|
DRABSSAGER - 1979:
Der blev i 1979 begået 54 drab i Danmark, heraf er 2 drab uopklaret.
*********************************************************************
Den 11. februar 1979 blev den 50 årige taxa-chauffør Leo Madsen fra Esbjerg, overfaldet i sin taxa af en 19 årig grønlænder og dennes 17 årige kammerat. Grønlanderen tog pludselig en kniv frem, og skar et dybt snit i halsen på Leo Madsen, hvorefter taxaen fortsatte ind i en mur. De to mænd flygtede fra bilen, og chokerede vidner tilkaldte en ambulance. Leo Madsen blev dødelig såret kørt på hospitalet, hvor han kort efter døde af sine kvæstelser. Politiet anholdt kort efter de to mænd, som blev sigtet for drabet på Leo Madsen.
**********************************************************************
 TØJ SOM HEIDI JEPSEN HAVDE PÅ, DA HUN FORSVANDT SPORLØST.
Søndag den 8. april 1979 forsvandt den 4 årige Heidi Jepsen fra en legeplads, tæt på hendes hjem i Kolding, hvor hun legede i sandkassen sammen med nogle andre børn. Hun var iført briller, en grøn jakke, blå cowboybukser og sorte træsko. Under jakken havde hun en rødstribet bluse og grønt undertøj. Moderen alarmerede politiet kl. 19.55, som ledte efter den lille pige med politihunde i nærheden af hjemmet, mens politihelikoptere undersøgte søer og vandhuller i Kolding og omegn. Tirsdag den 12. juni 1979 blev den 26 årige stedfader anholdt og sigtet for mordet på Heidi Jepsen, selvom politiet ikke havde fundet liget af den lille pige. Kriminalpolitiet formodede, at han havde dræbt den lille pige og skaffet hende af vejen. Afhøringerne viste, at både moderen og stedfaderen havde løjet om deres færden, da Heidi Jepsen forsvandt. Sigtelsen mod stedfaderen og moderen blev senere frafaldet. De næste fire måneder blev søer og vandhuller tømt for vand i håbet om at finde Heidi Jepsen, men det var forgæves. Kriminalpolitiet standsede eftersøgningen af den lille pige den 7. september 1979. Heidi Jepsens lig blev aldrig fundet, men det formodes hun er blevet gravet ned. Drabssagen om mordet på Heidi Jepsen er fortsat uopklaret.
 CIVILFORSVARET GRAVEDE EFTER LIGET AF HEIDI JEPSEN PÅ KOLDING STADION - DEN 30. JUNI 1979.
 HEIDI JEPSEN - FORSVANDT SPORLØST SØNDAG DEN 8. APRIL 1979. HENDES LIG ER ANDRIG BLEVET FUNDET.
*********************************************************************
Torsdag den 16. august 1979 blev den 80 årige Karin Hansen fundet myrdet i sin lejlighed på Martens Alle 4 på Frederiksberg. Et ægtepar som hun kendte, ringede på Karin Hansen’s hoveddør kl. 19.45. De kunne høre, at hunden gøede højt inde i lejligheden, men der blev ikke lukket op. Ægteparret kontaktede viceværten i ejendommen, og han havde en nøgle til hendes hoveddør. Viceværten og manden gik ind i lejligheden, hvor de fandt Karin Hansen myrdet. Hun lå på maven halvvejs opad en lænestol. Gerningsmanden havde stranguleret Karin Hansen med en tøjsnor, som var bundet to gange stramt omkring halsen på hende. Kriminalpolitiet efterforskede drabssagen, men det viste sig snart at politiet stod på bar bund. Først i juni 1980 fik kriminalpolitiet et tip, og kunne mandag den 7. juli 1980 anholde den formodede gerningsmand. Det viste sig at være Karin Hansen’s 20 årige barnebarn, som havde opsøgt hende i lejligheden. Han havde medbragt noget æter, som han ville bedøve hende med. De havde siddet og talt sammen inde i stuen, men på et tidspunkt gik den 20 årige mand på toilettet, hvor han kom noget æter på en tot vat. Bagefter overfaldt han Karin Hansen bagfra med det ætervædede vat. Hun faldt om på gulvet men var stadig ved bevisthed idet hun greb fat i mandens ben. Han sparkede hende i hovedet og fandt noget tøjsnor, som han brugte til at strangulere Karin Hansen. Efter drabet fandt han 900 kr. og noget spiritus i lejligheden. Kort efter forlod han gerningsstedet. Det var et simpelt og bestialsk rovmord han havde begået i lejligheden. Han erkendt grædende drabet på Karin Hansen. Den 20 årige mand blev af retten på Frederiksberg idømt 15 års fængsel for rovmordet på Karin Hansen. Han ankede straffens længde i Østre Landsret, som blot stadfæstede dommen på 15 års fængsel for rovmord.
 KARIN HANSEN - BLEV MYRDET DEN 16. AUGUST 1979.
*********************************************************************
 TEGNING AF RYGMÆRKET FRA ROCKERGRUPPEN GALLOPING GOOSE I 1979.
Søndag den 2. september 1979 tidligt om morgenen, blev liget af en 25 årig mand fra rockergruppen Galloping Goose, fundet myrdet i en baggård på Vesterbro i København. Han var blevet grusomt mishandlet og efterladt døende i hjælpeløs tilstand. Kriminalpolitiet efterforskede drabet og anholdt senere i september 1979 femten medlemmer af rockergruppen Galloping Goose, som blev sigtet for vold med døden til følge, samt at efterlade en person i hjælpeløs tilstand. De blev alle varetægtsfængslet. I 1980 ved et nævningeting i Østre Landstret i København, blev 9 medlemmer af rockergruppen Galloping Goose idømt ialt 27 år og 5 måneders fængsel. Heraf blev fire personer fra rockergruppen idømt hver 4 års fængsel, for vold med døden til følge, samt at efterlade en person i hjælpeløs tilstand.
 EJENDOMMEN PÅ VESTERBRO, HVOR LIGET AF DEN 25 ÅRIGE ROCKER BLEV FUNDET - DEN 2. SEPTEMBER 1979.
 BAGGÅRDEN PÅ VESTERBRO, HVOR LIGET AF DEN 25 ÅRIGE ROCKER BLEV FUNDET - DEN 2. SEPTEMBER 1979.
**********************************************************************
Tirsdag den 2. oktober 1979 tog den 27 årige prostituerede Linda Inge Susanne Hansen en mandlig kunde med op i sin lejlighed i Colbjørnsensgade 35 på Vesterbro i København. Det var desværre en 28 årig psykisk syg ( retarderet ) mand hun havde mødt på gaden. Oppe i lejligheden tog manden en franskbrødkniv i køkkenet, hvorefter han stak Linda Inge Susanne Hansen utallige gange med kniven. Efter drabet forlod han lejligheden. Tre timer senere blev hun fundet myrdet i lejligheden af sin samlever. Kriminalpolitiet anholdt kort efter den 28 årige psykisk syge mand, som blev sigtet for det bestialske drab på Linda Inge Susanne Hansen. Manden blev i 1980 ved retten i København, idømt til anbringelse på en lukket sikret institution for åndssvage. I 1986 blev den nu 36 årige mand dog løsladt, hvorefter han blev tilknyttet et af forsorgens værksteder på Solgården i Holbæk. Desuden fik manden sin egen lejlighed i Holbæk. Torsdag den 22. december 1988 begik manden endnu en kvindedrab, da han overfaldt den 32 årige Rita Else Hansen i hendes stuelejlighed i Havevang 12 i Holbæk. Hun var invalide- pensionist og psykisk hancicappet. Den nu 38 årige retarderede mand forsøgte at komme i seng med Rita Else Hansen, men det mislykkedes. Han blev desparat og tog kvælergreb på hende. Derefter tog manden et askebæger, som han slog Rita Else Hansen i hovedet med. Til sidst greb han flere køkkenknive, hvorefter han stak Rita Else Hansen 20 gange på kroppen. Hun kæmpede desperat for sit liv og råbte om hjælp, men ingen i opgangen reagerede på hendes skrig. Den stærkt retarderede mand blev ved retten i 1989, idømt til anbringelse på en lukket og sikret institution for åndssvage på ubestemt tid, for drabet på Rita Else Hansen.
*********************************************************************
 GITTE THOMSEN - BLEV MYRDET MED KLOROFORM DEN 11. OKTOBER 1979.
Torsdag den 11. oktober 1979 kl. 20.00, var den 16 årige Gitte Thomsen fra Kolding på vej hjem fra Tanholt rideskole ad Hylkedalvej. I mørket stod gerningsmanden skjult og sprang frem, mens hun stadig var på cyklen. Han holdt et stykke vat gennemvædet med kloroform foran hendes mund. På mindre end et minuts tid mistede Gitte Thomsen bevistheden, og gerningsmanden slæbte hende forbi en hæk og hen til en grusgrav, hvor en bil holdt parkeret. Her opdagede gerningsmanden at Gitte Thomsen var død, kvalt af kloroformen og ikke blot bedøvet, som det formentlig var meningen. Han tog liget med i bilen og kørte 15 kilometer til Skudstrup Mark mellem Vamdrup og Skodborg. Her smed han Gitte Thomsens lig på en øde markvej. Forældrene blev urolige da datteren ikke var kommet hjem og fandt hendes cykel smidt i en tjørnebusk tæt på den mørke landevej. Derefter kontaktede de kriminalpolitiet. Dagen efter fredag den 12. oktober 1979, blev hendes lig fundet af et landpostbud, som var ude på sin daglige postrute. Drabssagen om mordet på Gitte Thomsen er fortsat uopklaret.
 POLITIET PÅ STEDET HVOR GITTE THOMSEN BLEV FUNDET KVALT.
 KRIMINALPOLITIET PÅ SKUDSTRUP MARK VED VAMDRUP, HVOR LIGET AF GITTE THOMSEN BLEV FUNDET KVALT - DEN 12. OKTOBER 1979.
|