DRABSSAGER - 1948:

Der blev i 1948 begået 40 drab i Danmark, heraf er 4 drab uopklaret.

I februar 1948 blev en 54 årig prostitueret kvinde fundet myrdet i sin lejlighed på Vesterbro i København. Hun var blevet stranguleret med en elektrisk ledning, som stadig sad stramt omkring hendes hals. Kvinden lå på en divan med underlivet blottet. Obduktionsrapporten viste, at kvinden var blevet slået flere gange i hovedet, og desuden var der knivstik på halsen og underlivet. Kriminalpolitiet efterforskede det bestialske drab, og kunne få dage senere anholde en yngre mand, der blev sigtet for drabet den den 54 årige kvinde. Han erkendte drabet på kvinden under en afhøring hos politiet. Han forklarede, at kvinden havde forsøgt at stjæle hans pung, hvorefter det slog klik for ham og han myrdede kvinden.
Han blev ved retten i København i 1948 idømt til anbringelse på et sindssygehospital på ubestemt tid.

       **********************************************************************

Mandag den 2. februar 1948, blev en fodermester myrdet på Langensgaard. Drabsmanden var ofrets tidligere ven, en 41 årig traktorfører, som i sygelig jalousi strangulerede manden.
Motivet til drabet var, at ofret var flyttet sammen med gerningsmandens tidligere hustru.
Efter drabet skjulte drabsmanden liget i gårdens aljebeholder.
Kriminalpolitiet fandt dog liget, hvorefter den 41 årige mand blev anholdt og sigtet for drab.
Drabet blev dengang kendt som jalousidramaet på Langensgaard.

       **********************************************************************

                              
INGER MARGRETHE JACOBSEN.                      VILHELM JACOBSEN.


KRIMINALBETJENT MED STOLEN SOM MED SIKKERHED BLEV BRUGT TIL MALTRAKTERINGEN OG DRABET PÅ VILHELM JACOBSEN.

Torsdag den 19. februar 1948 om aftenen, begik ukendte gerningsmænd et dobbeltmord i en herskabslejlighed på Peter Bangsvej 74, 3. sal. th. på Frederiksberg. Hushjælpen Asta Hansen lukkede sig ind i lejligheden ad hoveddøren om morgenen fredag den 20. februar 1948 omkring kl. 08.06, men hun undrede sig dog over, at fruen Inger Margrethe Jacobsen ikke kom hende i møde som hun plejede. Forinden havde hun forgæves forsøgt at lukke sig ind ad køkkentrappen, men døren var låst med slå. Hushjælpen Asta Hansen fandt først herren, kontorchef Vilhelm Jacobsen ( 26. december 1893 - 19. februar 1948 ), myrdet i herreværelset omkring kl. 08.09. Han lå på ryggen og morderen havde tilføjet ham adskillige slag i ansigtet med et stumpt instrument. De voldsomme kvæstelser i hovedet havde formentlig medført døden. Der lå en hjortetakskniv på gulvet ved siden af liget, som morderen havde brugt til at skære hans højre håndled over helt ind til knoglen.

      
HERREVÆRELSET.                                                               DAGLIGSTUEN.

                                
LIGET AF VILHELM JACOBSEN - LIGGENDE I HERREVÆRELSET.

                                
LIGET AF INGER MARGRETHE JACOBSEN - LIGGENDE I SOVEVÆRELSET.

Hushjælpen flygtede ud af lejligheden, ringede på døren hos genboen på 3. sal tv., hvor hun fortalte den kvindelige nabo om mordet i lejligheden. Asta Hansen havde dog smækket hoveddøren og derved låst sig ude. Hun kontaktede sin svigerinde Katy Jørgensen, hvorefter de tre kvinder gik ind i lejligheden omkring kl. 08.16, hvor de i soveværelset fandt fruen Inger Margrethe Jacobsen født Scheel ( 1. juni 1895 - 19. februar 1948 ) myrdet. Hun lå på gulvet med ansigtet nedad i en kæmpe blodpøl.
Kriminalpolitiet på Frederiksberg blev alarmeret kl. 08.18 og ankom hurtigt til gerningsstedet. Politiet konstaterede, at der var der næsten ikke var mere blod tilbage i kroppen på Inger Margrethe Jacobsen født Scheel. Der var flere meget voldsomme læsioner i baghovedet på hende, som var tilføjet med et stumpt instrument. Læsionerne i baghovedet havde utvivlsomt medført døden. Kriminalpolitiet formodede at en lampe muligvis var drabsvåbnet. Morderen havde placeret en stok ved begge lig, hvad det skulle betyde vides ikke. Frederiksberg politi afhørte mange personer og skrev mange politirapporter, men det uhyggelige dobbeltmord endte i en blindgyde og forblev uopklaret.
I 1954 nedsatte justitsministeren en gruppe af kriminalfolk fra Frederiksberg og København som overtog  drabssagen, men det lykkedes heller ikke for dem at opklare dobbeltmordet, selvom de efterforskede sagen i næsten halvandet år. Der har igennem årene været mange teorier om motivet til mordene og hvem der kunne have dræbt ægteparret og hvorfor. Men sagen er stadig uopklaret i dag 61 år efter at dobbeltmordet blev begået.

          
ÆGTEPARRET INGER OG VILHELM JACOBSEN.        LAMPEN - DRABSVÅBNET ?

       **********************************************************************

Torsdag den 22. april 1948 sejlede fiskekutteren Elo K43 ud fra Sydhavnen i København sent om eftermiddagen. Ombord var Anders Kristian Jørgensen ( 22. juli 1906 - 1981 ), kaptajn Hans Edvard Hjalmar Olsen ( 24. juli 1908 - 22. april 1948 ) og tidligere værnemager Rudolf Hermann Louis Nicolai ( 24. juli 1907 - 22.april 1948 ). Da båden senere var på vej ind i Køge Bugt, følte Anders Kristian Jørgensen sig truet på livet af Rudolf Hermann Louis Nicolai, hvorefter han trak en 9 milimeter pistol og skød Rudolf Hermann Louis Nicolai med et skud direkte i brystet. Kaptajnen Hans Edvard Hjalmar Olsen blev bagefter likvideret af et nakkeskud, som iskoldt blev affyret af Anders Kristian Jørgensen. Efter dobbeltdrabet blev ligene af de to mænd smidt i vandet. Den 31. maj 1948 blev liget af Hans Edvard Hjalmar Olsen fundet i vandet, hvorefter fiskeren sejlede til Klintholm Havn med liget og underrettede politiet. Senere samme dag blev liget af Rudolf Hermann Louis Nicolai fundet i vandet udfor Vellinge Havn. Anders Kristian Jørgensen blev arresteret af kriminalpolitiet den 5. maj 1948, sigtet for dobbeltdrabet i Køge Bugt.
Ved Østre Landsret i København i 1949, blev Anders Kristian Jørgensen idømt fængsel på livstid, for dobbeltdrabet på Rudolf Hermann Louis Nicolai og Hans Edvard Hjalmar Olsen. Han ankede straffens længede til Højesteret i håbet om en mildere dom.
Den 28. august 1950 stadfæstede Højesteret dommen, fængsel på livstid.
Han tog i fængslet navneændring til Anders Fruerhoff i 1955.
Først i 1971 blev han prøveløsladt efter 23 års fængsel, med en prøvetid på 5 år.
Han påstod senere i 1976 overfor en journalist, at Hans Edvard Hjalmar Olsen og Rudolf Hermann Louis Nicolai, deltog i dobbeltdrabet på Inger Margrethe Jacobsen og Vilhelm Jacobsen, da de brutalt blev myrdet i deres herskabslejlighed på Peter Bangsvej 74 på Frederiksberg, torsdag den 19. februar 1948.
Om det virkelig var sandt vides ikke, da kriminalpolitiet aldrig har opklaret dobbeltdrabet
på Inger Margrethe Jacobsen og Vilhelm Jacobsen.
Spørgsmålet om Anders Kristian Jørgensen ( Anders Fruerhoff  ) selv myrdede ægteparret, er naturligvis tankevækkende, men sandheden tog han med sig i graven.
Anders Fruerhoff døde i efteråret 1981 på en adresse nær Silkeborg. Han blev 75 år gammel.

                                                  
RUDOLF HERMANN LOUIS NICOLAI OG HANS EDVARD HJALMAR OLSEN - BLEV LIKVIDERET PÅ EN FISKEKUTTER I KØGE BUGT DEN 22. APRIL 1948.

                                              
ANDERS KRISTIAN JØRGENSEN SOM UNG OG SENERE I 1976 HVOR HAN NU HED
ANDERS FRUERHOFF. HAN LIKVIDEREDE DEN 22. APRIL 1948 RUDOLF HERMANN LOUIS NICOLAI OG HANS EDVARD HJALMAR OLSEN.

       **********************************************************************

Tirsdag den 25. maj 1948 lidt over midnat var den 23 årige Jutta Elisabeth Lange fra Ringe på Fyn, på vej hjem fra nogle venner på Christianshavn. Hun steg af toget på Bernstorffvejs S-station og gik over Bernstorffsvej. Hun fortsatte op ad en trappe til Kildeskoven, få minutter fra sit lejede værelse i en villa på Skolevej 30. Jutta Elisabeth Lange fortsatte ind i skoven for at komme hurtigt hjem og sove, men hun nåede aldrig frem. Inde i Kildeskoven blev hun forfulgt af en ukendt gerningsmand som skød hende tre gange med en Walther P38-pistol på klods hold. Gerningsmanden havde skudt Jutta Elisabeth Lange igennem hovedet, mens to skud blev affyret i venstre side af ryggen og skulderbladet. Det var et simpelt rovmord og udbyttet var blot på 10 kroner. Efter drabet slæbte gerningsmanden liget af Jutta Elisabeth Lange igennem skoven, og smed hende ned i en kælderskakt udfor et kældervindue ved et rækkehus der var under opførelse, på en grund ved den nyanlagte vej Springbanen, mellem Skolevej og Bernstorffsvej.
Næste morgen blev liget af Jutta Elisabeth Lange fundet af en murerarbejdsmand, som omgående alarmerede kriminalpolitiet. Politiet havde i mange år mistanke til Børge Olsen, som i årevis havde overfaldet kvinder og stjålet deres penge. Han havde i 1957 under afsoningen i Nyborg Statsfængsel, pralet overfor sine medfanger med, at det var ham der skød Jutta Elisabeth Lange den 25. maj 1948.
I 1960 blev den nu 39 årige Børge Olsen for tredje gang indkaldt til afhøring om mordet, men selvom kriminalpolitiet var overbevist om han var gerningsmanden, så begik han kort efter selvmord ved hængning i sin fængselscelle i Nyborg Statsfængsel.
Drabssagen om rovmordet på Jutta Elisabeth Lange er fortsat uopklaret.

                                                                                                     HENDES TASKE I KAMINEN.
 
JUTTA ELISABETH LANGE - BLEV SKUDT OG DRÆBT DEN 25. MAJ 1948.


KRIMINALFOLK PÅ STEDET VED DEN NYOPFØRTE BUNGALOV, HVOR JUTTA ELISABETH LANGE BLEV FUNDET SKUDT.

       **********************************************************************

Søndag den 6. juni 1948, blev en 83 årig forhenværende gartner som boede alene i et hus i Kastrup, udsat for et særdeles bestialsk rovmord. En ukendt gerningsmand var trængt ind i huset, hvorefter den 83 årige mand blev stukket utallige gange på kroppen med en kniv.
Desuden blev han blev slået i hovedet med et strygejern. Efter drabet på den ældre mand, stjal drabsmanden værdier i huset og flygtede fra stedet.
Drabssagen om rovmordet på den 83 årige mand er fortsat uopklaret.

       **********************************************************************

Mandag den 5. juli 1948 forsvandt den 14 årige bogbinderlærling Henning Carøe Jensen fra Rødovre sporløst, da han var på cykelferie ved Silkeborg.
Han mødte den 35 årige Carl Oskar Bernhard Christensen i Silkeborg, og de cyklede ad landevejen sammen imod Herning. Da de nåede til Paarup, standsede de op ved Gludsted Plantage. Mens de sad og snakkede sammen, fik Carl Oskar Bernhard Christensen pludselig den ide, at han ville begå røveri imod den 15 årige Henning Carøe Jensen. Han gav drengen et knytnæveslag imod struben, som faldt død om på stedet med et knust strubehoved. Drabsmanden Carl Oskar Bernhard Christensen stjal drengens armbåndsur og 25 kr. i kontanter, hvorefter han forlod stedet.


HENNING CARØE JENSEN MED SIN CYKEL - KORT FØR HAN FORSVANDT.

Nogle dage senere den 7. juli 1948 vendte han tilbage til gerningsstedet, og slæbte liget af Henning Carøe Jensen tværs over hovedvejen og længere ind i plantagen, hvor han gravede liget ned i skovbunden, og skjulte graven med nogle grene på jorden. Drengens cykel og bagage skjulte han i plantagen på højre side af hovedvejen under nogle grene og noget mos. Derefter forlod han plantagen og sagde intet om sin gerning de næste 7 år.
Fredag den 13. januar 1950 arbejdede en skovarbejder hårdt med træfældning i Gludsted Plantage, og fandt drengens cykel i skovbunden. Kriminalpolitiet fik hjælp af hjemmeværnet i dagene fredag den 20. januar 1950 til søndag den 22. januar 1950, hvor mere end 450 personer ledte efter drengens lig i Gludsted Plantage. Resultatet var nedslående, da de ikke fandt liget af Henning Carøe Jensen.
Fredag den 11. februar 1955 sad den nu 42 årige Carl Oskar Bernhard Christensen fængslet i Horsens Statsfængsel. Her fortalte han kriminalpolitiet, at det var ham der dræbte Henning Carøe Jensen næsten 7 år tidligere i Gludsted Plantage. Kriminalpolitiet tog ham med til plantagen onsdag den 6. april 1955, hvor Carl Oskar Bernhard Christensen med få meter nøjagtighed udpegede stedet, hvor han skjulte liget af drengen den 7. juli 1948. Efter ganske få spadestik fandt kriminalpolitiet skelettet af Henning Carøe Jensen i skovbunden.
Lørdag den 20. maj 1955 blev Henning Carøe Jensen begravet fra Hvidovre Kirke.
Ved et nævningeting den 5. oktober 1955 blev den 42 årige Carl Oskar Bernhard Christensen idømt psykopatforvaring, for røveri af særlig farlig karakter og voldeligt overfald med døden til følge, da han dræbte den 14 årige Henning Carøe Jensen. Desuden mente nævningene, at han var sindsyg i gerningsøjeblikket.
Hvad der senere skete med Carl Oskar Bernhard Christensen efter 1973, hvor han sagsakter blev deponeret hos Landsarkivet for Fyn, vides ikke. Men formentlig var han afgået ved døden.

                                                    
HENNING CARØE JENSEN - BLEV MYRDET I GLUDSTED PLANTAGE AF CARL OSCAR BERNHARD CHRISTENSEN - DEN 5. JULI 1948.


GLUDSTED PLANTAGE - HVOR LIGET AF HENNING CARØE JENSEN BLEV FUNDET - FREDAG DEN 11. FEBRUAR 1955.

       **********************************************************************

Tirsdag den 6. juli 1948, døde den 26 årige frihedskæmper Erik Lars Nielsen ( 22. december 1922 - 6. juli 1948 ), som følge af en alvorlig sygdom han pådrog sig under internering i tysk varetægt i 1945, hvor han blev mishandlet og udsat for tortur.
Han blev begravet ved soldatergravene på Bispebjerg Kirkegård i København.

       **********************************************************************

Torsdag den 5. august 1948, blev den 33 årige kvindelige læge Else Anderskouv ( 15. april 1915 - 5. august 1948 ) fundet myrdet i nogle buske, på en øde byggeplads ved Grundtvigs allé i Esbjerg. Kriminalpolitiet i Esbjerg var ikke i tvivl om, at drabet var seksuelt relateret.
Retsmedicinerne konstaterede efterfølgende, at Else Anderskouv først var blevet slået ned, inden gerningsmanden strangulerede hende med stetoskopslangen fra hendes lægetaske.
Kriminalpolitiet anholdt kort efter en køkkenkarl ved navn Svend Nielsen, der arbejdede på et af Esbjerg’s hoteller. Han tilstod under en afhøring sexual-drabet på Else Anderskouv.
Mandag den 9. august 1948 blev Else Anderskouv bisat i Fourfeldt Gravlunden i Esbjerg.


BYGGEPLADSEN PÅ GRUNDTVIGS ALLÉ I ESBJERG, HVOR ELSE ANDERSKOUV BLEV FUNDET STRANGULERET - DEN 5. AUGUST 1948.


ELSE ANDERSKOUV BLEV BRUTALT STRANGULERET AF SVEND NIELSEN.

       **********************************************************************

Fredag den 20. august 1948, begik den 38 årige købmand Arne Peter Rasmussen et væbnet røveri imod Landmandsbankens Godthaabs-afdeling på Falkoner Alle på Frederiksberg.
Kort før lukketid kom han ind i banken og gik hen til kassen, hvor den 50 årige bankkasserer Aage Nielsen stod. Sekunder efter affyrede Arne Peter Rasmussen et skud imod Aage Nielsen, som blev dræbt. Arne Peter Rasmussen sprang derefter over skranken og stjal dagens kassebeholdning, på 122.000 kr. i kontanter og 30.000 kr. i checks.
Kriminalpolitiet anholdt nogle dage senere Arne Peter Rasmussen på Stillinge badehotel ved Slagelse. I hans hjem i Schleppegrellsgade 3 i København, fandt politiet de fleste kontanter fra røveriet i banken. Arne Peter Rasmussen påstod under en afhøring, at drabet på Aage Nielsen var et fatalt vådeskud.

            
ARNE PETER RASMUSSEN SKØD OG DRÆBTE AAGE NIELSEN - 20. AUGUST 1948.

       **********************************************************************

Lørdag den 16. oktober 1948 blev den blot 10 årige Inger Nørgaard Andersen myrdet af den 16 årige tjenestekarl Ove Petersen. Drabet skete på Fyn. Kriminalpolitiet anholdt kort efter Ove Petersen, som blev sigtet for mordet på Inger Nørgaard Andersen.


10 ÅRIGE INGER NØRGAARD ANDERSEN - BLEV MYRDET AF DEN 16 ÅRIGE OVE PETERSEN - DEN 16. OKTOBER 1948.

       **********************************************************************

Fredag den 19. november 1948, blev den 69 årige fotohandler og direktør Wladimir Pinski myrdet i sin forretning, som lå på hjørnet af Vester Voldgade og Ny Kongensgade i København. Morderen havde sneget sig ind på Wladimir Pinski, der intetanende stod foroverbøjet ved en glasdisk og kiggede ned i et mikroskop. Drabsmanden svingede med stor kraft en økse imod baghovedet på Wladimir Pinski, hvorefter Pinski faldt livløs om på gulvet. Gerningsmanden tilføjede ham derefter flere kraftige slag med et stumpt instrument. Ansigtet var knust til ukendelighed. Kriminalpolitiet fandt aldrig et motiv til mordet.
Drabssagen om mordet på Wladimir Pinski er fortsat uopklaret.


WLADIMIR PINSKI - BLEV MYRDET DEN 19. NOVEMBER 1948.