|
DRABSSAGER - 1954:
Der blev i 1954 begået 35 drab i Danmark.
I januar 1954 blev den 58 årige gårdejer Marius Christensen myrdet af sin hustru Karen Christensen, der havde et seksuelt forhold til den yngre karl på gården, som hed Helge Verner Olsen. De havde sammen besluttet sig for at myrde Marius Christensen. Derfor fandt Karen Christensen frem til insektgiften Bladan, som hun blandede i en drink til sin mand. Ægtemanden døde efterfølgende under svære pinsler. Gift-mordet fandt sted i Kravnsø mellem Esbjerg og Varde. Obduktionen viste efterfølgende, at Marius Christensen var blevet forgiftet med Bladan. Kriminalpolitiet anholdt kort efter hustruen Karen Christensen og Helge Verner Olsen, som blev sigtet for gift-drabet på Marius Christensen. Ved retten i 1954 blev Karen Christensen og Helge Verner Olsen idømt hver 14 års fængsel.
 OLE MÜLLER BLEV BEGRAVET PÅ EN SANDBANKE-Ø VED ITENEZ-FLODEN.
 INDIANERE PÅ ITENEZ-FLODEN.
 KORTET VISER OLE MÜLLER’S SIDSTE REJSE I BOLIVIA I 1954.
Søndag den 21. november 1954, sejlede den 26 årige danske opdagelsesrejsende Ole Müller ned ad Itenez-floden, nær byen Guayaramerin i Bolivia, tæt på grænsen til Brasilien, i et område som blev kaldt for “Det grønne helvede”. Han gik i land på flodbredden hvor de vilde itén-indianere levede. Her mødte han kort efter indianerne. Senere på aftenen børstede Ole Müller sine tænder, men tandpastaen skummede i munden, da han smilende vendte sig om. Derfor blev de vilde Indianer bange for ham, idet de troede han var blevet til en ond hvid ånd. En ung indianer tog sin bue og pil, hvorefter han skød imod Ole Müller, der blev ramt imellem skulderbladene af pilen, som trængte dybt ind i ryggen. Derefter løb indianeren hen til Ole Müller og slog ham hårdt i nakken med sin stridskølle. Ole Müller var dræbt på stedet. Til sidst smed indianere han lig ud i Itenez-floden. En flodpram fandt 5-6 dage senere liget af Ole Müller flydende i Itenez-floden, tæt på stedet hvor han blev dræbt. En krokodille havde dog i mellemtiden spist den højre arm og et stykke af venstre ben. Lørdag den 27. november 1954, fik Ole Müller en kristen begravelse, da hans jordiske rester blev begravet på en sandbanke-ø ved Itenez-floden i Bolivia. Et pænt trækors med hans navn blev senere placeret ovenpå graven. Nogle år efter var floden steget så meget på stedet, at gravstedet nu lå under 8 meter dybt vand. I 1958 rejste Arne Falk Rønne til Bolivia og fandt ud af, hvad der var sket i november 1954. Han udgav i 1959 bogen “Skæbnens flod”.
OLE MÜLLER - BLEV MYRDET AF ITÉN-INDIANERNE I BOLIVIA I 1954.
|