DRABSSAGER - 1958:

Der blev i 1958 begået 26 drab i Danmark.

         ********************************************************************

Torsdag den 9. januar 1958 om formiddagen blev en midaldrende cigarhandler fundet myrdet
i sin lejlighed på Valdemarsgade på Vesterbro i København. En ukendt gerningsmand havde stukket en kniv i halsen på cigarhandleren. Kriminalpolitiet blev omgående tilkaldt til lejligheden, hvor manden lå i en stor blodpøl, stadig med kniven siddende i halsen.

         ********************************************************************

Mandag aften den 3. marts 1958 udviklede et skænderi sig, da et ægtepar fra Horsens ikke kunne blive enige om, hvem der skulle tænde op i kakkelovnen. Den 40 årige prokurist Preben Mørck Petersen, slog med knyttet hånd sin 36 årige hustru Inga Petersen i ansigtet. Natten til tirsdag den 4. marts 1958 vågnede hustruen op, da hun var meget dårlig og havde næseblod. Hun vækkede parrets 13 årige søn, hvorefter Inga Petersen faldt om på gulvet dybt bevidstløs. En tilkaldt læge ringede efter en ambulance, som kørte hustruen på hospitalet, hvor hun blev erklæret for død ved ankomsten.
Kriminalpolitiet anholdt kort efter Preben Mørck Petersen, som i et grundlovsforhør blev sigtet for vold med døden til følge.

         ********************************************************************

Søndag den 23. marts 1958 omkring kl. 12.00, overfaldt ægtemanden Gram Nielsen, som var telegrafist i luftvåbnet, sin unge hustru Inge Nielsen i parrets stuelejlighed på Hagavej 12 i Søborg. Hustruen blev slået i ansigtet med skæftet af en pistol, hvorefter Inge Nielsen flygtede ud over altanen, med ægtemanden lige i hælene. Hun skreg hjerteskærende om hjælp, men inden vidnerne på gaden kunne nå at reagere, blev Inge Nielsen indhentet af sin rasende ægtemand Gram Nielsen, der var bevæbnet med en dolk. Han nåede at stikke hustruen 6-7 gange i ryggen, brystet og maven. Bagefter stak han sig selv med dolken, inden han blev overmandet af ejendommens varmemester og flere andre vidner. Mens vidnerne kæmpede med ægtemanden skreg han: “Hun har været mig utro, derfor måtte hun dø”.
Inge Nielsen der lå på jorden i en stor blodpøl, blev stærkt blødende kørt til Amtssygehuset i Gentofte i en ambulance, hvor hun blev erklæret for død ved ankomsten til hospitalet.
Ægtemanden kom på operationsbordet på Amtssygehuset i Gentofte, men blev kort efter meldt udenfor livsfare.
Drabsmanden Gram Nielsen blev få dage senere varetægtsfængslet, for det særdeles blodige og bestialske drab på sin unge hustru Inge Nielsen.
Parret efterlod sig et lille spædbarn, der stod i en barnevogn ude på gaden, da drabet på Inge Nielsen skete.

EKSTRA BLADET 24. MARTS 1958.
SØNDAG DEN 23. MARTS 1958 - BLEV INGE NIELSEN  MYRDET PÅ ÅBEN GADE AF SIN MAND GRAM NIELSEN, DER I SYGELIG JALOUSI STAK HENDE IHJEL MED 6-7 KNIVSTIK, INDEN TO MÆND FIK HAM OVERMANDET.

         ********************************************************************

Klokken 01.30 natten til fredag den 28. marts 1958, begik den 46 årige bryggeriarbejder Holger Thorvald Olsen en bestialsk handling, da han bevæbnet med en kødhammer, dræbte sin hustru med adskillige slag i hovedet. Hustruen havde igennem længere tid været alvorlig syg med dårligt hjerte. Drabet skete i en villa på Kirkebroen 34 i Hvidovre.
Fredag formiddag omkring kl. 10.00 satte Holger Thorvald Olsen ild til villaen. En nabo opdagede branden kl. 10.30, og tilkaldte brandvæsenet. Da røgdykkerne trængte ind i villaen, fandt de manden i live i huset. Ham blev bragt udenfor i fri luft, hvor han kort efter under afhøring i en politibil, erkendte drabet på sin hustru. Brandfolkene fandt efter mandens nye oplysninger, det forkullede lig af hustruen oppe på loftet under taget.
Holger Thorvald Olsen blev derefter anholdt af politiet, sigtet for drabet på sin hustru.

         ********************************************************************

I april 1958 besluttede den 21 årige Else Marie Nimann-Nielsen sig for, at kvæle sin 1 1/2 år gamle datter Hanne Nimann-Nielsen, som havde dårligt hjerte. Lægerne havde kun givet moderen forhåbninger om, at datteren højst ville blive 5-6 år gammel på grund af en medført hjertefejl. Hun sad med datteren Hanne, hvis krop rystede af daglige kramper, da Else Marie Nimann-Nielsen besluttede sig for et medlidenhedsdrab. Hun placerede sine hænder med et fast greb om halsen på Hanne, hvorefter hun kvalte hende.
Efter drabet meldte hun sig selv til politiet. Hun blev anholdt af kriminalpolitiet, sigtet for drabet på sin datter Hanne Nimann-Nielsen.
Ved et nævningeting den 2. december 1958 i Østre Landsret i København, skulle Else Marie Nimann-Nielsen have sin dom.

         ********************************************************************

Lørdag den 5. april 1958 blev den 22 årige landbrugsmedhjælper Jacob Alfred Lunddorff anholdt af kriminalpolitiet, sigtet for drabet på sin far den 50 årige Alfred Lunddorff, der skete i familiens kostald i landsbyen Terp ved Ulstrup nær Randers.
Jacob Alfred Lunddorff et år tidligere i 1957 blevet udskrevet fra Viborg Sindsygehospital, hvor han var blevet behandlet for ungdomssløvsind.
Under en afhøring hos kriminalpolitiet i Randers forklarede Jacob Alfred Lunddorff, at han kl. 17.30 havde været ude i kostalden sammen med sin far, hvor de skulle fodrene køerne. Pludselig var en handelsmand dukket op, men faderen afslog at handle med manden. Derefter løb handelsmanden over i laden, hvor han tog en pindeøkse og løb tilbage til kostalden, hvor han slog Alfred Lunddorff i baghovedet med øksen. Faderen faldt om på gulvet i laden, men handelsmanden fortsatte med at slå øksen i baghovet på faderen, hvorefter han flygtede fra stedet. Jacob Alfred Lunddorff sagde, at han var lamslået og derfor ikke greb ind, da faderen blev myrdet. Efter drabet gik han ind i husets stue. Da resten af familien kom hjem fra kirkegården kl. 18.45 løb han dem i møde og fortalte, at faderen lå myrdet ude i kostalden.
Kriminaldommer Gudmond Evensen sagde ved retsmødet: “Deres benklæder og jakke var gennemvædet med blod”. Jacob Alfred Lunddorff sagde: “Jeg stod lige ved siden af da drabet skete”. Kriminaldommer Gudmond Evensen spurgte derefter sigtede: “Alligevel nægter De dem skyldig i drab”. Jacob Alfred Lunddorff svarede hurtigt: “Ja absolut”.
Men de tekniske beviser viste et noget andet billede af hændelsesforløbet, idet skaftet på pindeøksen var fyldt med Jacob Alfred Lunddorff’s blodige fingeraftryk.
Han blev derefter varetægtsfængslet frem til den 3. maj 1958, sigtet for drabet på sin far Alfred Lunddorff.
Den 8. april 1958 blev faderen Alfred Lunddorff obduceret på Randers Centralsygehus. Retsmedicinerne konstaterede, at har var blevet ramt mindst 10 gange i baghovedet, og de fleste øksehug havde været øjeblikkelig dræbende.

         ********************************************************************

Mandag den 28. april 1958 ved et retsmøde, tilstod den 29 årige Grethe Dhiin fra Horsens, at hun havde dræbt to af sine børn med store doser hovedpinepiller.
Det tredje barn kvalte hun med en pude.
Desuden forsøgte hun at forgifte sine to yngste børn, et par tvillinger født den 29. april 1957.
Grethe Dhiin fødte sit første barn i oktober 1947, men barnet var dødfødt.
Hun fødte den 9. november 1949 sit andet barn en pige, på Horsens Kommunehospital.
Barnet døde blot 14 dage gammel, kort efter hun var blevet hasteindlagt på hospitalet.
Grethe Dhiin fødte den 10. august 1951 sit tredje barn, ligeledes en pige.
Barnet blev hasteindlagt på hospitalet blot 12 dage gammel. Her døde babyen af forgiftning, blot 3 dage senere.
I 1952 fødte Grethe Dhiin sit fjerde barn, som døde ved fødslen.
Grethe Dhiin fødte den 18. februar 1956 ved kejsersnit sit femte barn, en velskabt pige.
I midten af april 1956 kvalte hun pigen, da hun lagde en pude over den lille piges ansigt.
Den 7. februar 1959 ved et nævningeting i Århus, blev Grethe Dhiin idømt 12 års fængsel for tre-dobbelt drab på sine små børn.

         ********************************************************************

Onsdag den 14. maj 1958 overfaldt den 29 årige vognmand Vagner Antonsen helt umotiveret sin medhjælper Max Andersen på Halmtorvet i København. Han tildelte Max Andersen et voldsomt knytnæveslag, hvorved han faldt bagover, og slog baghovedet imod kantstenen.
Ved faldet fik Max Andersen så alvorlige kvæstelser i hovedet, at han dagen efter afgik ved døden. Vagner Andersen blev i september 1958 ved Byretten i København idømt 1 år og 3 måneders fængsel, for vold med døden til. Anklagemyndigheden var ikke tilfreds med dommen og ankede til Landsretten, med henblik på en skærpelse af dommen.

         ********************************************************************

Søndag den 18. maj 1958 blev den 33 gårdejer Christian S. Jensen-Holst fundet myrdet i stuehuset på sin landejendom, der lå på Romdrup mark syd for Ålborg. Kriminalpolitiet konstaterede, at drabet var sket kl. 22.30, da hans ur var blevet ramt af et hagl og var gået i stå. Gerningsmanden var bevæbnet med et jagtgevær, da han skød og dræbte Christian S. Jensen-Holst med to skud fra geværet. Bagefter slog gerningsmanden Christian S. Jensen-  Holst i hovedet med skæftet fra jagtgeværet. Efter drabet stjal gerningsmanden tegnebogen, som indeholdt 755 kr. Det stod derfor helt klart, at Christian S. Jensen-Holst var blevet udsat for et bestialsk rovmord. Kriminalpolitiet fandt på gerningsstedet to kaffekopper og et askebæger med cigaretstumper. Christian S. Jensen-Holst røg ikke, og derfor måtte cigaretstumperne stamme fra drabsmanden.
Kriminalpolitiet anholdt den 21. maj 1958 den 19 årige landbrugsmedhjælper Arne Preben Jensen. Han tilstod under en afhøring drabet på Christian S. Jensen-Holst. Han forklarede, at ideen til mordet havde han fået under en rådyrsjagt, da han skulle bruge penge til en ny knallert. Arne Preben Jensen blev den 22. maj 1958 fremstillet i et grundlovsforhør, sigtet for det bestialske rovmord på Christian S. Jensen-Holst.
I februar 1959 ved kriminalretten i Ålborg, blev Arne Preben Jensen idømt 16 års fængsel for rovmordet på Christian S. Jensen-Holst. Anklagemyndigheden ankede omgående drabssagen, og krævede Arne Preben Jensen idømt fængsel på livstid.

         ********************************************************************

Torsdag den 29. maj 1958 blev den 23 årige kontorassistent Elaine Bang Christensen brutalt skudt ned og dræbt på Ny Østergade ved Strøget i København. Gerningsmanden var hendes eks-kæreste, den 29 årige montor Poul Erik Hansen, som i sygelig jalousi og bevæbnet med en pistol, affyrede to skud imod Elaine Bang Christensen. Hun løb et kort stykke inden hun blev ramt af de to skud, men faldt om på gaden dødelig kvæstet af et skud direkte i hjertet.
Elaine Bang Christensen blev i hast kørt i en ambulance til Kommunehospitalet, hvor hun blev erklæret for død ved ankomsten. To mænd som overværede drabet, overmandede kort efter Poul Erik Hansen på gerningsstedet. Poul Erik Hansen blev derefter anholdt af politiet, og kørt til afhøring på Politigården i København. Her erkendte han drabet på Elaine Bang Christensen. Han påstod, at hun var gravid og ikke ville føde deres fælles barn. Desuden påstod han grådkvalt det ikke var hans mening, at dræbe Elaine Bang Christensen, men blot true hende til at genoptage samlivet.
Kort inden drabet havde Poul Erik Hansen talt kort med Elaine Bang Christensen i sin Folkevogn, hvorefter hun gik ud af bilen. Hun forsøgte at løbe ned af Strøget med Poul Erik Hansen i hælene. Han havde en pistol i hånden, og affyrede to skud imod sin eks-kæreste Elaine Bang Christensen.
Ved et nævningeting i marts 1959 blev Poul Erik Hansen kun idømt 8 års fængsel for drabet på Elaine Bang Christensen, da det var sket i voldsomt affekt.
I 1960 lykkedes der for Poul Erik Hansen at begå selvmord i sin fængselscelle.
Han blev 31 år gammel.
                                                                                           EKSTRA BLADET 30. MAJ 1958.
                                                        
POUL ERIK HANSEN SKØD OG DRÆBTE ELAINE BANG CHRISTENSEN.


EKSTRA BLADET - FREDAG DEN 30. MAJ 1958.

         ********************************************************************

Onsdag den 9. juli 1958 legede den 6 årige Lilian Pedersen ved Køllerød Station, som lå 3 kilometer fra hendes hjem i Nylars på Bornholm. På vej hjem omkring kl. 18.00 gik den 6 årige Lilian Pedersen igennem Nylars Plantage, hvor hun var kravlet op på en skrænt, da hun ville plukke blomster til sin mor. Samtidig kom den 32 årige lagerarbejder Gunnar Ingolf Sørensen kørende forbi på sin knallert. Han fik øje på den lille pige og standsede sin knallert. Derefter listede Gunnar Ingolf Sørensen sig ind på den lille pige, hvorefter han forgreb sig på pigen seksuelt. Men da hun begyndte at græde, gik han i panik og kvalte Lilian Pedersen, idet han viklede pigens trøje om hendes hals og strammede til. Efter drabet satte Gunnar Ingolf Sørensen sig ned på græsset i nærheden, hvor han og spiste et par pølser og drak en øl.
Liget af den lille 6 årige Lilian Pedersen, blev først fundet otte timer efter drabet, natten til torsdag den 10. juli 1958, da faderen fandt sin datters lig i Nylars Plantage, 10 kilometer fra Rønne. Med vidners hjælp blev drabsmanden udpeget, men han havde allerede tre timer tidligere taget natfærgen tilbage København.
Gunnar Ingolf Sørensen blev anholdt torsdag den 10. juli 1958 kl. 07.00 af kriminalpolitiet i København, da Bornholmerfærgen Kongedybet ankom til København. Han blev kørt direkte til Retsmedicinsk Institut, hvor hans tøj blev undersøgt for spor. Bagefter blev han kørt til afhøring hos kriminalkommissær J. Odmar, der var chef for kriminalpolitiets drabsafdeling i København. Gunnar Ingolf Sørensen erkendte under afhøringen det modbydelige seksualdrab på Lilian Pedersen.
Befolkningen på Bornholm og i resten af Danmark var i chok over den bestialske forbrydelse, som mindede om drabet på Anne Simonsen, begået den 27. november 1947.
Nævningedomstolen startede på Bornholm i maj 1959. Under retssagen kunne han ikke forklare, hvorfor han myrdede den 6 årige Lilian Pedersen.
Gunnar Ingolf Sørensen blev den 29. maj 1959 ved et nævningeting på Bornholm, idømt fængsel på livstid for seksualdrabet på den kun 6 årige Lilian Pedersen. Han appelerede straffens længde til højesteret.
I slutningen af januar 1960 stadfæstede Højesteret dommen fængsel på livstid, til Gunnar Ingolf Sørensen
                                                                                             EKSTRA BLADET 10. JULI 1958.
                                                  
LILIAN PEDERSEN - BLEV SEKSUELT MISBRUGT OG MYRDET AF GUNNAR INGOLF SØRENSEN - DEN 9. JULI 1958.

         ********************************************************************

Onsdag den 31. juli 1958, begik en 40 årig gift kvinde en fatal handling, da hun i sin lejlighed på Rosenholms alle 33 i Valby, besluttede sig for selvmord. Hun tændte for gassen i køkkenet, og tog sin kun 6 årige søn med sig i døden. Det formodes, at selvmordet er sket mens sønnen sov i sin seng. Familiefaderen var naturligvis dybt ulykkelig over hustruen handling. Årsagen til selvmordet var formentlig, at hun var dybt deprimeret over en sygdom.

         ********************************************************************

Natten til onsdag den 17. septemer 1958 lidt før kl. 03.00, myrdede den 43 årige kvindelige sygeplejerske Gunvor Petersen sin samleverske, den 43 årige Inger Christoffersen, i parrets fælles rækkehus på Ligustervænget 29 i Virum. I soveværelset forsøgte Gunvor Petersen først, at strangulere Inger Christoffersen med et lommetørklæde, men da hun stadig bevægede sig, tog hun en neglesaks og skar et blodkar over i halsen på Inger Christoffersen. Efter veninden havde mistet bevidstheden, blev hun slæbt ud i badeværelset, hvor Gunvor Petersen med en brødkniv stak Inger Christoffersen utallige gange i halsen med kniven. Efter drabet ringede hun selv til kriminalpolitiet, som kort efter ankom til rækkehuset. Her fandt kriminalpolitiet liget af Inger Christoffersen i en stor blodpøl ude på badeværelset.
Onsdag den 17. september 1958 blev Gunvor Petersen fremstillet i et grundlovsforhør på Blegdamsvej i København. Hun erkendte drabet på Inger Christoffersen, som formentlig skete i et anfald af sindssyge og tvangstanker.
Dommeren bestemte sig for, at Gunvor Petersen skulle mentalundersøges.

                
GUNVOR PETERSEN VED ANHOLDELSEN.     RÆKKEHUSET - LIGUSTERVÆNGET SAMMEN MED EN KRIMINALBETJENT.         29 I VIRUM - HVOR DRABET SKETE.

         ********************************************************************

Søndag den 28. december 1958 blev den 27 årige lillebilchauffør Carl Günther Schültz fundet skudt og dræbt liggende på bagsædet af sin taxa, der var standset op ved Aastrup Søndre Mark syd for Haderslev. Hans pung manglede og kriminalpolitiet var derfor ikke i tvivl om, at Carl Günther Schültz var blevet udsat for et bestialsk rovmord. Kriminalpolitiet forsøgte at rekonstruere drabet og mente, at Carl Günther Schültz var blevet ramt af et skud i halsen, imens han løftede cyklen ned fra taxaen. Skuddet var ikke umiddelbart dræbende, hvorefter det formentlig kom til kamp imellem drabsmanden og Carl Günther Schültz. Drabsmanden affyrede yderligere to skud, hvoraf det ene skud ramte den venstre bildør, og det andet ramte bagsædet inde i bilen. Carl Günther Schültz søgte tilflugt på bagsædet inde i bilen, hvorefter drabsmanden slog ham i hovedet med pistolen, inden han stjal chaufførens pung og flygtede fra stedet, mens Carl Günther Schültz stadig var i live.
Tirsdag den 30. december 1958 var der intet spor af drabsmanden, men kriminalpolitiet havde 30 kriminalfolk på drabssagen. Desuden ledte man efter en landarbejder, som var sporløst forsvundet efter et tyveri fra en gård, to dage før mordet blev begået.
Den 3. januar 1959 anholdt kriminalpolitiet den 20 årige landbrugsmedhjælper Jørgen Juhl, som blev sigtet for det bestialske rovmord på Carl Günther Schültz.
I september 1959 ved et nævningeting i Landsretten i Sønderborg, blev Jørgen Juhl idømt fængsel på livstid for drabet på Carl Günther Schültz. Han ankede dommen til Højesteret.
I januar 1960 stadfæstede Højesteret dommen fængsel på livstid.

Oversigten
Tilbage Næste side