984, blev den 41 årige fysioterapeut og mor til fem, Kirsten Færch Thorup, fundet myrdet med 15 knivstik på Ålborg Stations dametoilet. Der var dog en svag puls da hun blev fundet, men Kirsten Færch Thorup blev erklæret for død ved ankomsten til Ålborg Sygehus. De retsmedicinske undersøgelser viste, at hun var blevet stukket i hånden, ansigtet og  brystet.
Postarbejderen Leif Nick Nielsen tilstod torsdag den 11. december 1997 drabet på Kirsten Færch Thorup, da han gik ind på politigården i Ålborg.
Han blev omgående anholdt og varetægtsfængslet frem til den 9. januar 1998.
Fredag den 25. september 1998 ved et nævningeting i Vestre Landsret, blev den nu 35 årige Leif Nick Nielsen idømt 8 års fængsel for mordet på Kirsten Færch Thorup.
Anklageren krævede ikke højere straf fordi mordet blev begået 14 år tidligere.

       *********************************************************************

Lørdag den 29. december 1984 blev den 56 årige pensionist Holger Julius Jørgensen myrdet i sin lejlighed på Rymarksvej i Hellerup.
Drabsmanden var en 24 årig indisk mand, som var på besøg i lejligheden med sin danske hustru. I februar 1990 fortalte den danske kvinde til politiet, at han var gerningsmanden.
Inderen var få måneder efter drabet flygtet til Canada, hvor han havde giftet sig med en indisk kvinde og fået børn.
Den nu 31 årige indiske mand blev i maj 1992 udleveret fra Canada til Danmark, hvorefter han blev varetægtsfængslet for drabet på Holger Julius Jørgensen.
Mandag den 24. maj 1993 startede retssagen imod den nu 32 årige mand, ved et nævningeting i Østre Landsret i København.

Oversigten
Tilbage Næste side